Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
busse—by 145
busse, no. busi æn (Mds. h.) tyk,
rund af skabning, kun om får; se åle-.
bussefis, no. J. T. 317. en svamp,
lycopeidon bovista L.
bussehons, no. hus^hons flt. (Holms-
lands klit) husshon, -Mk, brushons, ma-
chetes, jfr. sølions.
bussemand, no. bus9man æn (Ager-
skov) ; busimqj el. bus^maj i (Vens.) ; busi-
maå (Vejr.) — 1) hemmelighedsfuldt
væsen til at skræmme horn med; bom
kyses fra vand: æ bvøsman komsr å
tæpr dæm (S. Jyll.); jfr. græk; busimqj
se9r i cål (Vens., ligeså i Sall.); han bor
i brønden, J. K. 414. 1380. 2) spøgenavn
for en rus (Angel).
bussemandsblomster, no. flt. J. T.
194. en plante, vandranunkel, ranunculus
aquatilis L.
busseronne, no. [buserwn^^ æn
(Mors) bomuldstroje med ærmer, som
sømænd tager uden på uldskjorten; jfr.
plt. buseruntje, Schiitze; se basserone.
bussi, no. i bc)nnen el. remsen
Kr. IV. 345: „bewår mæ ... få bussier
"
.= bussemænd.
bussie, uo. busi -dr (Mds., Lysg.)
— 1) tumle med en stor byrde; han
kåm busisn mæ så moj (Mds. h.). 2)
skal a busi di røk (vestj.) til småborn:
klø dig på ryggen.
-bussiet, tf. se for-.
buste, bio. bust^ (Elbo h.): slå b —
,
i keglespil, slå udenom, jfr. bommer.
busten, bio. busten (Løgst.) : se b
—
ud, barsk, hård.
busterk, no. (Holmsl.) = bondrik,
kun om born.
bustørv, no. buwstørd (Vens.) en
tørv af mosens overflade, fuld af lyng,
blåbær, mos osv., se 4. bus.
busvend, no. busvon æn -n (Bradr.
;
Sundv., Angel, Emmerlev) avlskarl.
but, to., bio. but (Andst) mut;
æn b — kål, han swar b—; ^but" er
navn på æg i en gåde, se æg.
butik, no., alm. = rgsm., jfr. kram-.
butis, no. butis (Hindst. h.) : åtab—
= lege tagfat.
butling, no. butbri æn (Århus) om-
trent = en otting, bruges til gryn og
mel; lille anker.
-butte, no. se botte ; rogn-.
butte, no. en lille tyk person; „præj-
Feilberg: Jydsk Ordbog.
sten wa en bette onnesat (undersætsig)
butti", Jyd. I. 2.2; æn sur butss (Andst)
en kvinde, der ser surt; jfr. but, to.;
kaldenavn til hons (Sams) Sgr. V. 46. 431.
buttel, no. boti^l æn -9r (D.); bod^l
alm. (Sønderj.); but^l æn (Lild s.) — 1)
tæj mæ sawt æ b —, flaske, både tom og
med noget i; man hører jævnlig æn b —
vin, men: æn flask øl, æn vinflask, æn
io ølflask (D., Lild s., Sønderj.); jfr. krukke,
smorboddel ; fransk bouteille. 2) æn bud^l
(Røgen, Sall.); af en oversavet tønde
bliver to buddh (Røgen), lille bøtte; jfr,
butling.
buttet, to. bop (D.) som mangler
spids, om en syl; om et kreatur: bop
te beqd ænpr, svarende til rgsm.s buttet;
se dob.
butting. Mb. et mindre anker, en
20 b — mjød (Mds.), se butling.
1. by, uo. og smstn. se byde.
2. by, no. % æn -9r (D., Bj. h., Thy,
Mors, Agersk.; Bradr., Sundv., Angel); bxji
æn -j (Agger) ; bøi æn flt. -d -9rn (Århus, S.
Hald) ;
bøf æn flt. -9 -9rn (Røgen, Tåning
;
Vejr., Rkb., Vrads, Års h., Heil. h., Hovlbj.
h.); boj -dn flt. bojd^r -n (Mellerup ved
Randers); ftejf -9w flt. &^jd3r -/? (Mols) ; byj
æn -jm flt. -j^r -n (Årdestrup, Horn.h.);
30 Jt/j}’ i hest. byj flt. ftjyV (Smidstr.,Vens.);
byj æn byc^n flt. byjsr (Åby, Vens.) ; béj -i
flt. -9r -9rn (S. Sams); bel ^^- ^V. * "^^
(N. Sams: Norbif); bøj æn -jsr (Fjolde)
— landsby, aldrig købstad (æ staj), ialt-
fald vestj.; wi æ bbjsbon (S. Sams); et
bøjsans barn (Fjolde); it bys^ns barn
(Bradr., Sem) ; et bybarn (Agersk.) ; bys9ns
falk (Sem); byjs falk (Vens.); snak o
bys9ns bæst (D.); di nejp bojd^r ved Ran-
40 ders fjord , o : de nedre byer, nærmere
fjordens udløb ; haé gær ve béjlåti å driw^r
(Fjolde), ve byslori el. byloii (Ang.), han
gæ3 bylafis (Sundv.), o: omkring i byen,
langs byen; han æ te bys: i en anden by;
han ær i æ by (Sundv.) i samme by, o:
ikke hjemme ; han ær e béj gåypn (Fjolde)
o: gået ud; a skal æ byj (Lild s.) ud i
byen; „maj war ås9 cér é byj" Grb.
86. 19, manden var også kørt ad by;
„ja, vi sku rele ha wan i a bø idaw"
Jyd. 26. % ja, vi skulde rigtignok have
været i byen idag; „no er e jo om å
jørr å bruhg så manne pængg ve byj
som moule", To Noveller s. 19, o: i byen,
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
