Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 brude op— brudekjole
om den forlovede pige, det er hans br —
= hans kæreste; brudefolk: forlovede.
brude op, uo. hruj -9r -dt (Agersk.)
— 1) hruj hor åp, danne bruder af den.
2) \hru9j’] (Gjern h.) skjætte hør.
brude, no. hruj æn -J (Vejr.) ; huk.
(N. Sams) ; hruj æn -9r (Agersk. ; Sundv.)
:
— 1) en dukke hør; den knyttes med
et hoved i den ene ende, hegles dernæst,
det heglede bindes i et hovedø et hpi
(Agersk.), og den første knude løses og
hegles; 12 — 16 bruder bindes til en
krans, krans (Agersk.), og når kransen
ikke skal være længere, knyttes et hoved
på den sidste ende, jfr. Mb. ; æn hruj
(N. Sams), 5 lokker hør, hver med et
hoved på enden; bruj^r (Mors) opbundet
rughalm, hvoraf langhalmen ikke er taget.
2) [bruoj æn] (Gjern h.) et skjættetræ,
jfr. brage, skagefod.
brudeben, no. hrujhipn æn (vestj.)
leddetappen i fåre- og kalveben på skanken
;
kan en pige synke det, er hun tjenlig til
at giftes; også fortælles, at en brud skal
være bleven kvalt med det, hun var
endnu ikke mandvoksen, jfr. Kr. IV. 375.
316, J. K. 80. 113.
brudebord, no. Ved det fornemste
bord [ved bryllupsgildet], , brudebordet ",
spistes helst med sølvskeer af tinfade og
tintallerkener; men ved de andre borde
krænkede det ingen at se sin plads ser-
veret med træskeer og lerfade og tal-
lerkener af samme stof el. af træ, J. Saml.
V. 104 (S. Omme s.).
brudedans, no. hrujdans æn (Ager-
skov) ; hryjdåns æn (D.) — alle de enkelte
danse, som bruden danser med forskel-
lige, inden den almindelige dans begynder.
brudedyne, no. hri/jdyn æn (D.).
Indbydelsen til bryllup lød på, at gæsterne
skulde møde lørdag, sondag, mandag;
men torsdagen for bødes gæster til at
komme og tæj ve æn houm (hjorne) å
æ br—, hvorved forstodes, at de skulde
bringe fon med sig, flæsk, æg, kød til
hjælp til brylluppet; se brudeseng.
brudedor, no. de ene turde ikke
gå hen og se ind ad brudedoren, de
andre heller ikke, Gr. G. d. M. I. 177,
doren til brudekammeret (Vens.).
brudefolk, no. bryjfålk (D. ; Agersk.)
= rgsm. ; i Sønderj.: forlovede.
brudefSerd, no. brujfar de gi. -fær
de unge (Vejr.) brudeskare; man kan
ikke se på hendes br —, hvordan hendes
borneklæder har været. Kok. ordspr. 94.
1064 (Burkal).
brudefører, no. hrujførar æn (Ager-
skov) konen, som fører bruden til kirke;
se brudekone.
brudegave, no. hrujcfaw æn -dr
(Agersk., MellemsL); brujgaw æn (Støvr.
10 h.) — gaven, som brud og brudgom
modtager fra de indbudte.
brudegive, uo. bortgive som brud;
der hun havde brudesmykket på og var
brudegivet i Jesu navn, kunde han ikke
komme ind ad bjærget med hende, Kr.
vm. 21.
brudegrød, no. Den anden bryl-
lupsdag er , brudegrøden * en uundværlig
ret, J. Saml. IV. 38 (Faldb. s.).
brudehank, no. Der kan dannes
to slags hovlspån i lyset: brudehank og
ligspån (s. d.); en br— har kun en
krumning ... og bebuder bryllup, Kr. VI.
278. 253; bugter hovlspånen sig indad,
er det en br—, J. K. 397. 1296.
brudehus, no. hryjhus æn (D.)
huset, hvor bryllupet holdes.
brudehår, no. hrujhgr (Rkb.) plante,
eng-trevlekrone, lychnis flos cuculi L.
brudekage, no. brudekagen, på
hvilken brudeparrets navne findes anbragt
med hvidt sukker; disse kager, som i
form er ovale og omtrent en tomme
tykke, laves til forsk, priser af en kone
i Skagen . . . ; brudekagen serveres gærne
til den sidste punsch, el. når denne ikke
bliver drukket, til kaffen, J. Saml. III. 83
(Råbjærg s.).
brudekammer, no. brujkanpr et
40 (Ang., Sundv.) et kammer på et el. to
fag, hvori kisterne med konens udstyr
gæmmes.
brudekiste, no. hrujkest æn -9r
(Agersk.) den store kiste, hvori bruden
får sit udstyr med fra hjemmet.
brudekjole, no. bryjkåwl æn -kohr
(D.) = rgsm., brudedragt; brudgommen
måtte anskaflfe en ny blåfarvet vadmels
frakke eller ^brujekjovl", som siden til-
se ligemed de øvrige bryllupsklæder, hvor-
iblandt gærne var en kattuns vest, om-
hyggelig opbevaredes i mandens skatol,
el. når han var mindre velhavende, klæde-
kiste, J. Saml. 1. 306 (Råbjærg s.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
