Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
davrebed—degn 179
drengene går fra, skole, prøver de på at
slå huerne af hverandre; får en held
til at slå huen af en anden, siger han:
do hår eti^n dowar fåt idaw; det samme
siger hyrdedrengene, når det lykkes en
at slå kæppen fra en anden; det samme
siges til en, der taber en ting (vestj.);
de dovne kan sdu> fu djæ dow^r å
kwæj fu djær oj»n (middagsmad) å go
debble, uo. deUl -hbr -Mt (Vens.)
pible, løbe dråbevis.
december, no. deqsæmhdr (Lild s.)
= rgsm.
dedding, no. Mb.; der er ingen d —
ved den ting, det duer ikke noget (Vens.)
;
mnt. dedinge, degedinge, Sch. Liibb. ; se
Kalk. dagting, overenskomst.
deddinge, uo. dedeii -dr (Åby, Vens.)
nætløs (nadverløs) te sæi^! (Mors); do lo — 1) mægle stridende imellem. 2) kludre
ska æjsan fo di dbw^r (Malt) o: din be-
komst; jl’r. „dowre!" sø han (kosakken);
„ve do ha dowr?" sø a, „ja, dessom
løgtnanten soe, hudden do sedder mæ
din knæer, så vil han nok gi dæ dowr;
kahænsæ do lik tewand åsse!" Blich,
Bindst., udtrykkets lystighed beror på et
ordspil mellem polsk dzien dobry (goddag)
og jysk ddmr. 2) første el. første og
noget sammen, der er gået i stykker.
deg, uo. se dægge.
deg, no. dek æn (Fjolde) arne; plt.
de herd; arn æn, bunden i bagerovnen^
degen, no. „Wolle sprang hen å
køst Appeloen, klappet å go degene",
Yuelb. 13, gjorde kærtegn a: kærtegnede;
se dægge.
degendere, uo. deqsndi’jpr (D.) af-
anden gift til kreaturerne: føst o an9n 20 skeålge, fordrejelse af: degradere.
dbw^r (D.); „an das mon, da kbli kam
uw i lodn å wil ji øqan dbivar —" Grb.
225. 29; jfr. isl. dagver5r.
davrebed, no. dbwerhipd (vestj.)
arbejdstiden med hestene fra davre til
middag.
davreblok, no. Mb. tiden mellem
davre og middag.
davredags, bio. dbw9rdaws (vestj.)
degger, no. se dægge.
deghon, no. se dæggehorn.
degn, no, dæjn æn dæjn (D., vestj.,
Moi’s, Lild s.. Søvind s.); decin i deqn (S.
Sams) ; déin el. dm i den (Vens.) ; den æn
den (Støvr. h., Nordsl. ; Sundv., Bradr.);
di9n æn dpn (Heil., Rougsø h.); di^n
æn di9n (Ang.) = rgsm.; vi kåd eydn
andr præst en æn stomphåU hæst, vi håd
tid på dagen til at spise davre; no æn^eti^n ansr dæjn en æn pin, dær
9t nåk snar d—
.
davregryde, no. dbw^rgryd æn (D.,
vestj.) gryden, hvori davren koges; tim.
no ær ålt i si ård^n o æ hun i æ
dbwargryd (vestj.), kaldes også: dbw^rpåt.
davretid, no. dbwHi (Søvind s.) =
rgsm. ;
„drerii iva tild åp, å sin dbwdtij
kam, rbb^r haj alarm", Grb. 79. 75;
også siges: dbw^rtidaws.
sivæj9n! (vestj.), gi. remse; „déjni ser ham,
hons de wa får i røj kbl, brøw9 wa te^
,
Grb. 70. 90; etim æ hæjdr te dæjn en
æn awdatikH præst (D.); de gær frå æ
præst å te æ dedn (Valsb.) o: fra Hero-
des og til Pilatus; nær de rændr åpå
præsti, drepar 9 åpå deni (Vens.) ; æ dæjn
sjørpr få hdtaUri! (vestj.) siger den, der
intet vil gore uden vederlag; de ær æn
davreål, no. dbmrpl (Mors, Thy) ^0 måd^l^ præjst, dær hår eti9n dæjn (Mors)
;
davreål, store ål; udtrykket stammer fra,
at fiskerne, der 4 sammen hører til et
vådlag, indkvarterer sig i Thy og på
Mors hos bosiddende folk ved fjorden,
hvor de for kvarteret foruden betaling
giver 4 af de storste ål hver morgen til
værten.
davs, se dags.
de, no., uo. se dø, død,
debel, no
lille vandløb; „så kam dér én bets hwij
muws løbi å ml øivs déhæ smul debsl"
,
Grb. 145. 20; jfr. bynavnet Debel (Devdl)
ved en lille bæk i Lindk. s., Malt h.
æ dæjn ær æ pærmdndi’k (perpendikel)
te æ præstds row (Andst); han slap mxe
æ dæjns åfdr (D.) o: fik det ene stik
af de to i trekort; gi jæn i æ dæjns æn
(D.) spøgende: vende koppen om og
skænke i den hule fod ; fo æ dæjns part
(D.) o: den ringeste del; „de hHål vi
dæjndn få!" så man9n, di spu9 ham, hwi
han it sari i kérkon (Skanderb.); de skels
Idebal] æn (Vens.) bæk, 60 ar som æ dens prer^kdn, dæra fæk di ål
nåw9r (N. Slesv.); di ænør H alti o æ
hal, lisom æ dæjn mæ hans prelpn (vestj.)
;
dæsom a ku wær dyr, så wil a uær
dæjnans hæjst (Lild s.); „led os ikke i
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
