Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fif un dOrtig—fiks 285
fif un dortig, talo. slå f— mæ
æ bijc^n (Malt), gå kalveknæet, sætte
benene overkors; ordet er plt., betyder
35, billedet kommer først frem, når det
skrives med romerske taltegn XXXV;
han yek å spedl f— u — rf— (Åbenrå),
O: lapsede sig, se ben.
flg, no. fil (Andst) — 1) hast, il,
i tim. dær æ tval e^^n fiq o far, ingen
il på færde, det haster ikke. 2) i udtr.
:
Jø fiq æ (Vens.) gore nar ad; dæn^n
(dengang) wi jik te skuwd satndl, wil tci
håt9 (har lad) jø fiq æ ham, no ku wi
prow 9.
fige, uo. se fyge.
fige, uo.
fiq, fiqpr fn feqm (Agersk., D.);
fiq fiqdr -H -H (Andst) —
ile, haste, a feq ålt hwa a kun får o
mød ham (Ølgod s.); /"— mæ æ arb^d,
han fiq’ir H gråw (D.); fiq H så! (D.);
skynd dig; fiq å ferm (Elbo. h., vestj.)
være rask i bevægelse; jfr. Aasen fika,
også SV.; isl. tikjast.
flgearbejde, no. fiqarbad (vestj.)
hastværksarbejde; „f— er skidearbejd !
"
sagde Uglspil, han havde været henne i
syv år efter brændevin til sin mo’r, og
da han så kom hjem, slog han flasken
istykker i doren, Gr. GI. d. M. III. !21i2. 90.
flgelig, bio. fiq9la (D.) ilsomt, han
(jpr så /—
.
figen, no. fiq^n æn -9r (D., vestj.)
= rgsm.; jfr. mnt. vige, lat. ticus; øre-.
figentræ, no. i år er du hgesom
et figentræ, som bladene er faldne af,
Kr. I. 83. 7.
figeværk, no. fiqværk de (Malt) hast-
værksarbejde, alm. tim. /’ — æ skidværk.
figl, no. feql (Røgen s.); dcer æ
/"— i H, snyderi, uredelighed.
figle, uo.
fek3l fekUr fek^l fekal (D.);
feq^l feqUr feq^lt feq^lt (Vens.);
féqBl (Lild s.);
fik9l fikUr fikalt (Brad.);
feqsle’r feqdle’r feqaler feqHe’r (Agersk.)
— smigre, sledske; å fikal få jæn (Bra-
derup) ;
feqal mæ 9 el. f— i korti (Vens.)
snyde i kortspil; o fekdl mæ nåw^t (D.)
begå kneb på en fin måde; da stjal han
i kortene eller feglede, Kr. IV. 233. 330
;
ordet synes at gå over i fifle: de fekal
el. fifdl får ham; jfr. Rietz fikkla, anstille
sig; der henvises til nedersaks. fycheln,
det samme; eng. fickle to, ustadig.
figler, no. feqlar i = flt. (Vens.);
feklar æn (D.) — en bedrager (Vens.);
en som sætter ondt for andre (D.).
figleri, no. feqbri’c de (Vens.);
fekl9ri’j de (D.) — 1) uredelighed, kom
i f— mæ 9t, i forlegenhed med noget
på grund af uredehghed (D., Vens.); „så
wa de no som de sku veh , å engen
fegleri i de mie", Tkjær. II. 84. 2)
også slet og klodset gjort arbejde.
fijuUer, no. i udtr. kom i fijwhr
mæ H (N. Slesv.) knibe, forlegenhed.
fik, uo. ft. se få.
1. fikke, uo. Mb. „fikke el barn", give
det ris; „få en fikket øst", få en riset
rumpe (Sønderj. eft. Outz.).
2. fikke, no. fek æn -ar (Mors, Hmr.)
;
fek el. fek æn fekar (Vens.; Agersk., Ang.)
;
feka flt. (Sundv.) — lomme; Agersk.,
Sundv., Ang., Bradr. del alm. udtr. ; andre
steder i Jyll. skelnes niell. kowllom og
bowsfek (Hmr. ; Vens.) ;
jfr. mnt. ticke
Sch. Liibb. ; htsk. ficke, sagtens oprinde-
lig en i klæderne fastgjort pung; mit.
ficacium, af ficare: hefte fast, se Weig.
;
bukse-, præste-, ur-.
fikkebog, no. fekboak æn (Aiig.)
lommebog.
fikkedug, no. fekduk en -duk (Sun-
deved) — fekklur H -Mur (Agerskov)
lommetorklæde.
-fikkelse, no. se for-.
fikkelstjært, no. Mb. person, som
hykler for andre (Ribe) efter Moth.
fikkeskilling, no. fekskæUri ogw (Sal-
ling) lommeskilling o: lommepenge.
fikkeskrædder, no. fekskræpr æn
(Hmr.) en dårlig skrædder, der kun kan
sy lommer, jfr. bæslingsnedker, klatten-
smorer, nellikesmed.
-fikket, tf. se be-, for-.
1. fiks, no. feqs æn (Agger) fyr;
hwans æ de for æn f— !
2. fiks, to. feqs el. feks (D., vestj.) =
rgsm.; du ær feqs, du bur o hi færm
(vestj. alm.); feqs ær er^an nar (Malt h.),
siges, når et barn ikke vil lade sig narre;
hqj æ feks å fare, fuldfærdig (Vens.);
feks i klæjarn (Sams) pyntet, pæn; „diæ
mi fisk håd a fiks i behold". And. fiskeri;
jfr, htsk. fix, tør næppe sammenstilles
med lal. fixus, se Weig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
