Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dræ—dræt 211
2. dræ, no. dræ (Thy, Agger); dri
(D., vestj.); drijpl hak. best. -i (S. Sams);
drhq ik. (Vens.) — kornsorternes blomst,
hpnt stor i dréq (Vens.); dripli ow rdtpi
(S. Sams); gåden lyder derom:
dær ær æn lih grø,
som tjæn hwærkdn falk æhr fæ te fø,
mæn hwis dæn et war,
så tvår æ hipls Ian ø (vestj.).
dræb^ no. Mb. rorpind på fiske-
bådene, som bygges og bruges i Skagen.
dræffel, uo. se drevle.
dræg, uo. se dræve.
dræg, no. dræq æn (Sønderho);
dræq æn (Agger); itk. (Vens.) — et lille
anker; et lille firflenet anker til at drage
kroglinen op med, når den er bleven
borte (Agger); fiskernes anker med fire
flener (Vens.); wi broq^r æn studr dréq
te arikar (Lild s.).
drægi, no. dræqi æn (Sall.) en^
som dræver i sin tale; jfr. dræve.
1. drægle, no. dræqal æn -qbr (Vejr.,
Hmr.); dreqsl æn -qUr (Mors); drevsl
æn -dr (østj. [?]); drejl æn ’jl (Lysg. h.)
— strimmel af klæde, linned, papir; han
klep9r 9t i jænd dræqlsr; se drejle, dril-
hng.
2. drægle, uo. han dræqUr H hæn
(vestj.) o: øder tojet ved at klippe det
op i drægler.
dræj, uo. se drage.
-dræk, no. jfr. htsk. dreck, isl. {)rekkr,
skarn, se dyvels-, dynd-dræk-våd.
dræk, no. dræk de (Agger) = drot-
ting.
drække, uo.
dræk -dr -dt -H (D., Hmr.);
dræk -dr drat drat (Vejr.);
drek -ar drak drokan (Mors, Thy);
dræk -9 -dt -H (Søvind s., S. Sams)
dréc -9r -9 -9 (Vens.) —
om hannen hos fugle, hons, ænder, der
parrer sig med hunnen ; kaki drec9r hon
(Vens.)
;
Ped9r Pos, han had æn gos,
æn ån o æn kywUri,
dæm lu han dræk, te di gor æk
i halm o i rywnøri (Rkb.)
;
se andrik, drotte, drænke; æ æq æ drat
(vestj.), når man ser kimen deri.
drækkelse, no. drækais (vestj.);
dræk9ls best. -t (Søvind s.) — kimpletten
i ægget; „a kom jo da te å si uj i met
hoj ow skal, blomm å drækkels, te a
hoj neh alle fot et ow igjæn", Tkjær
II. 87; nok også: semen virile (østj.)
drækvåd, to. [drækwdd’] (Mors)
dyndvåd.
dræm, no. uo. se drom, dromme.
drænke, uo. se drukne.
drærel, to. se dredden.
dræsel, no. Mb. kamp, strid (Thy-
10 holm).
dræt, no. dræt é best. -9 (Vens.);
dræat e best. -9 (N. Sams) ; dræat æn dræt
(Sundv.^ Ang., Valsb.) — 1) det at drage;
æn swar dræt (vestj.) noget der er svært
at drage; dær ær æn slem dræt åp d dn
lij9rgratv (vesii.) o: en vanskelig opkørsel
;
di æ kom9n i dræt (Thy), i arbejde; på
en lang ager er der et lånt dræt får æ
hæst (vestslesv.) ; også om tiden: arbejds-
20 tid for heste ; stryk met i æ dræ9t (Sundv.)
stryge leen midt i den tid, det tager at
gå vejen gennem agerens længde; lek æ
dræ9t å de fråhån (Ang.) o : lægge byrden
af trækket på den frahånds hest, ved at
give den kort hamle ; tro i æ dræ9t (Valsb.)
o: tro, pålidelig i arbejdet; kom lik får
(æ dræat) (Valsb.) komme lige for trækket
O: få magt over en byrde, få armod el.
små kår overvundet; det er bedst for ægte-
so folk, væn di æ jæns om æ dræ9t, ens om
trækket o: trækker til samme side, hjæl-
pes ad; se å-, ånde-. 2) seletoj (Vens.)
glds., nu: tøw9 best., også Mors, Thy;
tvi hår tow sæt dræt te wor øq (Lild s.),
jfr. bringe-, kane-, plov-, vogn-. 3) drætdn
te pldm (Vens), trækket o : tov el. lænke,
hvori de gammeldags hjulplove blev truk-
ket; jfr. harvedræt. 4) en omgang med
harven på den plojede mark; gi 9t æn
iodræt mij9r (vestj.) 0: en tand mere,
ligeså Angel; også den strimmel jord,
som harven dækker med sin bredde;
har9 dret ow (Søvind s.) o: stadig lade
et dræt uharvet mellem de to sidst har-
vede, hvilket dræt så tages på næste
tur, derved fås bedre vendeplads; se
kringel-. 5) arbejdstiden om foråret
(vestj.), jfr. drift. 6) fiskedræt; vi drow
i næt mæ wor selgår å fék trij snes i
jén dræt (Lild s.); den store dræt ved
Løgested, J. Saml. VIII. 1 75. anm. (Sall.),
jfr. drættested. 7) underfoder i klæder
(alm., Vens., Agersk.), se kjole-. 8) op-
fødning, opdragelse, æ stud ær a wår
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
