Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
broddejærn—^brofuld 119
brøj -9r -9d -9d (Mors);
hråj -9r -dt -dt (D.);
hrøjt -ir (Agersk.) —
1) stikke med brod, om bier (Thy, Mors);
brøj^d (Tliy) stukket med brod. 2) sætte
brodde i hestesko el. træsko, jfr. hage-
skarpet, munk; fig. a æ gåt bråpt (D.),
jeg står godt fast. 3) o bråj æn ol (D.)
ved gentagne stik med lysteren (s. d.) at
forvisse sig om, at ålen sidder fast; han
sed^r o bråjir mæ klørdam (Rkb.) i kort-
spil: truer med klørdame. 4) tærske
rughalm blot på toppen, for at spare på
stråets stivhed (Vens., Lild s.); å brøj
halm åp (Thy), binde halmen i brøpr
(brodde), o: knipper; jfr. brodning,
bronne, skumpe. 5) ægge, anspore. Mb.
(Ribe st.).
broddejærn no. brøjjar æn (Mors)
en lyster til at stange ål med.
brodden, to. 6ro^9w(Hovlbj.); brordn
(Holmsl.) — i enkelte udtr. : broddn kår
(Hmr.) brodne kar ; rdd^n æ snar brådsn
(Andst), hvad der er råddent, brydes
snart; se nybretten.
broddesom, no. brds9m, brdjsæm
æn (Vejr.; Thy, Mors) brodde, at slå
under hestesko.
broder, no. bror i brd^r (Vens.);
[ brdw9 i best. -ri flt. brb9r (Sams) ; brdw9r
æn brødr (S. Hald) ; brdw9 æn brø (Søvind)
;
bror æn brøer (D., Støvr, h.); bror æn
brøpr (Løgst. ; Mors, Heil.); brp^ æn
brø9 (Vrads, Elbo, Bj. h.); bror æn
bropr (Brader., Agger); brod æn broja
(Sundv. ; Angel, Valsb.); brusr æn brøsr
(Fjolde) — 1) broder = rgsm.; ska
vi liq go brødr vær, ska vi liq go kgl
søv (Randers); de gor te brø^rs bæst
(D.) når alle er fælles om det samme,
når ævret er opgivet og hver river til
I sig for at få noget; æn kgl bror (D.)
siges om sammenbragte born, jfr. træ-
broder, se far-, mor-, halv-, hel-. 2)
temmelig alm. mands fornavn i den vestl.
del af Sønderj. 3) om en mand, man
deler noget med; i tiltale til jævnstillede:
de ær 9n hærliq, fletik bror (S. Hald);
„no hua vild a sei, bette brouer!^ Anders.
Begr. ;
„de wa, ménsqj, e éli spreif, mi
bror!^ Grb. 38. 12, det var minsandt et
ærligt spring, m. br. ! jfr. bug-, kom-
mers-, lags-.
broderdatter, no. bråw^s dåt^ (S.
Sams); brdw^rs flfæ^r (S. Hald) = rgsm.,
kun usammensat.
broderkone, no. brorkun æn (D.);
brdw9rkuw9n æn (S. Sams); me brdwrs
kuw9n (S. Hald) = rgsm.
broderlag, no. brorlaw æn (Vind s.)
at have noget i b — med hverandre,
fællesskab ; vi hår 9t i brorlaw mæ hwær-
anør (vestj.).
broderlod, no. brolåd (Agger);
bro^rlåd (Mors) = broderpart.
broderpart, no. brorpgrt i (Vens.)
den storre del; ved arv fik broderen
tidligere dobbelt lod mod søsteren; „hcø
cej ene te å wæ stusenc å tréka så gåt
ej åpå rUern, de haj fék brorpdrti
såwal", Grb. 81. 21, han kendte ikke til
at være hovmodig og trækker så godt
ind på retterne, at han fik br— såvel.
broderskab, no. brorskab [e] (Vens.)
= rgsm. „dér er ^n brosskab i korti*
,
Grb. 238. 179, der er ingen b — i kortspil.
broderstykke, no. brorstøk (Vind s.)
gerne spottende el. nægtende, æn guwd
b—, en slet gerning.
broderson, no. brorsæn æn (Støvr.)
;
broson (Søvind); brorson æn (D.); me
browdrs sæn (S. Hald) ; brojrson æn (Ang.)
— ligeså andre smstn. : -datter osv.
brodkjærv, no. brdjkæra æn -^r
(Thy, Agger) et sammenbundet halm-
knippe, hvorfra langhalmen er udskilt.
brodknippe , no. •
brøjknep æn -dr
(Lild s.) store halmknipper, ombundne
med to eller flere bånd.
brodning, no. bnjnpn æn -& (Silke-
borg) ; brøndri æn -9r (Hmr. ; Gjern h.,
S. Hald); brø^i æn -dr (Thy, Mors, Him-
merland); brori, brodri, brøpri el. brojdti
40 i -dr (Vens.) ; brøni æn (S. Sams) ; brhni
æn (N.Sams) — et aftærsket halmknippe,
langhalmen frataget el. ikke; også om et
knippe hø, ordet anvendes noget for-
skellig, jfr. klapning, neg, kjærv; brøri
(Thy), broti (Lild s.) hlle knippe halm, broj
stort; ,han lå nier åpå en hallembrød-
ding", Jyd. I 46. 2, et knippe halm; jfr.
brodkjærv; halmdynge (Agger); de sepr
såm æn brøfi åm hans huwd (Mors), om
50 håret, når det bruser om hovedet; jfr.
1. brodde.
broe, uo. 1. Mb. se brojte.
brofuld, to. broful (Vens.) fyldig,
svær, om heste og kør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
