Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 -brog—brokle
-brog, no. se bukse-, okse-.
brogand, no. hroqåå æn -ænør (N.
Sams) gravand, anas tadorna.
broge, no. vistn. kun enkelt og best.
:
havstokken (Søvind s.).
brogeblitte, no. hrq(phlet æn -dr
(Rkb.) en fugl, klyden, recurvirostra avo-
cetta; den siger: brogelyt! (Brande).
Sgr. V. 77. 615.
æn brak i di iiæjs (E]]bo) en klump, jfr.
luren-, svine-.
3. brok, no. brak æn (D.; Vens.) ; han
hår du slem b —^ en sygdom, hernia, jfr.
skarns, nedløb; se navle-.
brokfedt, no. fedt af grævlingen;
„sku han astej te en jawt, da; betyh
nojj, dippet han hans fænge (fingre) i
bråkfjet, å de skejj tien, så fek han hel
broget, to. brdq3 (D., Vens.); broqi i« ow hans gang", Jyd. I. 42. 1.
(vestj.); bråq^ (Agersk.) = rgsm., alm. i
N. Jylland; om klæder (Agersk.); broqf)
(D.) alm. navn på en broget ko, kaldes
også : broqidanmark (Hmr.) ; bror te brdqi
j
o søster te wår sdw (vestj.) siges om en I
skidenfærdig person ; se bontet, ringet ;
jfr. I
danne-, dolle-, hvid-, rød-, sort-.
broget havre, J. T. 288, en kornsort,
avena sativa L. (Thy, Skive). |
brogl, no. bråql de (D.), i bår b —^20
om brød, i bare smuler; ligeså om tørv I
klynbråql (Rkb.), jfr. brøde, brok; bråql !
to. (Rkb.) skør, let til at gå i stykker.
brogle, uo. bråql -^r -I (D., Hmr.)
brække i smuler, do må et sed o b —
di brø.
bro-gård, no. (Als) en brolagt plads
mellem huse.
brohage, no. brohåq æn -9r (Thy)
bråkfowl i (Vens.) =
bråkhun æn (D.)
brokfugl, no.
rgsm., charadrius.
brokhund, no.
grævlinghund.
brokke, no. brak æn -9r el. flt. =
ett. (D. ; Hmr., Andst) et lille stykke af
noget, brød, tørv; de gor i bråk’fr (Malt)
ve do hå f>n brak (Sønderho) o : et stykke
sukker; jfr. bager-, mur-, tørve-.
brokke, uo. brak -9r -H -9t (D.,
Hmr., Andst); prak -^r -9 (Vens.) —
1) brække i små stykker; br— brø i
mjælk (D.) h— kod o kanføfl^r åp i æ
pan, stege stumper af kød med kartofler
i panden; do skal et brak mipr åp som
do sjæl ka ed aw, ordspr. ;
jfr. brogle.
2) bråkor do snud (Andst h.) == mukker
du; udtr. hører mulig ikke herhen, måske
til brok: grævling; va æ de do seds å
jærnbeslag under bederne på træsko til 30 bråkd åm (Åbenrå) mukker om. 3) brak,
at bruge i stald; jfr. hage.
broi, no. Mb. se brod 4.
broje, uo. Mb. el. broje, gore stoj
(Vens.).
1. brok, no. brak een (Hjorring) pig-
rokken tillavet til mad.
2. brok, no. brak æn -k (vestj., Sall.
;
Røgen); flt. bråki9 (Søvind s.); brak i
brak (Vens.) — en grævling, jfr. græk;
udtr. vistn. alm. landet over; hvo som 40
bærer brokkens fod hos sig, bliver aldrig
kummerfuld, umodig eller fikseret, og i
alt, hvad han begærer, skal han have
fremgang, overvinde al ting og blive
frygtet af sine fjender. Hvo som bærer
brokkens hojre oje hos sig, indsvøbt i
en ulden klud, vil blive elsket og nådig
antagen hos alle mennesker, J. K. 77. 95
(vestj.); „at skyde en brok" (Støvr.) d. e.
vælte i høstens tid med et læs korn ; so
„brokkens skind" bliver gemt til høst- I
lordagen (s. d.), fridagen, så bliver det \
„solgt", o: den, som væltede, skal give
punse rundt til alle byens karle; dær ær
bråkdr (Fjolde) br— æ hodr, bryde hor,
se brøde, jfr. brage 2. 4) brak åp (Vens.)
hoste slim op; ligeså Agger.
brokkel, no. bråkdl æn -9r (Ran-
ders; Gjedved) = brokke af mursten el.
andet.
brokkelbasse, no. bråk^lbasi (Skan-
derborg) en, som ingen vegne kommer
med sit arbejde.
brokkelhoved , no. bråk^lhpi et
(vestslesv.) en tvær, mukken person, se
brokle 3. ; bråk9lhdwi et -hdwiff (Søvind
s.) en kluddermads.
brokkelvorn, to. bråk^lworn (Malt)
som er tilbojelig til at smuldre.
brokkemad, no. bråkmad de (Hmr.)
sammenblandet mad af forskellige stumper
= bråk^rij (Lindk. s.), kaldes også bråkn^ti
og bråkndfismad (vestj.).
-brokker, se mælke-.
-brokket, tf. se op-.
brokle, uo. bråkd -kU -klH (Skan-
derborg) — 1) brække i små stykker;
sammenkrølle. 2) å brakel mæ noi el.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
