Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 fikse—filsmed
fikse, uo. = feqs jæn åp (Agger)
pynte en op.
fil, no. fil æn fil (D.); fil i best.
fil flt. fil el. fel fæl fel (Vens.); fæl æn
fæl (Rkb., Mors, Agger) ;
fijdl i best. -i
flt. fijal (S. Sams) = „filen skal gore
noget!" sagde klejnsmeden, han filede
et plovjærn, Sgr. III. 187.1044; „æ fil skal
åw gør nåu>H!" så han æ smæj, da fil
han træj pun aw (D.) ;
jfr. mnt. vile Sch. lo
Liibb. ; htsk. feile hunk. ; eng. file ;
grov-.
1. file (?), no. fæl æn best. -9n flt.
-3r (Vens.) en hore.
2. file, uo.
fil fil fil fit (D.);
fæl -9r -9d -dd (Lonb., Mors);
fil -dr -t -t el. fel fæUr felt felt
(Vens.)
;
fæl -9r -t -t (Agger) —
filklemme, no. filklæm æn -^r (D.)
filklo.
filleben, no. se firben.
filledings, no. i udtr. som: æn sær
fiUde’tis (S. Hald h.) en Iqjerlig ting.
flllefut, no. fildfu-t op« (Andst), måske
også: fid^fu-t (Malt); filifu-t el. filifu’t-
måqdr æn (Hads^ Vor h.), upålidelig person,
dårlig fyr, en person, som ej holder ord;
„fiddifut’’, person, som bringer alt i urede,
se fidde; grundbetydningen er dog vist:
fiUe-fut, pjaltefoged, norsk, således: „do
mo å ta di tamises unneskiøt på, få om
nuen sku si do band di huesbond, di så
ku si, wi wa ingen filifutter", And.
Bars. O: ingen pjaltede personer; jfr.
Aasen filla, pjalt; fut, foged.
fillegimpe, no. fildje’mp æn (Vens.)
— 1) en tosset og fjantet pige. 2) noget.
1) = rgsm., arbejde med fil; fig. arbejde 20 man ikke ved, hvad er, el. et redskab.
med sløv kniv, jfr. filke ; se skam-. 2) køre
ganske langsomt gennem sand (vestj.).
filer, no. fil9r æn (Mors) gerrig
person; se skov-.
filfugl, no. filfowl æn -fbwl (Tå-
ning) musvitmejsen; den siger: sli din ti!
Sgr. I. 106. 419 (Tåning); når den „filer"
meget, betyder det dårligt vejr, Sgr. III.
104. 411, jfr. IV. 78. 244, 159. 497. 508;
jfr. filsmed
filing, no. i tim. a fæk fipri o ham
(Lonb.) magt med ham, has på ham,
også Mds. h. ; fo æn gow9 fihtf å æ mon
(sts.) blive dygtig udskældt; jfr. fil; sne-.
filipns, no. se fidibus.
filipært, no. navnet på en hest i
æventyret, Kr. V. 274; den sidste del af
ordet kunde ligne plt. perd, hest.
filke, uo. filk -9r -H (Andst, D.);
felk -9r -9d (Agger)
lig, med sløv kniv, filende, jfr. fliske;
„Jens Liir sled i fjålen å filleked gruelig
åpå", Jyd. I. 46, o: filede med buen på
strengene; se od-. 2) han ggr å filkar
å (afsted) o ka et kom fræm, flytter
benene kort og kommer ingen vegne,
ligefrem og figurlig (Andst); med hensyn
til ordets afledning jfr. pilke.
flikeret, to. filkard (vestslesv.) hak-
ket, flosset, om hvad der er skåret med so
man intet navn ved på, derom kan siges:
de æ nåk æn f— te æn wermøl, jfr.
filledings, himphamp, himstergimst.
fiUegriker, no. filagrrk^r flt. (Ribe-
egn) krusedoller.
flllegojt, no. spøgende navn for:
penge; de §æhr å få fat å de hær fib-
go’jpr (vestslesv.).
fillek, no. filak æn (Vens.) — 1)
savfugl, skovfiler, talgpikker. 30 en ussel hest, helmis ;
jfr. krikke. 2) en
ung løsagtig kvinde; jfr. teddel 3.
filsben, no. filshijdn (Heil. h., vestj.)
elfenben; jfr. gldsk. fil, elefant; isl. fi’il,
af arabisk rod, se Kalk., Aasen.
1. filsk, no. felsk el. felskan de (D.,
Fanø), dær leq9r æn felsk el. felskdn o
æ mark om foråret o: gammelt, filtet,
tort, vissent græs fra forrige år; de æ
nåk æn gatrval felsk (D.) gammelt, vis-
1) skære uordent- 40 sent græs, der overtrækker mark el. eng;
den første plantevækst på enge, der lægges
til af havet og som mest består af salt-
urt, salicornia L. (Fanø); felsk (Ølgod)
tæt væv af vandplanter; jfr. Aasen feld,
pels, hårdække, isl. feldr, sv. fåll; gldsk.
fils, hårtæppe. Kalk.; se filt.
2. filsk, to. Mb. underfundig, be-
gærlig (Ribe) eft. Terpager; vistn. htsk.
filzig.
filskrue, no. felskru æn -9r(Vens.);
et sløvt redskab.
filkeri, no. filk^ri’j de (D.) slet og
uordentlig udført arbejde med skærende
redskaber.
filskru æn -9r (D.) = rgsm.
fllsmed, no. filsmej æn best. -smepn
(Tåning); filsme i best. -smei (Sams) =
filfugl; når f— synger ved huse, bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
