Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bundtarm —burremand 143
høn (Sundv., Angel); hijnt et -nt (Ager-
skov ; Bradr.) ; høn et = flt. (S. Hald) —
et bundt, knippe af noget; hyntM æn -dr
bruges også ahn., men vistn. om storre
bundte, man siger: et hynt^ men ikke
æn hijntal stcawslstek^r (Agersk.); et høn
(S. Hald), kun om hør, såmeget, der kan
lægges i et halmbånd, knippe; „Jens,
hwa æ et do græjje få? bonten falle fræ
dæ", Jyd. 1. 24, l, bylten falder fra dig. lo
bundtarm, no. hontarm æn -rni
(Varde) blindtarm.
bundte, uo. hont -or (Rkb.; Thy);
hont -9r -9d (Agger) — 1) hont samdl
(Søvind s.) samle i et bundt. 2) omtr. -—
batte; de hontdr et, når en slår og det
ikke kendes; han ka tål te de hontdr
nåt (Mds. h.), jfr. Mb. bane.
bund-tel, no. hojtæl e -Ur (Vens.)
bundstykker af sengen.
bundtet, to. hontd (Rkb.) tæt, fast,
æn h — jæn, om msker og dyr.
bundtroje, no. se bunden troje.
bundtvær, to. hontwæro (vestj.)
tvær i boj grad.
bundvæld, no. vand, som vælder
op fra bunden af en grøft, J. Saml.
VIII. 268.
bunk, no, æ horik (Sall.) målet i
legen kallebunk (s. d,) jfr, Sgr. IV. 142.30
-buner, se blå-.
-bunke, se blå-,
bunke, no. horik æn hotigd (S. Sams)
;
horik æn -o (Sundv.) ; horik i best. horiki flt.
horik best. horikdn (Vens.); hoiik æn -fik
(D.); ho’tik æn -dr (Agger) — bunke, drive,
snehorik; æn stuwor h — nioq; træj (tre)
botik (D.); i Angel kun om en bunke
lærred, et sammenrullet stykke; sani9l
te ho^k (Agger) = rgsm.
bunkebrændt, to. bofikbræn (D.,
vestslesv.) udtryk om korn ; når det hgger
i en dynge og tager varme, bhver det b —
.
bunkelatiner, no. flt. en bekendt
æblesort: bon chrétien (Sundeved).
bunkerakker, no. horikrak9 (Sunde-
ved) bunkehanrej, et meget bekendt og
yndet kortspil, jfr. rakker.
buns, bio. se bus.
bunse, uo. hum -dr -H (D.) flå so
skindet af et dyr, derved at man med
knyttede næver trykker det fra; jfr. bud-
die, buje.
buntmager, no. hyntmaqdr æn
(Andst); hontmaq^r æn -^r (Agger) =
rgsm.
bur, no. hur æn hurdr (D.); itk.
(Sams); hur e -ar (Vens.; Mors) — 1)
et bur til fugle f. eks.; også et lille
værelse: æn usdl hep hur (Mors). 2) i
Vens. værelset indenfor dagligstuen ; sove-
kammer el, ethvert kammer mindre end
stuen (Slet h.); fadebur (Mors), eller et
andet kammer, hvori håndkværnen står,
også kaldet malekammer (s. d.), Mb.;
på Fur var der tidligere et eller to kamre
indenfor stuen, som kaldtes æ bulir {hur),
J. Saml. IX. 345 anm, ;
jfr, finke-,
burde, uo, hør hur (Mors; D,, vestj.)
= rgsm. ; de hur it å væo (Søvind s.)
det burde ikke finde sted; „de bwor no
næsten osse å ve såden", Jyd. I. 75. i,
det burde nu næsten også at være sådan.
bure, no. huwdr æn (Fanø) brude-
smykke, bestående af en hat, udenpå
perler, glas, spejlglasstykker, bånd, fjer,
som hænger ned og rasler; for og bag
et spejlglas. „Et slags brudekrans eller
brudehue, bestående af en rund plade af
storrelse som en underkop, sammensat
af glasperler, ravperler og anden små-
pynt, der sys eller fæstes i en kreds på
silketoj og igen omgives af en blomster-
krans og denne af en noget ombojet gyl-
denstykkes kant. Bor en lægges ovenpå
brudens hårfletning el. hårtop, der an-
bringes over nakken el. baghovedet, og
den svarer på en måde til det smykke
af guldbroderede blomster o. desl., som
sællandske bønderpiger og koner bruge
til stads på nakkestykket af deres silke-
huer"; Mb. under bore (1841).
burmand, no. horman æn (Agger)
en vild krabat, mest brugt om born; do
ær æn h —
.
burre, no. horo æn -r (D.); hor æn
(Vens.); hor æn -dr (Mors) — 1) blom-
sterstand af burreplanten; selve planten
hedder burretræ (D.), LappaTournef. ; hæri
i, hål ve som æn h —, føh jæn som æn
h — (D.); de herjo samdl Ilsom hdro å
arthalm (S. Sams); „hord æ hædr som
had gaf!^’ soj hun æ kun, hun tætdt hié
hos mæ hordr (Sønderj.) ; også om galium
aparine L., se J. T, 96 (Rkb.); jfr. sø-,
2) om noget, der er sammenfiltret: det
er i en b —,
jfr. borke.
burremand, no, se bjærgmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
