Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
byhSved—bysmed 149
hon een (Arh.) — en kvinde, der løber
meget i byen; se bytærsker.
byhoved, no. se byhyrde.
bykvæde, no. i udtr. di halt at
fålit hykwæj (Røgen) o: bysnak,
bylag, no. hylaw (vestslesv.) =
giandelag (s. d.).
bylangs, bio. se by.
byld, no. hyl æn -I (D., Agersk.,
Elbo h., Gjern); bøl æn -9r (Vens.), flt.
høl (Mors, Thy); høl æn -dr (S. Sams)
= rgsm. ; råd mod bylder se Sgr. IV.
122 296; 136. 383-89; jfr. gast, kjønne,
kumpen; orme-, vår-.
byldt, no. hylt æn (vestj., Elbo h.);
hølt æn{S. Sams) ; hølt æn flt. hølt el. hølt^r
(Agger) — en sammenbunden pakke,
især af klæder, jfr. bundt, byntel.
byldte, uo. hylt samal (vestj.) binde
i byldt.
byllebær, no. byhhær (Hmr., Andst)
;
hyhhær (Fjolde) — Mosebølle, vaccinium
uliginosum L. ; J. T. 349, også vacc. myr-
tillus (Silkeb.).
byllestand, se bølested.
bylli, no. %Z«,samlingsnavn (Silkeb.):
samøl byli, samle blåbær.
byllityr, no. hylityr æn (Holmsl.)
i udtr. så stow9r i æ Jwm som æn h —
(Holmsl), bytyr (Rkb.).
bylænding, no. hylænøri æn (vestj.,
Holmsl. kl.) byområde; han æ hær i æ
h— o: indenbys, i nabolaget.
byløb, no. hylåv æn (Rkb.) = hy-
rænpri, hyhw’mt, et rend i byen.
byløber, no. hijlævdr æn (Lindk.)
= bytærsker.
bymand, no. hyman æn -mæn (D.,
vestj.) en mand fra byen.
bynavn, ny. bynawn æn -nqwn (D.)
= rgsm.
byndsel, no. høns^l æn (Sams) —
byndtel.
byndtel, no. hyntdl æn -d (Elbo h.)
;
hønd^l æn (Sams) knippe, bundt (s. d.),
se byndsel.
byndtle, uo. å hyntdl jæn in (N.
Slesv.) pakke en ind med meget rejse-
toj, se Nis Puge.
bynke, no. J. T. 27. 286, en plante,
grå bynke, artemisia vulg. L. (Skive);
bynge (Als).
bynnest, no. hynøst (D.) at lægge,
få, have, gore b — o: vognlag; når
bønder i ældre tider skulde te stajs, til
købstaden, var det sædvanligt, at to eller
flere spændte sammen, ej blot således,
at den ene lagde vogn, den anden heste,
men også således, at den ene gav en
halv vogn, den anden lige så meget;
andre udtryk ere: hyntlaw el. huntlaw
(Øst. Linnet, Nordslesv.); bynølaw (Rkb.)
fælledskab om arbejde el. andet: * h—
\»sanyl; øqsfæU (Vens.); leq vunlaw el.
kør te halt (Andst).
byntlag, no. hyntlatv el. huntlaw
(Øster Linnet) se bynnest.
byr, no. \hyr] (Vens.) om hvad der
er ved ajt indledes, begyndes på; de
war i hyr, di sku prori yor o: de var
ved at begynde på at handle om gårde;
jfr. byrring.
byrd(?), no. i talemåden: diæhwær-
io kan slæjt hæj9r hør (?) o : de er slet ikke
beslægtede (vestj.).
byrde, no, se børren.
byrdig, lo. Mb. 1) som kan bære
sin byrde (Slet b.). 2) som er af god
stamme, af godt tillæg; en b — stud, et
b — øg (smst.); jfr. børigfuld, hørings.
byrender, no. hyræn^r æn (Rkb.)
en person, som løber meget i byen.
byrending, no. hyrænaif æn (vestj.)
= hyræn (vestj.) o: byløb.
byrring, no. (uo.). hyri (S. Sams) ; hiri
(N. Sams) — om korn : rowi æ i hiri (N.
Sams) ved at spire, jfr. svensk borja, be-
gynde; de ær it så moj gåt, de ka hyri
(Røgen), gå an; udtr. usikkert; tvivl-
somt, om det hører herhen; jfr. byr,
børren.
. bysbarn, no. udtrykkes: vi æ hyjs-
hon flt. (D.).
byskop, no. et (Ang.) — det alm. flade-
mål == 6 skæpper til 24 Hamb. D roder;
sj. som kornmål; et b — rug = 6 skp.
Hag. anfører under dette ord, at i Sjæl-
land regnes af æbler o. desl. 6 skp. til
en tønde; har intet med skæppe at
gore ; endelsen -skop (Ang.) = -skab (isl.
-skapr) ; mulig afledning af by, som boskop
af bo.
byskriver, no. høskryw9 æn (Sø-
so vind s.) = rgsm.
bysladder, no. hystader (D., Malt)
= rgsm. jfr. byhjadder.
bysmed, no. hysméj æn (Skanderb.)
den af kommunen lejede og lonnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
