Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fjendsk—fjerding
301
ol i då, få vi ska brygg i måhn!" men
Sallingboen siger: „drek I kuns, vi hår
ol nåk, vi hår brøgget i guer!" Kr. VI.
318. 5!2; men Fj — samler penge: når
Fj — kommer iført én kjole og sætler
penge i sparekassen, så kommer Salling-
l)oerne i tre kjoler og låner dem, Kr.
IX. 98. 53; fjanbo er derimod en mand
fra Fjan i S. Nissum s. ; se Kr. VI. 346. 24G.
fjendsk, to. finsk (D.) ; fjéjsk (Vens.) lo
= rgsm.
fjendskab, no, fjejskdb é (Vens.)
= rgsm.
fjer, no. fjer een hest. fjhn flt.
fjer hest. fjedn (Vens.); fjhddr ceti (Heil.
h.); fjæddr æn — flt. (Rkb., Mors, Thy,
Agger, Lild, Løgstør; Støvr. flt. fjceå^r);
fjær æn fjæror (Sall.) ; fijor æn = flt. (D.)
;
fe^ æn = flt. (Søvind, Hads h.); fer æn
flt. fer el. fer (Agersk,, Bradr.); fiar æn
fi^dsr (Fjelde); fe9 æn fed (Sundv.) —
1) fjer på fugle, alm.; „a æ kon en fatte
fowl, a håer ikke annet end Qaeren",
Blich. Bindst., fjerene; så læt som én fe^
(Søvind s.); stowor owr å fjæddr, di ær
læt te las (Mors); å æ fer skal æn kin,
va ful de ær (N. Slesv.); fjæddrn (flt.)
i æn dyn (Løgst.); fæU fjædor (Støvr.);
der sidder under vingen på alle fjer-
kreaturer „urolige fjer", de må ikke so
bruges til sengklæder, ingen kan dø
rolig på dem, Sgr. VII. 55. 235—37.
VIII. 155. 654 flg.; man rykkede i gamle
dage fjer af fjerkreaturers vinger og
hængte dem op i skorstenen for at få
dyrene til at blive ved stedet, Kr. VI.
206. 284 ;
pigen i æventyret, som er for-
vandlet til and, kaster fjerene af sig og
står nøgen, da kongen tager dem, Kr.
V. 124; æventyret: den gyldne fjer, Kr. 40
V. 149; Gr. Ævent. II. 4; kongesonnen
skyder en fjer af guldfuglen, J. M. 3,
jfr. Asbj. II. 112, Grimm March. I. nr.
57. 60, R. Tr. pop. I. 205; ørnen
giver ham en fjer af sin hale, denne
skal bringe hjælp, Gr. Æv. II. 46; han
skal pille fjer hos heksen, Gr. Æ. I. 53
;
konen råder sin datter til at holde mange
fjer på møddingen, Sgr. VII. 212. 814,
jfr. VIII. 82, o : bons, se fortæll. Wigstr. so
I. 275; i skæmtesagnet dyppes konen i
tjære og fjer for at forestille kukker, Kr.
Ævent. 192, jfr. 165; præsten straffes
dermed og udgives for fanden, Gr. Ævent.
III. 32, Kr. Ævent. 98. 235, jfr. Grb. 87. 39
;
jfr. fugle-, guld-, hale-, honse-, krage-,
penne-, skralde-, skranne-, storke-, suge-,
svine-, vild-. 2) pennefjer til at skrive
med, alm. glds.; se penne-, skrive-,
stål-. 3) en springfjer af jærn el. stål,
under vogn, i ur, lås,, alm., flt. fijr9r
(D.), fer (Agersk.), fejdr9 (Søvind s.);
fjæddrdn onør æn un (Løgst.); se krølle-,
ur-. 4) den ophøjede fals, som fojes
ind i noten på brædder, som er sam-
menplojede (D., Søvind, alm.); jfr. Aasen
fjøder, isl. fjoSr huk.; htsk. feder, mnt.
vedder Sch. Liibb.; eng. feather.
fjerbuk, no. fjæd- el. fjærhok i
(Vens.) legetoj af 6 fjer, de fire sammen-
bundne i et kors, de to lodret på de
fire; den kan løbe for vejret hen ad
marken.
fjerbøsse, no. fijdrhøs æn -9r (D.)
plaff’ert, pennepose med ladestok, den
lades med stykker af en skive kartoffel.
fjerde, talo. fjær (Sem, Bradr.,
Sønderj., Agger); fær (Ang., Fjolde); fæ^
(Sundv.); fjqr (D., vestj.. Vens., HeH. h.,
Thy, Mors) = rgsm. ; dæn fja, hwæ fjqr
09 (Søvind s.).
fjerdedel, no. fjærdndel æn (Sø-
vind s.) = rgsm.; a fæk de fjq didl å
ene noteri (Vens.) jeg fik fjerdedelen af
intet O: jeg fik intet; se fjerdepart.
fjerdepart, no. fjær- el. fjarpart
æn -parter (D.) ;
færpart (Mell. Slesv.) =
rgsm.; æn f
—s ^pr (vestj.); æ f— byn^r,
gårdmænd, som ejer fjerdeparten af en
fjerdeårs, to. fjaros (D., vestj..
Vejr.) ; færårs (Valsb.) fireårs hest, de ær
æn fjaros, fig. om msker; så læt som
nåw9 f
—, si ud som æn fjaros (vestj.)
se lystig og let ud; se fireårs.
fjerding, no. fjar^ti æn -9r (vestj.;
hak. Vens.); fjari i (N. Sams); fjærd^
æn -9r (Sønderj.); fjærsl æn -9 (Søvind
s.) — 1) ^/4 af noget; V* tønde, æn
fjar9ri snior (vestj.); ,vil I skek mæ en
wost, å et pa fåsloer, å så en bette
fjarril smor", Blich. Bindst.; et ølanker,
der rummer V* tønde (Søvind s.). 2)
på Sams et eget jordmål, der omtrent
udgor to tønder hartkorn, c. 30 td. land
;
enhver bys jorder er delte i et vist
antal fjerdinger, hvoraf IV2, 2 el. 3
udgor en fuld gårds jord (Molb.); han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
