Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bårgræs—bålteost 165
ugræs får magt med det; tojre på sine
egne borer Mb. , skøtte sig selv ;
jfr.
liegnings-, ny-, nylands-, skind-. 2) hor9r
(Sall.) en plante, rødknæ, rumex aceto-
sella L., som i mængde fremkommer på
umerglede boragre; man såede fordum
aldrig græsfrø i dem, jfr. røde-.
bårgræs, no. borgres de (vestj.)
græsafgrøden på borer, i modsætning til
enggræs.
bårhavre, no. barhaw^r (Movs) gron-
landshavre.
bårhjø, no. borhy de (Mors, Lild s.)
markhø, forsk, fra enghø.
bårjord, no. se bårer.
bark, no. bark i (Vens.) — 1) en
vranten, gnaven person; en, der altid
giver ondt af sig. 2) gamle folks hoste;
jfr. bark, borken.
barke, uo. bark -dr -9 (Vens.) —
1) haj bårkdr åp, hoster op; om gamle
folk med svagt bryst. 2) gnave, skænde
idelig, Mb.
barken, no., bårkne, uo. se bark.
bårko, no. borkow æn (Rkb.) en
ko, der nylig har båret, kælvet.
barmand, no. borman -masn (Thy)
Blåhat, Knautia arvensis Goult., kaldes
også blåleger, blåmænd, bølpander; jfr.
J. T. 119.
barre, no. bård æn -r (D.); bor9
een -9r (Rkb.) ituslagne, omdrivende is-
stykker i hav, å, grøfter, damme; almin-
delig morskab for drenge er: o ræn o
b—-r, o: springe fra stykke til stykke;
jfr. skolie, skodser.
bårtidsel, no. J. T. 51 (bortissel),
en plante, tornstenglet tidsel, carduus
acanthoides L.
bås, no. se bos.
bås, no. bås æn bås (Agersk. ; Bradr.,
Ballum, Angel); bå^s æn bps (Sundv.);
bos æn bos (Vens., Hindst., Mors, Vejr.,
Thy, Himmerl.); buw9s æn buwas (Andst,
Lyne s., Ølgod, Vejlby ved Fredericia);
bg^s (Egebæk) el. bo’^s, se Lyngby Sj,
Sprogl. s. 41, jfr. s. 80. — 1) staldbygning,
hvor heste og kør holdes (Agersk., Fjolde
Ballum); bygningen hedder: båsrum el
kobås, men: hæststot (Angel), rummene
den bæri (Angel), stål (Bradr.); når bås
rummet (Angel) deles ved foderrummet
skælnes æ syharbås og æ norbås, jfr. kræ
hus, kjørres, nødhus, stald, øddel. 2) stå
plads, om de enkelte rum i staldbygningen
10 til heste og kør, mest da til kør = ståhvi
(Bradr.), stål (Bylderup, Emmerlev), ståfi
(Ølgod), kostol, krestol (Agersk.; Vens.,
Mors,Thy, Hindst. h.); „a stoj oop i boset
ve hin", Jyd. I. 7, jeg stod oppe i båsen hos
hende (østj.); hvor stærkt ordets betyd-
ning svinger kan ses: Fjelstr. v. Haderslev:
stål, deri bås; Ball. Vestslesv. : bås, deri
stål; sæt jæn te bps (vestj.) = magte
en. 3) krybbe; i Ølgod sogn hedder
20 kostalden, huset, kor^s, deri st^n for
de enkelte par af kør, i hver stM en
buw9s, krybbe (Lyne s.); jfr. fæ-, heste-,
kalve-, ko-.
båse, uo. bås -dr -H -H (Agersk.);
bos -dr -dd -9d (Thy; Vrads h.); buw9s
-9r -t -t (Malt) — 1) båse kreaturerne,
sætte dem hver i sin bås; sætte kloven,
hvorved de bindes, om dem (Vrads h.).
2) om personer, skikke til sæde; sky^
iojær å blyw bost (Han h.); han blow et
reqps buw9sH (Malt), han kom på fejl
hylde; bos jæn (Vrads h.) magte en;
di æ star 9n a ka bos 9m (vestj.) om
trumfer i kortspil o: stikke, tage hjem.
båsgrob, no. båsgrgv æn -grov (Sem);
båsgråw æn -w (Agersk.) — grøften i
stalden bag køerne, som optager den
faste og flydende gødning.
båslad (?), no. boslaw é best. -Iaw9
40 (Vens. ; Lild) = bæsning.
båspæl, no. bospæl i -pæl (Vens.)
halepæl; pælen, som støtter bæsningen
ud mod båsgroven.
båsrum, no. båsrttm et (Ang.) stald-
bygning.
båtteost, no. se borreost.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
