Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 flammelhåndet—Fjendsbo
fjammelliåndet ,
to. fjamslTiån^
(Ribe) om den, som tager famlende på
grund af alder el. kulde.
fjammelvorn, to. fjanplwon (vest-
slesv.) usikker på hænderne, famlende.
fjamsket, to. fjamska (D.) forjasket,
tilsølet; jfr. jamset.
fjandbo, no. se fjendsbo.
1. fjante, no. fjanc e (Vens.); fjant
fjasket, to. fjaske (Malt, D.) snavset,
våd^ tilsølet, jfr. pjasket.
fjat, no. se fedt, fjært.
fjedden, uo. se fede.
fjeffel, uo. se fifle-.
fjej, no. se fed.
fjemske, uo. fjemsk -9r -d6 (Thy)
fjase.
fjende, no. fej æn fej^r (Vens.);
æn -3r (Agger); fjant æn (D.); fjant æm^fin^ flt. (Søvind, Tyrst. Vr. h.) ; fin æn -9r
(Randers) — tåbeligt, vildt kvindemske,
jfr. Rietz s. 127 fante, fjante; flante;
flojte, fjolter, hjante.
2. fjante, uo.
fjant -9r -dt (D.);
fjaftc -dr -d (Vens.) —
bære sig tåbelig, vildt ad, om kvinder;
/— omkre’xi, ad (D.); de fjanter få dæ
(vestslesv.) det slår fejl for dig, fifler;
(vestj., Mors); fjæh æn -9r (Agger); fin
æn ferpr (S. Hald h.) = rgsm. ; han
rdbt te di ajar, te dæ wa fen9r i æ Ian
(Thy); „Sebe’U hd spo, de fejdr^n skal
kom så låne, de di ska todj djær hæjst
we Kwanhæk", Grb. 164. 7; „diæ wa
såmanne finner, te den jen ku ett spøtt
få den åbn", Bhch. Bindst. ; han vil tæj
sæ å å slå æ finers gen^rådl dø, J. M. 79;
jfr. gldsk. fjante. Kalk. rave, være usikker. 20 wå falk kast ju æ wål åp får å fåswår
fjantebasse, no. fjanthasi æn (Ran-
ders) = fjante.
Fjanterup, no. jeg er da, gud-
skelov, hverken født i F— eller døbt i
Tosserup (Sams), Sgr.V. 23. 31, o: ingen
fjante el. tosse; jfr. Nyrop, Forbi, ord,
Nord. Tldsskr. f. Fil. ny række VII. s. 121.
fjantesere, uo. se fantasere.
fjantet, to, fjanc9 (Vens.); fjantd
dæm får æ fjænpr å dæråw hår æ grpdv
fåt dæn nawn: æ fjænkåst, Kr. IX. 173
(Vandfuld h.) ; en besværgelse mod fjender
:
,vi skal vandre idag!" sagde St. Peder;
„der er fjender i vejen!" sagde Mikael,
engelen; „da skal jeg dem binde!" sagde
Jesus ; „ hvormed ? " sagde St. Povl ; „ med
mine ti fingre og mine tolv gode guds
ord, under de himle så blå, under de
(Bj. h.. Agger); fjaM9 (vestj.) = rgsm. 3o stene så grå, med det hårde stærke jærn-
fjantevorn, to. fjancworn (Vens.);
fjantvorn (Agersk.) = fjantet.
fjar, talo. se fjerde.
fjarring, no. se fjerding.
fjarril, no, fjardl et (Støvr.), et f—
smor, fustage smor; = fjerding (s. d).,
se fjerdingspund ;
jfr. 0I-; Kr. I. 336.
V. 18 hedder det: hans hoved var
slagen i fjarriller ni og samlet udi en
ble, stykker?
fjas, no. — 1) vistnok kun i en
enkelt forbindelse: hruq æ pæri te fjas
o stås (D.) = rgsm., til fjas og stads.
2) fjas e (Vens.) fjasende person, en
tojte; se fas; jfr. Aasen, fjaas; Rietz,
2. fjas.
^ fjase, uo. fjas fjås9r fjåst fjåst
(Agger) — 1) = rgsm. 2) fare afsted;
hon fjåst åstf9n, hun for afsted; å hon
te fjås9ns! og hun afsted.
fjaske, uo. fjask -9r -9t (Agersk.;
Vens.), å fj
— sin klær te (Agersk.) til-
søle; do fjask9r din klædr hæn (Vens.);
se fjamsket.
bånd, alle mine fjender og uvenner skal
boje sig for mig i knæ som løv på træ;
i navn osv., Kr. VIII. 401. 744; jfr. vrede;
go åh fåbi’ di væn; åm do ås9 hå lånt
dærhæ’n, så ær 9t da evi9n sin så lånt
som te’ æn fin, om han å di noh9r ær!
(Fredericia); jfr. Aasen, fiende; isl. fjåndi
hak.; fanden.
Fjends, no. Fjqiis hær9t (vestj.)
40 et herred; når fjendsboen kommer til
Skive for at sælge sæderug, er han kry
på det og siger: „a æ fræ Fjends her-
red!" men skal han om foråret købe
sin sædehavre, klynker han og siger:
„a æ så mænd fræ Fjahnds herred!"
Kr. VI. 309. 394; Fjans hær9r, Kr. IX.
192. 27 (Ginding h.); ordet sættes i forb.
med fjende, Thiele I. 50; afledes af fal
(s. d.)^ U. Bl. s. 231.
Fjendsbo, no. fjanbo (vestj.). Fjends
herred er magert, derfor spottes med
dets beboere: „uha, hvor a skal æde!"
siger Fjendsboen, når han går til gilde,
Kr. VI. 314. 16; Fj— siger: „vi hår et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
