Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 flamsker—flase
flamsker, no. se flamsk.
flamsket, to. flamsks (vestj.) plump,
klodset; æ spå æ så fl —
.
flamskning, no. flamsknøti æn -dr
(vestj.) stort stykke; han row æn Jiijpl
fl — a mi troj; også et stort stykke mark.
flandrik, no. fiandrek i best. -i
flt. -dr (Vens.) == flamsker.
1. flane, no. flan el. flåni æn -9r (Thy,
Agger, Mors, Vejr.); fiani et (Bj. h.) —
1) uformelig, skæv, uskon genstand, et
skævt lerkar, en styg bred kvindehat.
2) flane, fjante, om kvinder; både om
mand og kvinde (Holstbr.), et sær flani
(Bj. h.); jfr. Aasen flan hak. el. flana huk.,
nysgerrig, tåbelig person; flanre.
2. flane, uo. flon -drflont flont (Vens.),
o flan ud (vestj.) stå ud til siderne på
en uskon måde, f. eks. om en troje;
hun flondr dttir æt9r di mqjfolk (Vens.),
søger ved letfærdigt væsen at drage
mandfolk til sig; „hqj rene å fldnc mæ
ÆUn", Grb. 6.37; ser å flan (S.Sams)
sidde og grine usommeUgt; jfr. Aasen,
flana, løbe blindt hen; flannie, flanre.
flanehoved, no. flånhowa itk. (S,
Sams) grinebider.
flanevorn, to. flåniwdrn (Vejr.);
flan^Don (Agersk.) — flanet, fjantet.
flanne, uo. se flanre.
flannehors, no. fianøhås æn (vest-
slesv.) en grinebider, om kvinder.
flanner, no. flaner æn (vestj.), de
æ reqtiq æn fl — i hin, en flanet person;
også to. (Sall).
flannergås, no. flanergos æn (vestj.)
et forfængeUgt kvindfolk.
flannerh-orn, no. flansrhwdn (vestj.)
alm. konavn til dyr, som har udstående
horn ;
flanhtvdnH, flan^rhwonst el. -hwonørs
(D.); flajhwdnt (Vens.); ftanhwdn^ (Hovn.),
fiavprhuwdndt (Hvejsel), se flanre, krim-
melhornet.
flannerhone, no. fianprhon æn
(Andst) en flanet kvinde, jfr. flarris.
flannerpotte, no. flanørpåt æn
(vestj.) = flannerhone.
flannie, uo. flani -dr -H (Rkb.);
flam -r -t (vestslesv.) — le på en kåd
og vild måde, om kvinder.
flannigrinne, uo. fianigrin -9r -H
(Rkb.) = flanni.
flannike, uo. flanek omkre’ti (D.)
= flante 2.; jfr. vannike.
50
flannikræmmer , no. flanikrmndr
æn (Rkb.) en person, som flannier.
flannipose, no. flanipow^s æn (vestj.)
== flannikræmmer.
flanre, uo. flandr -nrer -nr»t (D.,
Malt, Agersk.); flaj -9r [flane flane]
(Vens.) — 1) stå skråt ud fra, som
staverne i et kar, når åbningen ved
bunden er mindre end ved mundingen;
om vognfjæl, hjul, siderne i et trug,
hornene på køer; æ moqhawdr flandrsr
få mdj_ (Andst) ; æ von flanørdr (Agersk.),
hornene. 2) hun flarprdr gråw om (D.)
= flanter; se 2. flane.
flanret, to. flandre (Agersk.) — 1)
om trug, vognkasse: med udstående
sider; ræt æn grern flandrd hat (S. Hald)
med bred, udstående skygge. 2) æn
flanørs tøs (Hmr.) fjantet og overgiven.
1. flanse, uo. flam -dr -t (Holstebro)
om hovedtoj især, brede sig, stå ud;
dæn kap sepr så sær å flansdr.
2. flanse, no. flansi æn (Holstbr.) —
1) en farende og skødesløs kvinde. 2)
et stort uformeligt kar, el. en stor hat.
1. flante, no. flant æn -dr (Agersk.)
;
flafii æn -dr (Andst) ;
flanti æn -dr (Hol-
stebro) — flane, vild tøs; se gal-.
2. flante, uo.’ flant -dr -at (D., Andst);
go å fl — mæ nåwdt, daske om med det,
uden at man tænker på, hvad man har
i hænderne ; hun flantdr gråw om (Andst)
dadlende: færdes på en vild, upassende
måde; sej o flant (Rkb.) sidde og skabe
sig; jfr. flanre.
flantehæl, no. flanthæl æn (Agersk.)
en flanet person.
flantepotte, no. i tim. fo tintgrød
i flantpåt (vestj.), egl. få lattergrød i
tojtepotte, om en kvinde, som fniser
usommelig; se tintegrød.
flantet, to. flantd (D., Andst); flaåtd
(Agersk.) — fjantet, flanet; flanterij, no.
flappe, uo. flap nt. ft. tf. -dr (Sall.)
slobre, om for stort fodtoj; jfr. flabe.
flår, to. se flad.
flarris, no. flaris æn (Holmsl.) =
flanner, sluske.
1. flase, no, flås -dr -t (Lemvig) være
udtrådt, om skotoj, slobre om fød-
derne.
2. flase, uo. Mb. [flås flås fiasf] (Søndj.)
være kåd, overgiven i latter el. anden
adfærd, eft. Outzen; jfr. Rietz flasa, ,vara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
