Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 båld—bårer
båld, no. se bund.
baldre, uo. se baldre.
båling, no. huldri el. hoUri
se bål.
bålme, uo. halm
snakke hojt i vrede;
han hålmdt.
bån, no., bån-, no. se bane, barn.
bånd, no. hon æn = flt. (D.,Vejr., Mors,
(Vens.)
-9r -dt -dt (Andst)
de wå gråw som
halm-, hals-, hatte-, hose-, kante-, kilte-,
kjæbe-, kjælling-, klas-, klavse-, klinke-,
klov-, krelle-, kryds-, lang-, Hs-, liv-, lue-,
mellem-, midie-, navr-, negelse-, nøgle-,
ovs-, piske-, plejl-, ravl-, rebe-, rede-,
rokke, sele-, senge-, sime-, skjære-, sko-,
sned-, stage-, stand-, sting-.
bånde, uo. hon -dr -t -t (Vejr.);
hu9n -9r -t (Himmerl.) — gore bånd på
Thy); &dj [q stødt.] e best. &å«c flt. = ent. <o marken til det høstede korn; en høstnat
hest. hojdn (Vens.) ; hu^n ed = flt. (Hindst.
h. ; Løgstør, Himmerl.);^ bon é best. -3
flt. bon -9n (Havbro, Års h. , Tåning,
Vor h.) ; hon et = flt. (Støvr. h.) ; huøn å
best. -9 flt. byøn -9% (S. Sams); bån et
bån (Agersk.); hådn et (Angel) — 1) =
rgsm., også om kvindens pynt. 2) bånd
til at binde den høstede sæd med; de
kan enten tages af sæden selv, så „bindes
med lok" (Andst), gy bon epo æ row
(Mors), falsk h— (Varde), niq9ls h—
(Andst), nij9ci h— (D.), hvor kornets
strå på en ejendommelig måde knyttes
sammen; eller også kan bindes med
langhalmsbånd ,
jfr. negning; di slu 9t
stærk i bon (Ulvb.) gjorde fast aftale om;
leq hon (!) o nåw9t (Lindk.) lægge be-
slag på; han æ guw9 te å leq i bo’h,
mæn han for et gqn bonøn (Lindkn.) o
han gor forberedelserne til arbejdet uden »ojordsbyg
gik Christen M. ude på marken og bån-
dede sit korn (Vens.) o: lagde bånd om,
Gr. G. d. M. I. 131 = å hdj kunt; hoft
æn spån (Mors) sætte bånd om.
båndkniv, no. bonknyw æn -w (Thy,
vestj.); bonknyw æn -w (Silkeb., Søvind s.)
— til bødkerbrug.
bane, uo. Mb. se bonte.
bange, to. se bange.
bank, no. se bank.
bår, to. se bar.
1. bår, no. Mre^ (Agersk.) fordybning,
fure i et stykke træ, hul i en rem, røk et
b— lætpr åp, spæn æ rem et bår hyr9r.
2. bår, no. J. T. 59, en plante, præste-
krave, chrysanthemum leucanthemum L.
(Vens.).
bårager, no. se bårer.
bårbyg, no. horbyq de (Mors) gron-
at gore arbejdet selv; leq 9t i bon (Rkb.)
sprede ved tækning langhalmen over læg-
terne færdig til at sys fast; kommer en
fremmed tilstede, mens der høstes korn,
kan binderen „kaste bånd" for ham, han
må så løse sig med brændevin (vestj.);
da han mærkede, at deher tyve vilde
blive ham for nærgående, slog han bånd
om det tilhobe og så kunde tyvene ikke
båre, no. hår æn -9r (Andst, Hmr.)
;
bo æn hor9 (Søvind) ; bor æn -9r (Vens.
;
Thy, Lild s.); bar æn -9r (Sønderj., Ager-
skov, Braderup, Angel); ha9 æn har9
(Sundv.) — bør, båre; trillebør, ligbåre;
jfr. styrte, kåre; se biet-, bære-, djævelens-,
drage-, hjul-, klyne-, kritte-, lig-, mergel-,
mog-, skoltørv-.
bårearm, no. borarm æn (Lild s.)
tage det, Kr. III. 209, o: hindrede ved-«o= bårlgr (vestj.), armene, håndgrebene,
trolddomskunster nogen i at tage godset. ’
hvorved trillebøren køres.
3) stiver i bindingsværk, dels i udskud
(s. d.), hvor de ligger vandret tæt under
remmen, dels skråstiver fra bjælken til
benet (stolpen); jfr. bindings-, bjælke-,
hane-. 4) boj [q stødt.] (Vens.) = 60 tinde i
et væverør; røret selv er 30Vi6" el. 31^/2"
langt; et tibåndsrør har altså 10 bånd,
10 X 60 rørtinde; 12 båndsrør 12 X 60;
borful æn (Lild s.)
(Vens.
;
bårefuld, no.
= en bør fuld.
bårehjul, no. horhyw9l e
Lild s.) hjul på trillebør.
-båren, se ny-.
bårer, no. hor9r flt. best. hor9n
(Vens., Frisenb., Hads h. ; Thy, Mors);
flt. best. bår9n (Ning h.); bor æn bdr9r
røret kan være 10 el. 12 bånd tæt, men so (Lild s.) — 1) således kaldes agrene i
f. eks. gærne 16 bånd langt. 5) i smstn.
ister-, lunge-, mos- (Sønderj.) = pølse,
jfr. Outzen: Fris. Glos. 279, reepling =
pølse. — se daje-, drage-, fistel-, hage-.
omdriften, mens de ikke er besåede med
korn; første år efter den sidste korn-
afgrøde: nyland, derefter: boraw9r, hor-
jgr; gå i borer (Vens.) om kornet, når
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
