Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 fastelavnsmandag—fattig
fastelavnsmandag, no. fastdla’wns-
mond9 (D.); -tnandi) (Søvinds.) = rgsm.,
jfr. skomagermandag; de skiJ9 nåk dcen
pr^ fast9la’wnsmond9 føl o 9n tosdd (vestj.)
o: det er logn; i Darum og egnen mel-
lem Ribe og Varde stjæler naboer flæsk
fra hinanden og gæmmer det, men så-
ledes, at det i regelen findes af ejeren;
skikken at piske op synes lidet kendt i
Jylland, derimod alm. i Sælland, jfr.
Sgr. III. 124. 577, på Sams V. 91. 641,
i Sydsverrig Wigstr. II. 316; andre skikke
Grb. 7. 3, J. K. 290. vn. 199. 127, Sgr.
V. 52. 91. (541-42. 167. 224 flg. VIII.
154. 647.
fastelavnsnar, no. fastslå’wnsnar æn
(Søvind s.) = rgsm.; en, som er bleven
narret fastelavnsmandag; til den, som er
bleven narret, siges: no æ do hldiv9n mi
fasMa’umsnar! (Naiir s.); o lob fast9-
la’wnsnar (Agger) ; skikken kendes i Vest-
jylland, i Randersegnen, også Vens., Sgr.
X. 46. 181, jfr. X. 68. 204.
fastelavnsris, no. fastslå’tpnsris et
(Søvind s.) = rgsm.; ris, hvormed born
fastelavnsmandag (s. d.) pisker de voksne
op, jfr. æventyret Sgr. III. 204; se m. h. t.
skikken: vastelavent Scli. Liibb., Mann-
hardt, Baumkultus der Germanen s. 253
o. fl. st. ; skikken , at born banker de
ældre op fastelavnsmandagmorgen, synes
ikke at være kendt i det vestlige Jyll.;
se Sgr. V. 91. 621 (Sams).
fastelavnssondag, no. fastela’wns-
syndø (D.) = rgsm. ; den dag skal man
spise ærter og flæsk til middag, ellers
skal 9n ræn ad æ skåw (Andst) el. : for
at man ikke skal blive sort, el. for at
man ikke skal få kløe og gå og skubbe
sig op ad væggene, el. for at ens vægge
ikke skal falde ned, Kr. VI. 274. 208;
jfr. flæskesondag.
fastende, to. fasten (vestj.) = rgsm.
;
pigen skulde komme til kongen ikke
fastende, dog uden at have spist, så bed
hun i et løg, Sgr. VI. 152, jfr. Regnar
Lodbroks saga k. 4; se 2. faste.
fastende hjærte, no. i udtr. po
fåsHn hjat (Agger) o: uden at have spist
noget samme dag, vist alm., se 2. faste.
faster, no. fastsr æn -9r (Vens.,
alm.); fast9r æn -dr (Agger); fast9 æn
-r9 (Sundv., Søvind s.) = rgsm.; i Ang.
„farsøster ", undert. med tonen på ø; af og
til hædersnavn for en gammel kvinde,
hun kan blive faster for hele sognet
(Hmr.); se farbroder; træ-.
-fastet, tf. se ud-.
fastevinter, no. i tim. : trij teri ka
et fæjl: fåstwentar, pinswæjstan å hælsot
(Thy), el. de æ trij teri, dær et for æn
så læti uiærd^n står, Kr. IX. 21. 19;^.
fasthed, no. fgsthei æn (Søvind s.)
10 = rgsm.
fastland, no. fastian (S. Ho) =
rgsm. ; kysten i modsætning til Fanø.
fat, bio. fat (D. alm.) == rgsm.;
ta, fo fat i el. po jen, now^j; han skriqd,
som de war il fat (Søvind s.) som om det
var galt fat; „htvant er d fat me de, mi
søl9 for!" (fader) Grb. 219. 51; se fatte.
fatte, UD.
fa (Ang.);
far -dr fat \fat\ (Agersk.);
far -9r -dt el. fat -H el. fat (Bradr.);
fat -dr -H -H (D., vestj.) —
1) gribe fast, fastholde; æ hun fat mæ
de føst æ kåm i æ går (Agersk.); der
er intet at fatte ved (Ang.), tage fat i;
sommet vil ikke fatte, f. eks. i råddent
træ (sts.); dær ær ii å far ve, at få fat
i, holde sig til; æ plbtv fardr gåt i æ
jo9r (Bradr.) ,
ploven griber godt fast i
30 jorden; ligeledes om farve: fæste sig på
toj el. garn. 2) smitte, om sygdom;
æ sme9t fardr il å ham (Agersk.), far å
jæn (Bradr.) smitte; a ær et ræf, de
fapr et mæ (D.). 3) rumme (Ang.).
4) fatte, forstå (D., Søvind s.), måske
fremmedord; jfr. Aasen fata, isl. feta;
mnt. vaten, Sch. Liibb. ; litsk. fassen.
fatter, no. fat9r (vestj., Agger) mest
fortrolig el. spøgende, wå. fatsr, fader.
fatterhøUe, no. fatarhøl æn -9r
(Agersk.) om den glds. mandfolkehue,
se lue.
fattes, uo. = rgsm., mangle; bruges
næppe i vestj.; „han fattedes ett ant,
[end] te han ku ett snak", Blich. Bindst.:
tvi fat9s smor (S. Sams); jfr. gldsk. fat,
Kalk., manglende; isl. fått itk. af får to. få.
fattig, to. fap (D., vestj., Thy, Agger)
;
fat^ (Søvind s.); fåt^ (Agersk., Bradr.,
so Ang.) = rgsm.; „de wa kålt å hjappe
ujenfå å fattet (itk.) innenfå", Tkjær II. 79
;
når han koger æg, giver han en fattig
suppen (vestj.), om den gerrige; o dævi
aj9n då vil dæn hær fåp man om å si
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
