Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brudekone—brudesenu 123
brudekone, no. bmjkuwJn æii (S.
Sams); bryjkun æn -kuripr (D.); hun
følger bruden til kirke; se brudefører,
redekone, befel.
brudekrans, no. hryjkråm æn (D.)
= rgsni. ; man må ikke prøve en b
—
på sit eget hoved, når man har den
bunden, Kr, VI. 278. 254.; djævelen kan
ikke få magt med en brud, inden brude-
kransen tages af hende, Kr. VIII. 319. 541.
brudekrone, no. I ældre tider
lavedes brudekraiisen i form af en brude-
krone, den holdtes af visse folk i sognet
og udlejedes. Den var lavet af toj og
bestod af en ring og to opstående buer,
halvkranse, der krydsede hinanden; den
prangede med blomster og blade af for-
skellig farve og glimrede af guld- og
solvperler, der hang ned fra guld- og
sølvtråde. Den har været brugt til for
c. 50 år siden i Vestslesvig. •
brudeleger, no. Ilt. J. T. 136, en
plante = brudehår.
brudelys, no. De to lys, der sættes
forfin brudeparret, kaldes brudelysene.
De er store og mere udpyntede end de
andre lys. I Vestj. tror man, at disse
lys tillige er brudeparrets livslys; man
ser da efter, hvis lys brænder længst
[brudens el. brudgommens]. Den, hvis
lys holder længst ud, lever længst, J. K.
85. 144. Hvad der levnes af brudelysene,
skal man gæmme; når en sådan stump
i overhængende tordenvejr tændes i par-
rets hjem, så slår lynet ikke ned der,
Kr. IV. 365. 20().
brudemænd, no. brujtnæn (Røgen
s.) to gifte mænd, der svarer til brude-
konerne.
brudepar, no. bryjpar æn (D.) =
rgsm.
brudepige, no. brujpiq æn -jnq^r,
(Støvr., Sams); bryjpiq æn -q^r (D.);
bruj^jnq æn -q9r (Vens.); brujpik -kd
(Sundv.) = rgsm.; spøgende, når en fuld
mand ikke selv kan gå, men skal have
et par til at slæbe sig, siges: „han skal
have et par brudepiger med sig!" (Mds.
h.); jfr. befel, bestillingsfolk, krutstrøer.
brudeplads, no. brujplas æn (Ang.)
holdepladsen udenfor kirkegården.
brudereder, no. Mb. se redekone.
bruderiden, no. brujrijdn (Nørv. h.)
brudesvendenes ridt for brud og brudgom.
brudesang, no. brdjsåti æn (vestj.)
bryllupsvise.
brudeseng, no. bryjsæn æn (D.)
— 1) = rgsm.; i Sundeved bydes til at
„ rede brudesengen op " med skinker, mad-
varer til bryllupet, jfr. bøstehojtid, brude-
dyne, flæskeaften; di ka skywt sin i bruj-
særi (N. Slesv.) om ’
en sildig forandring
af sind. 2) et meget bekendt kortspil;
io beskrivelsen i det enkelte se J. K. 66.
63: at spille i brudeseng; der sættes
piger og karle på spil, sidste stik i fem-
kort tager en pige til den vindende karl,
en karl til den vindende pige; dernæst
bestemmes kærlighedens grad, hjærter
(klør D.) knægt er karlen, hjærter (klør D.)
dame pigen, kortene lægges så op under
remsen : han (hun) elsker, af hjærte, med
smærte, overmådig, overdådig, en lille
20bette korn, slet ikke, til knægten eller
damen træffes; så sporges, hvor de skal
mødes, og kortene lægges atter op: han
kom te hin: i æ ggr, mæl æ for (mellem
fårene), i æ fraipl (forstuen), i æ køk9n,
i æ karnør, i æ sæy^, i æ arm, onør æ
dyn, såw så warm! (D.); på Als: uden-
for doren, i doren, i æ framgot, i æ pisdl
osv. ; hvordan de skal være klædt: ftopl,
silk9, katown, pjalter; hvorledes de skal
30 køre til kirke : karet, fij^run, kasun (kasse-
.
vogn), moqun, stowt (møgbør) (D.); hvor-
dan forspandet var: herist, hæst, hæhnøs,
stud, Skandrbår^s låp<)r o lus (D.). Ende-
lig skal kortene lægges op for stand og
stilling: slot, herregård, bondegård, hus
med jord, hus uden jord, indsidder, stue,
fattighus, hundehus; slat, ggr, hus, hyt
(D.); hvormange horn de får? man tager
atter kortene, lægger dem op et for et
40 og tæller imens til 10, det tal klør dame
falder med, er hornenes antal (D.). Den
kæreste, man vinder i spillet ,i brude-
seng«, får man ikke, Kr.VI. 278. 247. —
En anden form findes i Østjylland; der
tegnes på bordet 5 kredse udenom hin-
anden, den inderste er ganske lille, det
er brudesengen; hver af de spillende
har fem kort på hånden, og hver gang
en tager et stik, udsletter han et stykke
50 af kredsene mod sin side ; den, der først
får fem stik, er i brudesengen og går
foreløbig ud af spillet. Når kun en af
de medspillende er tilbage, siges han at
blive „slæbt" ind i brudesengen. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
