Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 flydegræs—flytte
f’V flU^ fl<?^ M^ (Søvind s,, Linå, Tå-
ning), tf. fløt (Røgen); måske flåjdn
(Ås);
flyd flyd9 flød flåt (Gylling, Hads h.);
fly9 flyre flø fløt (Åbenrå);
fltjt flyddr flydr flåt (Fjolde), se Lyngby
Sj. Sprogl. s. 106. —
1) svomme på vand, drive, alm.; de leqdr
o flyd9r o æ wan (D.) ; fig, ce pæii flyddr
iå te dæm a lot dor (Lindkn.); læ æm
P^H flyd o æ ferprærvsr (sts) være ødsel
;
skamler å træsku å knyw lo å fløi
rdn9nom å gwolH (Søvind s.) o: lå i
broget forvirring; de Uq9 å flyd te ål
Ian (sts.) O: ligger i uorden; også: æ
mai flydr mæ van (Sundv.) engen er over-
svommet af vand ; flyjdin (Agger), flyden.
2) stromme ud af et sår, om blod,
materie; æ bip flyddr (Lindk. alm.); de
flydr bw sgdr-dt (Søvind s.) om materie 20 se verden.
flundra huk., ligeså sv. ; eng. flounder,
isl. flySra; bakkeskulde, skulde; sand-,
skrifte-, thing-.
flynderbyg, no. fløndrbyq (Thy) en
bygart, hordeum zeotricon L., se byg.
flynderhæg, no. flønsrhæq æn (Vejr.)
en kort stang med en krog på enden,
hvormed fisken gribes fra garn (el. krog)
og kastes hen i båden.
flyndernet, no. flondrned æn (Lonb.)
= rgsm.
flynderpig, no. Mb. under prikke;
== flynderpregl.
flynderpregl, no. flondrpreql æn
(Rkb.) et redskab med flere spidser til
at stikke og således fange flyndere; jfr.
pigalk, prege.
flynderskind, no. i tim. han far
asté’j som fanøn i æn flonørskin (Rkb.);
(pus); jfr. flåd; se Aasen, isl. fljota;
mnt. vieten Sch. Liibb., htsk. fliessen.
flydegræs, no. flydgres de (vestj.;
Thy, Mors) — flégréjs de (Vens.) navn
til græsarter, som vokser i vand, især
mannasvingel, glyceria fluitans M. K.
flydevåd, to. flywua (S. Sams);
fliuw9 (N. Sams) — drivvåd.
flyding, no. se fløding.
flydvalle, no. se flødevalle.
flygji, no. se flødgyde.
flygtig, to. fløwta (Rkb.) hurtig og
farende i sit væsen; flyqtiq i hind wæsdn
(Løgst.); se mnt. vluchtig, Sch. Liibb.;
flugt; fram-.
flyhus, no. se flojhus.
flykke, no. fløk flt. (Rkb.) ; fløkdr flt.
(Vrads h.) ; flæk flt. (Holstbr.) — flommen
i svin, jfr. isterflække, nyrefedt ; se Aasen
flynderslæb, no. fløndrskeb de (Ag-
ger) flynderslim; se slæbber.
flyndervåd, no. flønørtmj æn (Ag-
ger) = rgsm., garn til at fange flyndere i.
flyr, no. se flyd; uo. se flyde, fløde.
flyring, no. se fløding.
flyt, uo. se fløde.
flyt, no. fløt æn (Andst) = fløtndri;
hwomarp fl
— for di om daw? hvor tit
30 bliver de flyttede, om kreaturer; vi gor
æn guwd fløt (vestj.) fik en god ejendom,
plads, da vi flyttede; fo æn guwd fløt
(vestj.) om døden: blive salig; boskab,
som flyttes, for æn stød i hvær fløt o
tåw i som (vestj.) ; han fæk fløt øwdr æ
bon (Agger) ; hqj fæk fløt åjd sæ (Vens.)
o : han kom afsted i en fart (s. d.) ; om en,
der har tykke kinder, kan siges: hqj hå
jor é fløt (Vens.), forblommet udtryk.
flykkja huk., skinke ; isl. flikki, kødstykke, 40 hvormed menes : han har flyttet rumpe-
eng. flitch; mnt. vlike Sch. Liibb.
flykkie, uo. hun flykid ham så il
(Røgen) kradse, rive huden i stykker;
han æ liq øtvdflykit (sts.) han har fået
huden revet i stykker; ligeledes Århus
egn; == flå, flække?
flynder, no. flønar æn (Heil. h.);
fløndr æw= flt. (Vejr., Thy, Mors, Agger);
huk. (S. Sams); fle’^r æn (N. Sams);
balder til kinder; se mandags-, natte-.
flytte, uo.
fløt -d fløt flbt (Søvind s.);
fløt -dr -d fløt (Vens.);
fløt -dr fløt fløt (D., Agger) —
1) trs. lade noget forandre plads, fl
—
kre, kyjdr, for, hæst (vestj.); do fløpr
nåk! forblommet udtr. til den, der enten
skultrer sig el. føler om sin hals efter
fløjdr æn = flt. (Vens.) ; flondr æn = flt. 50 utoj ; i Vens. siges : ja, fløt di stuwdr, de
(Rkb.); flond æn -rd (Søvind s.) — en
art fladfisk, Rhombus; tréj flondrd (Sø-
vind s.) O: fange flyndere på lavt vand
ved at sætte foden på dem ;
jfr. Aasen
di betd ka kom te! — bliw fløt o æ bon
(Andst) om kreaturer: flyttes andensteds
hen; i trusel: vel do et fløt å før dæ
væk, så — .’ (Andst) ; do ka æjsdn tråip,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
