- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
322

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322 flæk—flæsk
blære, plet; han rød sé åh dw flækdn
(Søvind s.). 2) stenskærve (Søvind s.);
jfr. htsk. fleck el. flecken, plet,
3. flæk, no. flæk æn flæk (Thy) en
stål-pen uden skaft, ligeså Hors.
flæk, no. se fleg, flykke.
flækføre, uo. se fledføre.
flækgrøft, no. Mb. hegnsgrøft i skellet
mellem to mænds lodder, med et på hver
side af grøften opkastet dige (Thy).
1. flække, uo.
fl^k -9r -9t (vestj.; Agersk.);
flæk -9 -dt (Søvind s.) —
1) spalte, kløve; fl
— een støk træ; fl

æ åw9r aip, afskrælle græstørven på
mosen for at komme til tørvejorden;
æn skæl flxekdr aw, en flis springer løs;
„huowal te mi hjat do ha flækked". And.
Begr,, omend du har knust mit hjærte.
2) flæk di hdws9r åp (Elbo h.) smqje
op; jfr. tryne; flå, folde, lægge, stølpe;
jfr. Aasen flekkja, sv. flåka; 1. flæge,
2. flække, no. flæk æn (vestj.) noget,
der er flækket, æn flæk i æ træ (Malt)
en løs flis, en splint, jfr. skjæld; æ flek
(Thy) neglerødder, jfr. ildnagler; æ kuuør
står i æ flæk å ka et skri ijæ’msl, om
kornet, lige inden akset viser sig; se
flæk.
8. flække, uo. flæk -9r -9t (Malt);
ft. tf. -9d (Agger) sætte lap på; flæk æn
par sto’ml; flæk o æ taq^ (vestj.) reparere
taget; jfr. htsk. fleck hak., lap; bag-.
flækken, no. hest. i udtr. a gor ek
a flæk9n (Agger) ikke ud af stedet; jfr.
2. flæk.
flækkeret, to. flæk^ro (Vens.), plettet
blommeret, om toj ; se rød- ;
jfr. flægret.
-flækket, tf. se af-.
flækspætte, no. flækspet æn -9
(Silkeb.) fugl, flagspætte, picus, se flæk-
stær.
flækstær, no. en fugl, flagspætte,
picus major el. medius, Sgr. III. 157.877
(Tåning).
flæn, no. se flen.
flæng, no. når der ingen markfred
er, men kreaturerne går overalt, kan man
sige: de gor i fl^xi, de hijdlø (D.); æ de
nu skon falk o wæ we? — å, de æ sån
i flæt^! (Agger) o: å ja, somme tider;
hon te flæfi el. flævpns (Vens.) hun af-
sted, se flænge; flint-om-, Peder-.
1. flænge, uo. flæ^ -9r -9t (Hmr.)
være fælles om noget, a vel et
fl— a
fad mæ dæ, spise af fad sammen med.
2. flænge, no. flæti æn -9r (Vens.;
vestj. også fleti) en rift i noget, æn fl

i æ feri9r, i æ træ (vestj., Thy), jfr. flire;
et stort stykke af noget, de ær æn stuw9r
flæri mark o kom otpr, jfr. flamme,
flense.
3. flænge, uo. flæri -dr -t flæø (Vens.)
10 — 1) flå i stykker, rive en flænge; haj
flæti^r i éq9n o : saver dem med bidselet
i munden; „flænge i arbejdet", tage
uordentlig på det. 2) haj flætisr åsté’,
han kører rask; haj cør å flæy9r; haj
korner flæyi, kører uforsvarlig rask; jfr.
Aasen flengja, flå, rive ; isl. flengja, piske,
hudstryge; Rietz flånga.
flænger, no. flæi^dr i (Vens.) en
person, som ved at køre for rask mis-
20 handler sine heste.
^ængsarbejde , no. flætisarb9c é
(Vens.) arbejde, som gores af flere i
fællesskab uden at hver har sit, som
f. eks. når en by gor vejarbejde.
flænse, uo. se flense.
flæri, no. flæri æn -9r (Sall.) tvær
person.
flærp, uo. se flerpe.
flæsbækker, no. flæsbæk9r æn
30 (Agersk.) musvitmejse, parus major, jfr.
tællepikker ; ordet kan mulig tydes : flæske-
pikker.
1. flæse, no. flæs æn (vestj., Sall.;
huk. Vens.) et bredt, overfladisk stykke,
han skor æn flæs a hans ferpr; jfr. flæse,
flase. Kalk. gabende sår.
2. flæse, uo. flæs -9r (vestj.) skære
dybt; jfr. flense.
3. flæse, uo. flæs -9r (Holstb.) : træsko
40 el. sko flæs9r om hælene, når de ikke
passer; o flæs æn janbpn (S. Ho) gore
båndet rigere i den ene kant end i den
anden ;
jfr. 1 . flasse, flis-flas.
flæsk, no. flæsk de (alm.) = rgsm.,
fedt kød; æn si flæsk (Søvind) en flæske-
side; é swens flæsk (Vens.) et svins flæsk;
han ser æt9r æ flæsk, law han ær9r æ
kål (Agersk.), også norrejysk, se Sgr. V.
30. 165; æn skal et ryw sæ o de flæsk
50flg hipn ær å (vestj.); „ji de te flésk9,
men kol syj9r" , Grb. 234. 97; »det kom-
mer igen!" sagde manden, han gav sit
gris, el. sin so flæsk el. tre sider flæsk
og fik kun to igen, jfr. Kok Ordspr. 1 25.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free