Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 |favnetræ —fed
favne; han fajmdr om sæ, slår vildt om-
kring sig med armene; de ær æn bre
kål, dær ka fajm træf al (vestj.) ; H tre,
dær æ så tyk, te én ka it fawn om et
Søvind s.) o: ikke række om det med
udbredte arme.
favnetræ, no. fawntræ de (Tåning)
brænde, således som det saves i stykker
og stilles op til salg; sæt i
f— (Tåning);
„han sat fawntre om vinteren", Tkjær
II. 97.
favneved, no. fajmvkj de (Ang.,
Sundv.) favnebrænde; å slå f— (Sundv.)
kløve favnebrænde.
favnevedstok, no. fajmvéjståk æn
(Sundv.) et stykke favnetræ.
favor, no. favo’9r æn{^\h.), besvær;
æ haj æn sto9r f— mæ de; tæj sæ æn
f— div9r; jfr, plt. favor Schiitze I. 310;
fr. faveur, gunst. ;
favr, to. fawr (Vens.); fåwr flt.
fåwr (Agger); fdwr (Movs) — smuk, liflig;
fawT å hør åpå (Vens.); de war nåk
ifywr de fbwr væjr war, da manø frøs
ihjæ’l (vestj.) ;
„de war ifyurr i de fawr iver,
da di mani) døj frøs ihjæl" , Grb. 240. 224,
svares, når en fortæller noget, man tror
er logn; æn f— kolø’r (Mors); fowr æ
knap fær, skiddn snar twær (Thy), fager
er snart pyntet , skidden snart tilsølet ;
:
hør du min broder, fåwer og fin, Kr. 11.
126. 3; skjon jomfru både fåver og fm,
s. 1 92. 2 ;
jfr.Aasen fager, isl. fagr ; se fejrest.
favrkjær, to. Mb., han har altid
været f— o : haft det favre kjært (Lemvig)
;
jfr. fedkjær.
favs, favseri, no. se fovs, fovseri.
favt, no. Mb. en fejl (Vens.); jfr.
gldsk. favt, Kalk.; mnt. faute Sch. Liibb.,
fr. faute, fejl.
favte, uo. fawt -9r -9 -9 (Vens.)
— 1) hakke, stamme i talen. 2) de
fawtdr fåmæ, siger de gamle, når hu-
kommelsen slår fejl, el. når det går
dårlig med arbejdet; ,i de stek mossæ
deenen altså fautæ". And. Frieri, i det
stykke monsieur degnen altså tager fejl.
fe, no. se fed, fæ; uo. se føde.
feb, no. se fip.
feber, no. febar æn di (D., vestj.);
fep9r æn (Vens.); feh9rs et (Fjolde) =
rgsm. ; feberen er personificeret, se Sgr.
II. 120. 560; jfr. htsk. fieber, lat. febris;
kolde; gigt-, høle-, skarlagens-.
februar, no. febrowa’r, februa’r (D.,
N. Slesv.) = rgsm., månedens navn; i F —
skal der falde såmeget vand, at en hjort kan
drikke af en agerren. Kok ordspr. 140. 1562;
i F — må man hellere se en hungrig ulv
end en plovmand, Kr. IX. 35. 375; jfr.
lat. februarius,
februar lilie, no. februari UH æn
(Thy) en plante, vintergæk, galanthus
nivalis L., også Ålborg egn, Himmerland.
1. fed, no. fer el. fed æn = flt. (vestj.)
;
fed æn = flt. (Lild s.); fe el. fe é best.
fe9 flt. fe el. fe9r (Vens.); fjéj et = flt.
el. fje:J9 et (Søvind, Vor h.); fed et = flt.
(Bj. h. ; Hvejsel) — et fed garn, som er
haspet af en ten og sammenbundet med
en fedtråd; ét fjéj gon (Søvind s.); jfr.
Aasen fete, vis del af trådene i en væv
el. på en haspe; isl. feti hak, fitja uo.;
mnt. fitze, Sch. Liibb. ; fidde, fistel, klavse,
lod, redebånd.
2. fed, no. smal landstrimmel, som
går ud i havet ; æri å mow9s, de go hM ul
te haw9t ve æq9 (stednavn) fjæj^ Kr. IX.
249 (Sjelle, Framlev h.); jfr. Aasen, isl.
fit, huk.; se fid.
3. fed, to. fii9d flt. fij9d (D., vestj.,
Agger, Heil. h.) ; fij9j flt. ilij9j (Søvind s.)
;
fi el. fije flt. fij9 (Vens.); fta (Ang.); fer
(vestslesv.) — 1) = rgsm.; ét fijsj sivyn
(Søvind s.); fij9d flæsk (D., vestj.); han
æ så fipd, te han rester (Andst) ; æ so9t
ko ska gis fi9 (Ang.) gives fed o : fedes
;
æn fi sow (Vens.); han er så fed som
en sækfuld træsko, Sgr. VI. 7. 49, o: mager
og knoklet; så fer, æn ku gæn kåq æn
påt kål å 9n (yestslesv.) ; ka æn il ær
sæ fer, så ka 9n hæhr ii slek sæ fer
(sts.) ;
„slek de fjæ9st å bæjst å bl pdj9r
•
å påt9r", Grb. 71.4, slikke det fedeste
og bedste af alle pander og potter; „de
fi sem9r uwn åpå", Grb. 240. 227, det
fede svømmer ovenpå; „di fi fo skam
i hi, di tør léti før", 241. 249; i for-
tællingen sporges: hvad er det fedeste?
den ene svarer flæsk; den, som får ret,
svarer: når jorden er bonhørt af Vor-
herre, så er den det fedeste ; thi af den
kommer alt, hvad vi fedes med! Sgr.V.
119. 681; i æventyret skal barnet fedes
med svedsker, rosiner, hvedebrød og
sager, Kr. V. 143. 147. 137. 2) hvad
der giver godt udbytte; ét fij9j stek (Sø-
vind s.) i kortspel er et indbringende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
