Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 duftepose—dukkebarn
duftepose, no. dowtpuwds æn (D.
vestj.) = duntepose.
-duftet, tf. se over-.
duftslå, uo. dbwtslp (D.) kornet, der
bruges til brændevinsbrænding, må it mo-
l9Sy så de hhjw9r dowtslawdn, så det fine
melstøv kommer frem, skal kun brækkes.
1. dug, no. duq æn -qdr (Vejr.) ; duq
æn best. duq^n flt. duq^ (Søvind); duq
æn (Mors) ; duk æn -dr (Fjolde) ; duk æn lo
du^k (Bradr, , Åbenrå); duk æn dudli
(Sundev., Ang.); do(i i doq (Vens., Lild s.,
Agger også duq); duq i best. -i flt. duq
(S.Sams); dow æn dow (Thy) — 1) dug
til at lægge på bordet, isl. diikr; dæn
dær eridn duq ’9l hre, må ålti hå æn
fådklud (karklud) t^re (D.): „haj skul
fålåri i gamdl boskit doq; nær haj bræ
dej uw o so: skaf ret mi doq! så h
haj bdsat mé di dæjUst hérrHor^ , Grb. 20
91. 52 ff.; „doqi fék haj da", 92. 60; æn
bodduk flt. -dtv^k (Åbenrå). 2) i Sønderj.
tiUige om et torklæde, sjal; trekants duk
(Mellemslesvig) kvindernes halstorklæde,
der falder med et hjorne ned over ryggen;
et duk flt. du^k (Åbenrå) ;
jfr. hojtsk. tuch,
mnt. dok Sch. Liibb. ; se klud, klæde;
bryst-, fik-, hals-, lomme-, mund-, næse-,
omslags-, over-, skjæv-, snib-, snup-,
spilde-, sægle-. 3) se olmer-. 30
2. dug, no. doq æn (Vens.) ; doq de
(Vejr., Mors, Thy, Agger, vestj., D., Søvind
s. ; hak. Mols, Sams) ; doq æn (Agersk,
;
Fjolde); dåq (Øsby v. Hadersl); dåk de
(Sundv, [Angel?]); dok de (Bradr.); duk
(Åbenrå) — duggen på græs og blade,
isl. dogg; doq9n fah (Søvind s.); i et rim:
klar op i sky, lad ringel i by,
lad duggen dryww, lad fuglen flyww,
lad himmerigs dor stå åben,
Kr. VIII. 397. 734; — gåden lyder:
a bowdr i jæn Ian o mi kærost i æn nåon,
wi towdr wås i jæn wan o tqror wås
i jæn tqrkle (vestj.)
o: de vadskede sig i duggen og torrede
sig i solen, se også Sgr. III. 184. 988;
dug, som helbreder, se Kr. VII. 261;
jfr. honning-, nimmer-, sol-, sø-.
dugge, uo.
doq -3r -dt (vestj.);
doq -qor -qdt (Agersk.);
dåk -9 -9 (Sundv.)
= rgsm.; de doqdr o æ krap (Rkb.)
om sved, se sø-.
dugget, to. doqd (Søvind s.); då^
(Sundv.) = rgsm. ; de æ fæjt dåkd æmå’M
(Sundv.).
dugfuld, no. doful el. doqfut i
(Vens.) såmange altergæster som på en-
gang kan få plads om alteret.
dugning, no. Mb. 1) den tid, da
duggen falder morgen el. aften. 2) en
kort og svag regii, som kun dugger
jorden (S. Sams).
dugorra, no. doqworm æn -worm
(Thy, Lild s.. Mors) lådne insektlarver,
på hvis hår duggen perler.
dugrøde, uo. dåkrød -rot (Sundv.)
dåkrot ho, hør, som er rødet i dug, for
at taverne kunne løsnes.
dugtoj, no. dtiqtøw de (Søvind) toj
til duge.
duk, no. se dug.
duk sæ, uo. se dy sig.
dukatfrø, no. dukå’tfrø (D.) sendes
bom med narreærinde i byen efter, se
messingståltråd.
1. dukke, no. dåk æn -dr (D., vestj.,
Bj. h.. Mors, Agger); dåk æn -or (Vens.,
Sams) ; dåk æn -d (Sundev.) ; dåk æn flt. -3
el. -i9 (Søvind s.) — 1) = rgsm., et ud-
klædt billede, bom leger med; en over-
dreven pyntet kvinde, alm.; mnt. docke,
Sch. Liibb.; se drage-, kram-. 2) et
knippe hør, 6 —8 lokker sammenbundne
(Lild s., alm.) ;
jfr. brud; et fed tråd el. silke
(alm.); en dåk silki (Søvind s.); æn dåk
(Sams) to alen lange snoede halmsimer,
der bruges for tækkegam, æn dåk tak
(Sundev.) ^/s kjærv langhalm, se tag-;
et knep dåkor (Støvr.) et knippe V2 al.
lange tækkesimer. 3) æ dåkdr flt. (vestj.;
Sundev.) opstanderne, hvori tenen på
rokken sidder; dværgstolper, de små lod-
rette tømmerStykker i en bindingsværks-
væg (Bj. h.); stængerne lodret på slæde-
mederne, som bærer slædens kasse (Vens.) •,
æn dok -9r (Thy) træstykket på et vimmel-
bor, hvori boret er fastgjort ; træstykkerne,
hvori savbladet er fastgjort (D.) ;
jfr. dob,
pæn-, se htsk. docke, lille sojle.
2. dukke, uo. dok -9r -9d (Agger);
dyk el. duk -9r -dt (Søvind s.) = rgsm.,
dykke; duk on9, dukke under vandet;
duk se ne9 (Søvind s.) bukke sig ned.
dukkebarn, no. dåk9bån æn (D.,
vestj.) = rgsm., et stykke legetoj; kæle-
ord til horn : mi lih sød9 d— .’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
