Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flashæi—flave 309
yr, låttsinnig, kåt"; flås no. Aasen, let-
sindigt mske.
flashæi, no. flashæi æn (D.) person,
som går med slæbende fodtoj.
flask, no. flask æn -9r (Agger) en
plask (s. d.) vand, pyt regnvand ; æ Hun-
flask kaldes en lavning i Agger, der om
vinteren står fuld af vand.
1. flaske, no. flask æn -9r (Vens., D.,
vestj., Sønderj.); flask æn -ar (Mors, Thy, lo
Agger) = rgsm. ; nær æ flask æ tårn,
hår a sjæl row (vestj.): æ flask snaJpr
om 9t (sts.) O: klukker; „flasken h" i gu
tjcmdr, men i skit håshoj" , Grb. 246. 339;
„dh’ wa en, de be ku howt di hæ stej
kbl ej flask9n", Grb. 186. 15, der var
ingen, der bedre kunde tumle disse stive
karle end flasken; sid se te flask9n (Sø-
vind) blive fordrukken; de æ tar ålt, så-
næ’r som håshons flaskBr (Thy) ; det anses 20
som en styrkeprøve at kunne slå en tre-
pægleflaske i stykker på et rugbrød (\estj.),
det skal sjælden lykkes; „man kan ikke
slæbe en flaske over gulvet uden at blive
ked deraf«, Sgr. VI. 236. 843: flasken
bindes ved en meget fin tråd til ved-
kommendes blottede hals, så det volder
smærte at slæbe den; i æventyret har
duen en flaske med levendegorende vand
under sin vinge, Kr. Ævent. 121 ; i æven-3o
tyret er en flaske vin, som aldrig tømmes,
Kr. V. 183, Kr. Æv. 266; jfr. Grimm
March. IL nr. 93, Asbj. II. 160; en fl—
,
hvis indhold giver styrke, Kr. VII. 139,
Kr. Æv. 336. 353, Thiele II. 229, Sgr.
IX. 155, Asbj. I. 9. 24. 118. 140. II. 52,
Arnason II. 285, Mhofl". 434, 439, Grimm
March. I. nr. 60 ; når karlen har drukket
af de tre flasker, kan han svinge sværdet,
Gr. GL d. M. I. 213. U. 172, Sgr. VI. 40
84 flg. ; en flaske kastet bagved frembrin-
ger et hav, Sgr. III. 203, jfr. Asbj. I. 57
;
jfr. htsk. flasche, mnt. vlaske Sch. Liibb.
;
mlat. flasca, ital. fiasca; glarvogn, lærke,
pluddermund, skjæggemand ; brændevins-,
bæk-, kluk-, olie-, patte-, pægle-, sladder-,
sten-, stolpe-, å-.
2. flaske, uo.
flask -9r -dt (vestj,, SøAånd s.);
flask -dr -dd -9d (Agger) —
å fl
— hgn åp, opføde dem ved kjælp af
patteflaske.
3. flaske, uo. flask -9r -d -a (Vens.
;
Andst) — 1) kløve, splitte, om træ el.
toj; de wel efic flask sæ (Vens.) kløves
lige. 2) de flasksr et mæ hans arbe,
det lider ikke; de vel et flask sæ, ikke
lykkes, falde i tråd (Andst) ; se 5. flaske.
4. flaske, uo. flask -»r -at (Mds., Lysg.)
flagre, slå med vingerne af udmattelse,
når fuglen ikke kan flyve; de heriar å
flaskdr om æ krap (Holstbr.) dasker; jfr.
Aasen flagsa, sv. flaxa, flagre.
5. flaske, no. flask i -ar (Vens.) ; flask
æn -ar (Mors, Agger) — 1) bred splint af
træ, som kløves ud ; se 3. flaske. 2) kjor-
telflig (Mors), frakkeskød (Agger); „rift!"
så han, Nils Kås, di traj æ flaskar fræ
hans kåwl (Thy); jfr. htsk. flatsche hak.,
et stort stykke af noget; mhtsk. flatsche,
sværd med bred klinge; Aasen flask, den
brede side af noget; Rietz flask, åre i
træ; kjole-.
flaskebarn, no. flaskbgn é (Vens.)
barn, som er opammet med flaske; se
2. flaske.
flaskeæble, no. flask-éval et -a (Sø-
vind) == rgsm., et slags æble; [flaskæfal]
en agurk, cucurbita pepo, J. T. 296
(Tønder).
1. flasse, uo. flås -ar -at (vestj.) —
1) de flasar onør æ fædar o ham (D.)
når i sølet vejr snavset kvasende giver
efter; gærende dejg flasar ud, løfter sig
over krukken; han flasar te, farer lige
til, siges, når man i skynding spilder el.
støder an. 2) flasi -ar -ad (Lild), le,
fjase på en fjantet måde; di halgal tøsar
sejar å flasiar å grinar (Lild s.).
2. flasse, no. flås æn (Holstbr.) en
person, som farer lige på og derved
volder fortræd, kaldes også: flashæi no.,
flaswon to.
flatte, no. flat æn -ar (Løgstør)
flad kurv el. kasse, hvori dejgen efter at
være æltet i dejgtruget, slås op til brød;
bruges også som kramdisk på markeder
(Fieskum, Slet h.) ; nævnes J. Saml. VII. 73
,virdi spiiszkammerit*^ ;
jfr. flad.
flatting, no. [flapri æn] (Mors) fladt
land, flad grund i fjorden; se flad.
flav, to. se flov.
flave, no. flaw æn = flt. (Vlb., Ager-
skov, Bradr.) — 1) flade hedetørv; en
våd fl— brænder bedre end en tor sten
(Sønderj.) Mb. ; en kalveknæet, skævbenet
person grawar flaw mæ de jæn be^n å
hokar he mæ de ant (Vlb.) jfr. fifundørtig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
