Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 bumplet —bundt
bumplet, to. hompU (Mors) = bom-
p9lwurn, ujævn, f. eks. om seng og seng-
klæder; æ sæti (B så h — å leq 9pp.
bums, udro. boms! — dæ fat han!
(Agger).
bund, no. bon el. bon æn (D.);
bdn æn -n (Gjedved); boj e best. bone
flt. boj bojan (Vens.) ; bun æn -n (Hindst.,
Heil. h.); bon æn -n (Støvr.); bån æn
(Agger, Søvind s. ; Ang.) ; bon æn (Fjolde)
— 1) jordbund: bon (D., Elbo h.), også
jordsmon, de ær dn soh bon I hår; vi
ska kom owdr æ bon så æ wårm ska
piv i jow9r (Malt), jordens overflade, ud-
trykket bruges om overmåde hurtig kørsel
;
æ Up gor bråwn bon (D.), når man slår
tæt til overfladen; do ska stek æ ferpr
i æ joxpdr o Ibwt hwa bon do ær g (vestj.)
;
i bån å grbn (Søvind s.); jfr. klyne-,
ler-, mose-, sand-. 2) bon (D., Elbo h,);
bål i (S. Sams), bund i tønde, kasse,
spand, grav, å osv. ; æ øl æ nær o æ
bon, de småqpr å æ stqw (D.); dær æ
dyft te bon i æ g (vestj.); te båls (Sams),
til bunds; båli bw dn kas (smsts.); de
slor æ bon åp (vestj.), når vandet neden-
fra trænger ind i en grav; slo jén i bån,
slå en til jorden; dryw æn tap i bån,
drive den tilbunds i hullet (Søvind) ; de
ær et nærn å lær å ken falk te bon
(Mds. h.); dær ær eijdn bon i ham, om
den grådige; jeg ved hverken bund eller
bred deri (Vens.); de æ som æ bon vår
ur (N. Slesv.) o: håbløst; her må dog
mærkes: han ær et næm o fiit bon i, el.
o slo bon i, el. o kom te bons i (Malt);
a ka et låfi æ bon (Andst) o: jeg kan
ikke bunde, i dybt vand f. eks. ;
jfr. kiste-,
senge-, skufl^e-, sælde-. 3) æ bon (Sall.)
snolden, hvorom et nogle garn vindes.
4) bondr flt, (D.) træbundstykker i træ-
tøfler, træsko; jfr. basar-, klodse-.
bunde, uo. bon -dr -dt -9t (D.);
bån -dr -H (Søvind s.); boj -9r bone
bone (Vens.); bål -9r (S. Sams) = rgsm.,
en slåkarl bon3r gåt, når han tager
græsset rent med, ligeledes om et kreatur
;
jfr. bundte.
bunden, to. bonan (D., vestj.). 1)
uskikket til samleje ved forhekselse (Hor-
sens); jfr. binde 4. 2) jfr. beg-, jærn-,
klov-, op-.
bunden troje, no. bopntroj æn el.
hoMroJ (Agger) en strikket (bunden) troje
;
ordet bruges om andre trojer, om den
troje af vadmel, som fiskerne bærer nær-
mest over skjorten, forskellig fra uld-
trojen, der først nylig er kommen i
brug; æ ggr buw9d9 i bontroj o iiltroj;
bontroj synes at måtte være bund-troje,
o: den inderste troje, men boj9n er
bunden, strikket.
-bundet, se bund 1, kvæg-.
bundfald, no. bånfal et (Søvind s.)
= rgsm.
bundfrossen, to. bonfrosan (D.,
vestj.); bånfråsdn (Søvind s.) = rgsm.
bundgarn, no. se rå.
bundgræs, no. bongræjs de (vest-
slesv.) græs i bunden af marken; græs,
som bliver stående, når engen er slået
uordentlig el. overlig.
bundgård, no. \bångåd’\ æn (Ang.)
20 risgærde, sat på flad bund uden dige.
bundkrog, no. bonkrgq æn -kroq
(Agger) torskekrog; jfr. store kroge.
bundlagt, to. bonlå (Rkb.): æ bæk
æ b —, bundfrossen; ligeså om vinduer,
dækkede med is.
bundliggere, no. bonleqprs flt.
(Holmsl. klit) tværstykker i bunden af
båden, der svarer til „oplangere".
bundløs, to. bonløs (D.); bånløs
30 (Søvind s.) ; bojløs, bujløs (Vens.) = rgsm.
bundpølse, no. bonpøls æn (Rkb.)
pølsen, der laves i blindtarmen.
bundreb, no. »et reservereb, sam-
mensat af 6 reb å 24 favne, som bruges
ved sildevåddet, J. Saml. VIII. 169.
bundslump, no. bonslomp æn (D.,
Malt, Rkb.) den sidste levning på bunden
af et kar, en spand.
bundsløv, no. bonsløw (vestj.). — 1)
40 overmåde sløv, om skærende redskaber
(vestj.). 2) bojsløw (Vens.) overmåde
klog, snu; se sløv.
bundsukker, no. bonsokar de (D.)
kandissukker, som har siddet mod kanten
el. bunden af formen; jfr. sten.
bundsulten, to. bånsujpn (Søvind
s.) skrupsulten.
bundsæd, no. bonsæd æn -d^r
(Andst) ; bonsæddl (Hvejsel) ; bbnséjpl et
60 (Gjedved) — bundfjæl på en arbejdsvogn.
bundt, no. bont æn -ndø (N. Sams)
;
bont et -nt (Elbo h.); bont æn (Søvind
s.); boåt æn -ar (Løgst., Agger); byh et
byft, (Fjolde); byM æn -nt (D.); bo9n et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
