Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1- byggrynsdrejel—^byhone
byggrynsdrejel, no. hyqgrijnsdræpl
de (D.) en slags drejl med pletter, der
kan væves på en sædvanlig væverstol.
byggrød, no. hyqgrød dæm (D.);
hykgro (Sundev.) = rgsm. ;
jfr. pisgrød,
storegrynsgrød.
byggulv, no. hyqgwål el. hygal æn
(Hmr.) ; byqgol é -gblt (Vens.) — byglade
= hyqkicongol (Andst, Malt).
byghaser, no. byqhas^r flt. (Andst)
avner og stak af byg.
byghelme, J. T. 187, en græsart,
sandhjelme, psamma arenaria L. (Sønder-
jylland).
bygkjænst, no. hyqkænst (Mors)
smålevninger af byg.
bygkjærv, no. hyqkærs æn -rd
(Andst) = rgsm.
bygknægte, no. flt. store byggryn,
Sgr. V. 70. 520 (Tåning).
bygkorn, no. hyqkuw9n æn (D.) —
rgsm. ; se kjønne, stint.
byg-korngulv, no. se byggulv, no.
bygkværn^ no. hyqkwan (D.) kvær-
nen i møllen, hvorpå byggen males,
bygl, no. Mb. (byggel) dynge, hob
af forskellige, sammensankede ting (Vens.)
hører muligvis til 2. bøgle 3 (s. d.).
bygle, uo. Mb. sanke i hob, op-
dynge (Vens.), se 2. bøgle 3. :
byglev, no. hyqU æn (Mors glds.)
bygbrød, brugtes i gi. dage for nutidens
sigtebrød.
bygmel, no. hyqmæl de (Andst);
byqmyjpl de (D.) = rgsm. ; æ hygmyjls-
sæjt (D.) sigten, hvorigennem det sigtes
på møllen.
bygmester, no. høqmejst9r i -dr
(Vens.) ; høqmæsta æn (Søvind s.) =
rgsm.
bygning, no. høqnøii i (Vens.);
hyqndTi æn (Agger) ; høqiieri æn (Røgen s.)
;
høqn9ri æn (Søvind s.); høknari æn (Ang.)
— rgsm. ;
jfr. krum-.
bygrette, no. hyqret æn (Løgstør)
det sidste neg, som bindes ved byghøsten,
se rette.
bygrivning, no. hyqrtjwn9ri de (D.)
løs sæd, som rives sammen, efter at
negene af byggen er bundet.
bygskjæg, no. hykskek et (Agersk.)
akseskæg.
bygstade, no. hyqstå æn (Ulvborg h.)
byggested.
bygstag, no. hyqstaq æn (Andst) =
byghas.
bygstrå, no. hyqstrg æn -oi el. o
(Andst), flt. -stro9r (D.) = rgsm.
bygstubber, no. hyqstovdr flt, (Malt)
= rgsm.
bygstær, no. hyqstar æn -ar (Vens.)
en bille. Mb. : scarabæus quesquilius; andre
Rhizotrogus solstitialis Latr.
bygsuppe, no. hyqsop (D., vestj.);
byksop (Sundv.) — sødsuppe, tillavet med
sirup el, ølurt og æddike (Lild s.).
bygsæd, no. byqsæ (Hmr., D.) —
1) tiden, man sår byg; også som tids-
bestemmelse : han komør i æ byqsæ (vestj,),
2) arealet, der besås, træj, tijnør b—
(Malt): jord, hvori 3 tdr. byg kan sås.
3) en fugl, den gule vipstjært: bygsæde
er en lysegrå fugl af storrelse som en
20 spurv; den lader sig se ved juletid, men
derfra og hen til forårstiden ligger den
i dvale. Når den så atter viser sig, skal
man så byg, Kr. VI. 260. 71, jfr. pempi-,
bygsædgilde, no. byqsagil et (Løg-
stør) et gilde om foråret, når byggen er
sået.
bygsæd-land, no. byqss Ian (Mors,
Thy) almindeligt jordmål; 1 td. bygsæd-
land = 10,000 n al,
bygsædlege, no, byqsdUj9q æn -Ijeqar
(Mors) en plante, ager ranunkel, ranun-
cululus arvensis L, el, r. aquatilis L.
bygsåld, no. byqsgl (D.) såld, hvor-
med byggen renses.
-bygt, tf. se om-.
bygtægt, no. byqtæjt æn (Andst)
tægten i marken, hvori byg sås.
bygvælling, no. byqvæhri dæm
(Andst); byqvihri dæm (D.) = rgsm.
byhjadder, no. se bysladder.
byhorn, no. byhuwan æn (Malt)
hornet, hvormed oldermanden samlede
bymændene til stevne; jfr. byblæst.
byhvint, no. byhmnt æn (vestj.) et
lille rask løb i byen.
byhyrde, no. byhjow9r æn (vestj.);
byhjor æn (Rkb.) — den af byen, kom-
munen, lonnede fælleshyrde, som vogter
hele byens kvæg: æ byhowsd^r; han
50 kunde give byhyrden hornet at have at
blæse i, når de skulde komme med by-
høvederne, for da var der ikke uden
én hyrde af hele byen, Kr. VII. 304.
byhone, no. byhon æn (Rkb.); bø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
