Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flæske—flæsketyv 323
1393; næj hål! så^n stij9q9r vi et wå
flæsk o lær æ fjH ræn i æ il (D.) el.
te æ fæt lævsr i æ ask (vestslesv.) o:
det vil jeg ikke vide noget om, sligt ind-
lader jeg mig ikke på; stiq flæsk (Andst)
o : fise (s. d.) ; Awshy flæsk (Fanø) kaldes
røget, uflækket hvilling; i æventyret skal
der tages 12 sider flæsk med til 12 ulve,
Kr. V. 154; den fattige broder bærer
flæsk til helvede, Grb. 90. 25; Karl Pølses
flæsk hænger endnu ufortæret på Asdal-
gård, Thiele I. 292, og vidner, at han
havde ret; skær flæsk nipr (Lonb.) er
en behændighedsleg : man lægger en gen-
stand på en bjælke, slår et reb over
bjælken med en løkke i den ene ende;
så træder man med venstre ben i løkken,
hejser sig ved hjælp af hænderne og
den anden ende så hojt op, at man
med den hojre fod kan sparke ned, hvad
der er opstillet på bjælken; også kan en
stage lægges på skuldrene af to karle, i
stagen er slået et som, hvorpå der hænger
en nogle, nu lægges rebet over stagen i
nogen afstand fra noglen og alt går til
som ovenfor beskrevet, det gælder at
sparke noglen ned, Sgr. IV. 92. 253;
stjæle flæsk, se fastelavnsmandag; i blinde-
bukslegen råbes: flæsk! når den blindede
er ved at røre, hvor han ikke må, el.
kan komme til skade; jfr. Aasen, isl. flesk
itk. ; htsk. fleisch ; mnt. vies, vlésch el.
vlésk Sch. Liibb., eng. flesh, kød; hamme,
spæk; fastelavns-, guld-, spege-.
1. flæske, uo. flæsk -dr -dt -H (D.)
— 1) flæsk æn hdw9d åp, fodre et
kreatur rigelig, så det får kød på
kroppen. 2) spise flæsk og fede sager
(Agger); flæsk i sæ, æde med grådig-
hed (vestj.).
2. flæske, uo.
flæsk -9r -dt (vestj.; Mors, Agersk.;
Vens. også: fløsk);
flæsk -dr -9d (Thy);
flesk -9r -9d (Agger) —
skære dybt og voldsomt i noget, fl
—
i 3d (Mors) ; huddn æ dr do står o fieskør
i dæn Igr? (Agger); fl — ndw9 grow
støkdr g. (Agersk.); fl — åpå (Vens.) tage
voldsomt fat på; fl — dt aw (D.) hugge
således med leen i engen, at man hugger
i jorden og tager små stykker gronsvær
med; jfr. fliske, fløske.
flæskeaften, no. flæskdwt^n (Sun-
deved) den aften, da brudesengen (s. d.)
redes med skinker.
flæskebøste, no. flæskhøst æn -dr
(D., vestj.), itk. (Søvind s.) skinke; ,hun
morket ow å te, neh hon sku . . . ræhn
mæ brøknywen ålt få tit ve flæskbøøstet
.
.." Jyd. I. 2. 1.
flæskekjød, no. flæsklcød de (Lild
s.) det magre kød på svinet, det fede
o kaldes flæsk (s. d.); jfr. spæk.
flæskekræmmer, no. flæskkræmdr
æn (vestj.); person, som gærne spiser
flæsk.
flæskepandekage, no. flæskpandkåq
æn -kaqdr (D.); flæskpa^ka æn (Vens.);
flæskpandkåq æn (Lild); fleskpaføkåq æn
(Agger) = rgsm. ; han havde lavet en
fl — og boghvedegrød til hendes nadver,
og det ved vi jo allesammen er den
20 bedste mad, en kan få, Kr. VII. 343.
flæskeside, no. flæsksij æn -dr (D.)
== rgsm., en side flæsk.
flæskesuppe, no. flæsk sop flt. (Lild
s.) svinerygsuppe.
flæskesvær, no. flæskswær (Mors);
flæsksivar æn (Vens., Vejr.) ;
flæskswar de
(Lild s.); flæsksuwdr de (D., vestj., Bj. h.);
flæsksud de (Elbo h.) ;
flæsksgr de (Bradr.)
;
flæsksod de (Sundv.); flæsksgd de (Søvind
s.) = rgsm.
flæskesondag„ no. flæsksynda (vestj.)
fastelavnssondag, således kaldet fordi man
den dag skal spise flæsk, om man vil
undgå ondt i ryggen; gor man det ikke,
kan man ikke holde sig ren hele året
(D.); man må den dag give sine tjeneste-
folk flæsk, ellers er der fare for, at de
løber af tjeneste, Kr. IX. 34. 366; se
Kaikar; Troels Lund Danm. og Norges
40 Hist. VII. 142; fastelavnsmandag.
-flæsket, tf. se op-.
flæsketyv, no. tavleleg; man skriver
på tavlen tallene:
1. 2. 3.
4. 5. 6.
7. 8. 9.
og i nogen afstand derfra tegner man
et lille hus med skorsten; nu trækker
A. fra huset linier til alle tallene, be-
50gynder fra skorstenen og går tilbage til
huset, alt eftersom B. opgiver; A. må
bestandig trække således, at han ikke
overskærer el. berører en tidligere trukken
linie, mens B. bestandig søger at lægge
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
