Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brudgomsfører—brum 125
brok^m -9 (Sundv., Angel, Brader.) =
rgsm. ;
„så swerit bruJ9(jom mæ bruj å
de jik trep trap Ito fiohm’^, Grb. 115. 161,
så svingede brudgonamen med bruden,
og det gik trip trap efter fiolen; i Søn-
derjylland: kæreste, forlovet, se brud;
jfr. pintse-.
brudgomsfører, no. brurgomsførdr
(Vejr.) ; brøk9msføro (Sundev.) — forlover.
i omdrejende bevægelse og frembringer
da en brummende lyd.
briier, no. bru9r æn (Mellemslesv.)
brygger; en doven bruer og en gesvindt
bager, det giver godt øl og brød. Kok
ordspr. 109. 1233 (Brandrup), sml.3.brue;
jfr. øl-.
-bruet, se nys-.
brug, no. bruq el. brpq é best. bruap
den el. de gifte mænd, som fører brud- lo el. 6ro(j;3 (Vens.) ; bruqæn{J).,vesll.)- ^’uq,
gommen til alteret
brudgomshat, no. brøgomshat æn
(Andst) en cylinderhat, som brudgommen
bærer.
brudgomsklæder , no. brøgoms-
klæpr flt. (D.) brudgommens dragt.
brudt, tf. brøt el. brælpt (D.) ==
rgsm., om hesten, nær dn æ skawdt å
æ toj.
1. brue, uo. bruw el. brow -dr -9^20
(Rkb.) — 1) bruse, summe, om bier og
fluer; dragen satte hver bølge op fra
næsehullerne så hoj og svær, sådan
bruede han; dragen kom bruende og
pustende, Kr. VII. 116. 117; jfr. bruden,
bruen, Schiller & Lubben =moveri, agitare,
som tredie betydn. anføres : drille =bruden,
briihen, briien, jfr. jsk. bry. 2) benene
bruer af træthed (vestj.), når det snurrer
æn (Søvind s.) = rgsm. ; te dawU, Jmlddas
brgq; a hår ene no bruq får d; de hd
dh wat i bruq (brpq) dæ fori (Vens.);
a hår eti^n bruq får H (D.), se daglig-.
brugbar, to. bruqbår (Vens.) ==
rgsm.
bruge, uo.
bruq -9r bruqt bruqt (Agger);
bruq -qpr bruqt bruqt (Vens.), ft. broqt
tf. broqt (Andst);
broq -q9r brqjt brojt (D.);
brow -wdr brojt brojt (vestj.);
bruq -qd bruqt bruqt (Søvind s.) —
1) = rgsm.; bruq æ haw (vestj.) gå på
havfiske; br— æ jawt (vestj.) gå på jagt;
men det var Daniel Burmand, han brujt
hans sværd så vel, Kr. II. 176. ,5; a bruqdr
de a hår, de æ dær marp dæ gor (Malt)
;
jæn a dæm påpr, di brujt i gamel tij
i dem. 3) brue uldent garn i ovnen 30 (vestj.). 2) magte, være overlegen; „så
(vestj.) ; tvundet garn lægges i den varme
ovn, for at det ej skal få kurrer, el. det
lægges i den varme malt, når man torrer
malt på kakkelovnen: å brow noqUr i
æ målt; ordet hører måske andetsteds
hen.
2. brue, no. bruw el. brow æn -ar
(Rkb.) et legetoj; et lille aflangt, fladt,
tyndt stykke træ, i den ene ende er der
fek haj jej, ja, de wa ræjti i tøra skælm,
de ku broq håsboj, der énda tøt ohr dé
wa maq te dreri" , Grb. 56. 22. 3) have
for skik; de bruqd vi heja (Søvind s.).
4) bruq sæ (Vens.) skynde sig.
brugelig, to. bruqls (Vens.); bruqdU
(Agger) overensstemmende med skik og
brug; de ær it bruqld (Søvind s.); se u-.
bruhus, no. bruhus (Meolden); brus
gennem et hul knyttet en snor; når del^oæw (s. f. Ribe) bryggers; jfr. 3. brue.
hvirvles rundt i snoren, brummer det;
jfr. bruekok, bruse. •
3. brue. uo. bru -dr bru bru (D.);
bru -dr -H -H (Agersk., Sønderj.; Ang.)
— brygge (s. d. ; mnt. bruwen), tim. : han
stær båds få bripn å baq^n (Agersk.) han
har meget at bestille; no brud di gamdl
kweå dærur (Bradr.) det trækker op til
uvejr i vesten; jfr. bruer, bruhus, -kar,
bru^ar, no. brukar et -kar (Ager-
skov) ; bruka et = flt. (Sundev.) ; brukar
æn -kår (D.) bryggekar.
brukjedel, no. brukedl æn (Sundv.,
Vlb.) bryggerkedel.
1. brum, no. brom de, i (Vens., Hmr.,
Mors, Vejr., D., Andst) på visse planter
avner, blomster, blade, som ved rens-
ningen fjærnes; der er br — på lyng,
50 rævlingeris (bladene), malurt, kløverhove-
-kjedel.
bruekok, no. browkåk æn (vestj.) |
der, humle, tagrør; visne blade, ved-
jfr. 2. brue; en rund metalskive med \
hængsler ved frø- el. blomsterstand; jfr.
to huller og undertiden savtakker; igen- flom; hø-, lyng-, rævlinge-.
nem hullerne en snor, hvorved den sættes j
2. brum, no. brom (Andst); dær æ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
