Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 daske— davre
daske, uo. dask -dr -H (D., Mds. h.,
vestj. ; Vens.) ; dask -dr -dd (Lild s., Agger)
— 1) slå; dask jæn ve æ huw9 (Andst),
også intr. de hærpr o dasksr o: slås
frem og tilbage; om øran kulerdn daskH
(Silkeb.); jfr. Aasen: daska. 2) gå dovent
og drive (Vens., Hanh.); kom daskin
(Agger) ; han gor å drywdr å dqskdr fræ
dæn jén å te dæn ajan (Lild s.); ^no
daskd di å mé hwerar nir h stjænwåsi" , lo
Grb. 43. 19, nu daskede de af med hver-
andre ned ad landevejen ;
„haj kam daski
dpå kn arm krek" , Grb. 117. 18, han kom
daskende på en mager krikke; „hæqsdn
ha én kow, dé daskd hen jit étdror"
,
Grb, 1 63. 8, heksen havde en ko, der gik
bort et efterår; „så daske a hjem", To
Nov. 28; ,så den treddi daw dasked a
hen teMuotens", Bhch. Bindst. ; så dasker
smeden af derop og banker på, Kr. V. 246; 20
dask obaq (vestj.) drive bagefter; de ku
han så dask aw mæ (Valsb.); ,ytu, læ
dask I" så marpn, da slæU hans bpn i
hywlH (Skanderb.) o: å, lad stå til. 3)
føre løs tale; se å dask å snak, de hår
hwærk9n huw9 æhr hål (Vens.) ;
jfr. Kalk.
daske.
dasker, no. dasksr i -9r (Vens.)
driver, doven person; Pje dasker, øge-
navn til en doven person, som hed Per. 30
daskevorn, to. daskwurn (Vens.)
tilbojelig til at drive; ^haj hdjøiic å hlyw
no daskwurn", Grb. 217. 26.
dasse, uo. Mb. drive skæmt med,
lefle med (Ribe stift).
dasyld, no. se dorsyld.
dat, no. dat æn (Vens., vestj.) et
let slag; ji jéj æn dat (Vens.).
dato, no. datdip æn (D.); datow
(Støvr. h.) = rgsm. ; tidsangivelse for 40
en skrivelse, af lat. datum, givet.
datte, uo. dat (Råbjærg); dat (vestj.,
Agger) siges til born : ka do dat ham ?
give ham et let slag.
datter, no. dæpr æn -dr (D., vestj.,
Thy, Mors, Agger); dætdr best. dæt9n
flt. dætrdr el. dætdrdr (Vens.) ; dætdr æn -9r
(Heil. h., Bradr., Tønder), flt. dætdrd
(Støvr. h.); dæt9 æn -rd (Søvind s.,
Sundev., Ang.); dæt3r flt. datard (Øst. so
Alling V. Randers); datar flt. dæt^rdr
(Fjolde); dåtdr best. -m flt. døtrd (S.
Sams) = rgsm.; mi kun hæ fåt sæ æn
ori dætdr el. æ kom^n te lekan mæ æn
o. d. (Ang.) det sædvanlige udtryk, når
et barns fødsel meldes; „détdn i huwsd
rdbdr, de di skul ta Har å hjélp ham
åp", Grb. 11.82, datteren i huset råber,
at de skulde tage efter (skynde sig) at
hjælpe ham op; riqmans dætdrer o fap-
mans stud hlywdr et ganpl i gor, jfr.
Kk. ordspr. 65. 742; mand dætdrdr å mand
hons gir æn arm hun (Valsb.); nær æ
dætdr bdgyndr å skråv, så må æ muwdr
et æn kåq håq (vestj.) o: når datteren
kan begynde at skrabe i dejgtruget, må
moderen lade hende gore arbejdet ; skrab-
i-aske hedder min datter, se Sgr.V. 155,
et bornerim; i ældre tid nævnedes altid
pigerne med faderens fornavn, hvortil
hængtes: datter, dette forkortedes atter
Mardn Ajstdr (S. Hald) M. Andersdatter
Kjæn Mastdr (vestj.) Kirsten Madsdatter
ligeså: Pæjstdr Pedersdatter ; Krænstdr
Kristensdatter ; Hanstdr Hansdatter osv.
;
jfr. -ster; bonde-, broder-, konge-, pleje-,
præste-, stif-, sviger-.
datterlil, no. dæprlel (Agger) =
rgsm.
datterson, no. dætdrson æn (vestj.);
dætdrsæn (Støvr.) ; dåtdrson (S. Sams) =
rgsm.; dæprdæpr (vestj.) datterdatter.
dattræ, no. se dortræ.
dav, no. se dag og smstn.
davn, uo. se dåne.
davnsel, no. se dånsel.
davre, no. dowdr i best. -i (Vens.,
Sams, D., vestj.; Mellemslesv., Sundv., Ang.,
Valsb.); dowd (Søvind s.) — 1) det første
el. andet måltid om morgenen, det første
kaldes mange steder frokost, men kun
når det består af søbemad ; til davre gives :
øllebrød og spegesild (Vens.); spegeål,
spegesild el. kogte torre sild, som dyppes
i madfedt el. sur fløde, derpå øllebrød
el. skol mælk med brødstumper (Mors);
varm mælk el. øl og brød, derefter: kød,
flæsk el. fisk stegt i panden med kar-
tofler og æbler (N. Sams); på Fanø og
nok også i Skagen betyder ordet: mid-
dagsmad; på Fanø deles måltiderne:
frokåstf fårmæjas mælmad, dowdr, mæl-
maå, næddr; (h)va æn fær te dowdr, har
dn gåt a æ hel daw (vestslesv.) ; hgeså:
æn ggi dowdr gir æn glaj daw; etvært
barn ær int sin dowdr liq (Agersk.) o:
barnets udseende røber ikke altid, hvad
kost det har fået; se dagsmad. Når
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
