Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 dump—dunte
-hwdddr (Lild s.); itk., i\i. -hwodr (yerfå.);
dom^rhuw^ æn (D.) = rgsm., dosmer.
1. dump, no. domp æn (D., vestj.)
— 1) larmen og stødet, som et pludseligt
fald frembringer, de ga æn d—, a fæTc
æn d—; de æ nåw9 slem tårn dær æ
tréj domp i, tim. 2) Mb. en naturlig
fordybning i jorden, et sidt sted (Støvr.
h.), ligeså Gjern h.
2. dump, no. leq dompanpp dd (Mors) lo
slå svært til; jfr. „lægge damp på en"
(Viborg) slå en, lægge hånd på en,
3. dum.p, to. domp (vestj.) = rgsm.,
æn d— ly_.
dumpe, uo. domp -dr -dt (D., vestj.)
falde pludselig; domp nijdr igæmøl æ is;
han gor o domp9r^ komdr dompon; da
det dumpede i jorden, kunde bjærgkonen
høre ham og kom ud, Kr. III. 25, om
lyden af hestens hovslag; „hwa! hvem 20
æ de, komme hæ dumpend?" Blich.
Bindst., det samme.
dumpejagt, no, dompjawt (vestj.);
go o d—, på pigejagt, om løsagtige
mandspersoner.
dumipekasse, no. mergelkasse på
to hjul til at vælte over (Gjern h.).
dumpet, to. dompa (vestj.); d— te
<B æn, flad på enden.
dumre ud, uo. han domf9t æ kal^^
ur (vestslesv.) o: udskældte karlen for
at være en dumrian.
dumrian, no, dåmrian æn (Andst);
domrian (D,) — dum person, plt. dum-
mer Jan.
dumse, uo. doms -itr -t (Sall.; Thy)
= dumske, småsove, også Vejle; a stod
og dumsede og gav ikke megen agt på
noget, Kr, VIII. 232, 401.
dumsk, no, domsh æn (vestj.) slum- 40
mer; ligge i en d —
.
dum.ske, uo. domsk -dr hår dom-
skar (Vejr. ; vestj.) småsove, slumre ; være
tvivlrådig (Vens,); se dumse,
dumskovl, no. domskowl æn (Malt)
dum person.
1. dun, no. dun (Andst) ; dun -9n flt,
(Vens.) ; down (D., Lønb, ; Mors også dun) ;
dun æn (Agersk.); don di (S. Hald) —
fine fjer til dynefyld; jfr. gåse-
2. dun, no. dun æn (D., Agersk.) et
stærkt dumpt drøn; de ga æn d—; „de
sprang mæ et fåfærdelig donn", Jyd. 1. 67. 2.
dundre, uo. donar -nrH (D.); don^
-rd -rdt (Søvind s.) — 1) = rgsm.; han
donrdt i æ buwar te de limarH; også
overført om hojrøstet, skældende tale;
læ de don9r å (Vens.) o: gå sin egen
(skæve) gang; se dun, donneke, donners.
2) svire, se donner.
1. dune, uo. duwn -ar -t (Vens.)
gennembløde; haj æ blétvan gåt dunt;
„så stremt wbnc nir é hans arm, så haj
tagawns hløw duwnt", Grb. 13. 32; besl.
m. plt. duun, beruset?
2. dune, no. dun, de dun, dun, dun
(D.) om en dyb og dump lyd; de dun
apr, det gav genlyd ; de dun onar et par
lask hæst, løbske h— , owar et kohr, en
kælder (Agersk.); dunte hos Mb. er vist
en misforståelse af dette ord, mulig en
fejl opfattet fortidsform.
dunet, to. dbwna (D.) — rgsm.,
fuld af dun.
dungræs, no. dungræjs de (N. Slesv.)
en plante, kjæruld, eriophorum L.
1. dunk, no, dorik ed (Heil. h.) et slag,
puf, f. eks. i ryggen ; et åranli dbrik (Sø-
vind s.).
2. dunk, no. dorik æn do’^k (D., alm.
;
Heil. h.); dofik hak., best. do^kan, flt.
dorikir (Mols) ; dotik æn -a (Søvind s.) —
1) en cylindrisk krukke i flaskeform af
stentoj, jfr. abraham, lejle, munk, peter,
skjæggemand, svanehals, bruges også om
en lille trætønde = lejle (Heil. h.), se
gråmand. 2) en militærarbejder, over-
gang fra trainkusk til trankusk, trandunk
(s. d.), dunk (vistn. alm.). 3) de dovik
(Røgen s.) cikorie i tutter, se tutte.
dunke, uo. dorik -ar -at (D.); do^k
(Agersk.) ; dbfj^ (Søvind s.) — det dunker
i en finger, der vil bolne; men: de hoqar
i æ hgi (Agersk.).
dunkel, to, dorikdl (alm., D.) = rgsm.
dunkelig, to. mat, sløv (S. Hald h.),
se J. Saml. VIII. 269.
dunkle, uo. do^kal -klar -kat (Ager-
skov); de dotiklar i æ vær, æ sol d—ar,
bliver dunkel.
dunst, no. donst æn (Rkb.); donst
æn -a (Søvind s.) — slem lugt; vistn. også
= rgsm. i østj.
dunste, uo. donst -ar -at (D., vestj.)
stinke, lugte ilde,
dunt, tf. se sunt og —
,
dunte, uo. dont -ar -at (s. f. Ribe,
Andst h.); dunt (Braderup) — strø små
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
