Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 bræde—brækkenhoved
er haspet sammen med et stykke
jærn (D.).
bræde, no. brær et brær^r (Agersk.,
Bradr.) enkeltt. = den ene side af et
bogbind, der i ældre tid jævnlig var et
tyndt stykke brædt, overtrukket med papir
el. læder; æ brær^r flt. = bogbindet.
bræde, uo. se vrade.
bræg, no. se vræg.
bræg, no. bræq æn{D.) — 1) fårenes lonordsl.):
lyd. 12) cl spel bræq (Vor) et kortspil,
som tidligere brugtes ved selskaber, hvor
den tabende skulde bræge som et får,
jfr. sjavs. 3) at slå bræg siges om fød-
derne på den, der raver i fuldskab (Hors.),
jfr. vræg.
bræge, uo, bræq -»r bræqt bræqt
(D., Vens., Bradr.); breq -d breqt breqt
(Søvind s.) — om fårenes lyd; om dårlig
sang: do bræq9r som wår gro ronøvæn^
(vestj.); han ka hwærk^n bræq æhr fo
låm (vestj.) kan slet intet udrette af sit
arbejde; æ fuic9r djæ bræqin (Agger).
1. brægen, to. Mb. el. bræggen; br
—
rug, byg, havre = 2den kjærv af rug,
byg, havre på samme ager (Ålborg).
2. brægen , no. bræjdn (Fjolde)
;
bræn (Valsb.) — pande, hjærne; han hæ
få’ri9n et sty9r får æ bræjn, for hovedet;
bræj, to., bræje, uo. se bred, brede,
bræk, no. bræk æw (D., Malt, Vens.)
— 1) der går br — på el. går til br —
,
om vogn, redskaber o: brud, skade, alm.,
gå til bræks (Sønderj.), jfr. fald, pån;
af-. 2) dæn føst bræk atdr mærgsl (D.)
første gang jorden plojes efter mergel;
vi for et mipr i dæn br—, i den om-
gang af jordens drift. 3) æni bræk (D.,
ve æ br—, æ åw^r br—, æ
næpr br—, når en ager er for lang,
deles den i to bræk.
brækjord, no. brækjuwar de (Malt)
jord, som er brudt op af hede.
brækjærn, no. brækjan æn (D.) =
rgsm.
brække, uo.
bræk -dr -H -dt (D., Andst, Agersk.);
bræk -dr -3 -3 (Vens.);
brek -dr -dd -dd (Mors);
bræk-dr -dr brolpn, glds. ftragfer (Sall.)
;
bræk -d brak brokdn (Sundv.);
brék -dr -dd el. brak -dd el. brokdn
(Lild s.) -
1) bryde istykker, bræk twat owdr (D.),
også brække korn på møllen; malten,
der er spiret, skal brækkes (Testrup),
d. e. pilles fra hinanden for at standse
væksten ; di æ we æ haw te brækin (Agger)
han hæ låbdn mæ æ bræjn imudr æ vek so for at bryde strandede skibe istykker
;
(Fjolde); jfr. mnt. bregen, eng. brain
3. brægen, to. bræqdn (N. Slesv.)
vammel, saltagtig i smag, jfr. dvalle.
4. brægen, no. „i ho møj di søøgt
i kwas å porre, i løng å bregen", Jyd. I.
3. 1, hvormeget de søgte i kvas og purre-
buske, i lyng og bregner; jfr. sv. bråken,
Bietz 01, eng. brake, pteris aquilina.
brægenfrø, no. bregnefi’ø; „bregenfre
æ son nojj strængh nojj å fo fat åpo, få 40 overvinde
de høre faunen te; de æ dæ jænnest fre
åpo joren, te han eje å roeh øw^we. De
blywe skabt åpo Sæ Hans næt, blywe
mohn den sohm næt, å falle ow mæ de
sohm. Den, dæ så ka fo nojj ovv^ et den
næt kl. 12 æ gåt hyt (bjærget), få den
komme ålle te å mangel pengh", Jyd. I.
11.2; for at blive synsk el. kunne se
ting, som er skjulte for andre, skal man
komme bregnefrø
75. 594.
bræger (?), no. brækdr(?) æn (Vlb.)
en stor kfirl i egen indbildning: æn
rektd br—
.
bræk hijd (Malt) bryde heden op og plqje
den første gang ; bræk æn fo åp (Sundv.)
ploje en fure; æ frost brækdr si hals
(Malt), når frosten begynder for pludselig
og hårdt; bræk æn dåldr owdr (vestj.),
alm. ved handel: dele den halvt, jfr.
bryde; „bræk jærn og stål", hundens
navn i æventyret, Kr. VII. 126; ingen
kan brække mig ned, Sgr. IV. 31, o:
2) bræk sæj (vestj.) kaste
op, alm.; bojes bræk -d -d -d (Sundv.)
= brække sig; ve do bræk, så glæm et
o gåv ordspr. (vestj.); jfr. bryde, spy.
3) bræk æ båtvs åp (vestj.) smøge op,
jfr. brette, slå.
brækkegreb, no. brækgrev æn
(Malt) bruges i mergelgrave til at brække
mergelen løs.
brækkekværn, no. brekktcar een
1 sine træsko, Sgr. V. so (Mors) raøllekværn, hvorpå korn brækkes.
brækkepil, no. J. T. 214. salix
fragilis L. ; brøkpil (Ang.).
brækkenhoved , no. brækdnhuw9
(Agger) bryderi, hovedbrud; de ær ek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
