Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 dræten—droje
æpn dræt (Andst, Sønderj.) o: af eget
tillæg; se borne- op-. 9) e dræt (Vens.)
et slag af kjæp f. eks., se 4. drage, nakke-,
dræten, to. se dredden.
dræten, no. en ed; de æ dræt9n
i mæ it san el. dræt imæ (Gjern h.).
drætfør, to. drætfars (Vens.) ; dræt-
fær9 (Mors) — om heste, stærke nok til
at trække og kørevante.
drætning, no. drætn9ri æn (Røgen)
en dragt prygl; se drætte.
drætte, uo. dræt -dr -dt (vestj.) ft. tf.
-9(5 (Mors, Lild s.); dræt drætdr drætø
drætd (Vens.); dræt -dr -dt (Støvr. h.
;
Søvind s.) — 1) forsyne med underfoder,
æ lu æ dræpt mæ silk (vestj.). 2) gen-
nemprygle (Røgen s.); fo sin bdwsar
drætdt (Støvr.) få sat foder i sine bukser
o: få prygl.
drættel, no. drætal æn (Vens.) =
dræt 3.
drættested, no. drætste æn -stedr
(Lild s.); drætste e (Vens.) — steder i
Limfjorden, hvor der fiskes med sildevåd
(Fur, Sall.); fiskerne have deres bestemte
„hold" el. „ drættesteder " med mærker fra
land af på is, J. Saml. VIH. 177.
dræv, no. se drab.
dræve, uo.
dræv -9r dræft (Vejr.; Thy, Hvejsel);
dræh -9r -t -t (Vens., Agger)
;
dræf -dr (Bradr.);
dræq^ -dr -dr -dr (Sall.) —
I ) tale langsomt og drævende, haj dræidr
d uk (Vens., alm.); hør, hur han dræbdr
hwær ur fram (Agger); se dryne 2. 2)
begynde at græde (Vens.); jfr. drægi.
drævevorn, to. drævvorn (vestslesv.)
langsom og drævende i tale_, langsom i
arbejde.
drævl, no. se drebel.
drøbel, no. drevdl æn (Randers)
= rgsm., se hug; ko-, okse-.
drøfte, uo.
drøwt -dr -dd (Lild s.);
drut -dr -d -d (Helium s.) el. drøwt
-dr -d -d (Hammer s.. Vens.)
;
drowt -dr -dt (D., vestj.); drøwt -dr -db
(Mors)
;
drowt (Agersk.);
drm -d -d -d (Sundev., Angel) —
slå korn op for vinden i et såld, at støv
og avner kan flyve fra det; i gamle
dage knækkede man byg på håndkværn,
så skulde det bagefter drøftes for at få
skaller og mel fra grynene (Mors); for
40 år siden lod man sjælden byggen
pille på møllen, derved spildtes for meget
;
den blev brækket el. grovt gruttet og
derpå drøftet, til skallerne var blæst fra
(Vens.) ; tidligere , da pillekværne var
sjældne i møller, torrede man byg i ovne
og malede det til gryn, som man skilte
10 fra „sojerne", skallerne, ved at kaste
grynene gentagne gange i vejret for
blæsten og igen opfange dem på drøfte-
truget (Lild s.); å drøwt grijn (Vens.);
fig. de wel tvijs sæ, åm dær æ noj teøws,
når de blywdr drøwt å rængowr (Agger);
no æ de dræwtdt o klar (Lindk.) o:
klappet og klart; jfr. norsk dryfta.
drøftetmg, no. drøwttrow æn (Lild
i
s.); drowttrow æn (D., vestj.); drowttrow
20 æn (Agersk.) ; drojttråw et (Sundv., Ang.)
;
druttdw e (Helium s.); drøwttrdw (Ham-
mer s.); drywttrow (Brønderslev, Vens.)
— 1) et fladt trug, man bruger til at
drøfte med, når man har malet gryn på
håndkværnen; stort kødtrug, som slag-
terne bruger (Vens.); „ræt gidr wås ål
nåk!" så æ møldr, han tåht i æ drowt-
trow (Malt); de ggr åp o nijdr lisom
wan i drøwttrdw (vestj.); han hår hind
30 såqdr i æn ask o hind smor i æ drowt-
trow (Malt) o: hun er pyntelig på en
måde, uordentlig på en anden. 2) ei
drøwttrdw (Gjedsted) fremkommer, når
karlen, som slår eller høster, lader en
flad hulning af stubber stå mellem to
skårkamme (s. d.).
drog, no. se drøv.
droj, to. drof (Agersk.); droj \\k. -t
flt. -j (Sundv.) ; dnj itk. -y flt. -y (Bradr.)
;
i^dry itk. dryt el. drøt flt. dry (Angel);
dryw flt. -w (Vens., Hmr., Mors, Agger);
drow flt. -w (D.) ; dræw (Kolding) ; dru el.
drow itk. -t flt -w (S. Sams); druci (N.
Sams) — 1) = rgsm,, om hvad der er
godt forslag i; drow kast (D.), se sæd-,
sætte-. 2) æn drow kål, svær, stærk;
dr— o fo i’ sæ, vanskeligt at spise (D.);
æn drow støk væj (Malt) langt, svært over-
kommeligt vejstykke: jfr. isl. drjugr; u-.
1. droje, uo. skal findes i vestj. i
betydningen: vente; jfr. svensk droja.
2. droje, uo. dryw -dr -dt (vestj.) =
rgsm.; temad drymr o æ hrø, sul, pålæg
drojer på brødet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
