Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 flojte—flå
flote, mnt. vlote el. vleute, Sch. Liibb.
;
ital. flauto; lat. flatus, blæsen; drive-,
nynne-, ron-, side-, trold-.
2. flojte, uo.
ftojt -9r flojt flojt el. ft. tf. fldjt9d (Agger)
;
flojt -9r -9 -9 (Vens.);
f,djt -dr -dt -9t (D.);
fléjt -9 -dt -9t (Søvind s.)
= rgsm. ; æ vin^ æ fåwl ftojpr; fl— o
æ hun; man må ikke flojte i morke, såio
flojter man fanden til sig; den, der flojter
under tag, han har fanden på sin bag,
Kr. IV. 404. 607, IX. 74. 789-90; jfr. VI.
289. 355; ligeledes må man ikke flojte
på havet, så flojter man stormen til sig,
jfr. J. K. 412. 1373 (Bornholm) Sgr. VI.
224; Thiele Overtro nr. 94. 189; troen
udbredt, se Liebrecht Volkskunde s. 332.
172 (Norge) ; Temme Volkssagen v. Pom- j’
mern s. 348 anf. i Mélusine II. 186; 20
Wuttke, pfeifen i registeret.
flojtegal, to. flojpgal (vestj., Thy)
pludselig og voldsomt vred, også: floj-
t9nd9s gal, se gal.
flojtehul, no. flojthwol æn (D.);
flojthål æn (Malt) = floitgav æn (Malt),
flyvehullet på bikuben; skorstenen på en
teglovn (D.); a gij9r mæ et, om a så
ska liq dø får æ flojthål (Malt).
flojten, bio. i tim. no ær 9t flqjt9nso
de hij9ld (D.) = rgsm., det er gået tabt;
htsk. hedder tim.: floten gehen; plt.
fleuten gån, af et jødisk -tysk udtryk
„pleite gehn", løbe sin vej, der stammer
fra et hebr. ord, som betyder flugt;
se Weig. Wb.
flojtende, bio. i udtr. de gpr fldjt9n,
de vår fl6jt9n (Agersk.); de gor -flditdn
(D.) rask fra hånden; også Thy, Vejr.;
jfr. fyrende.
flojter, no. navn til forskellige fugle;
i Brørup, Malt h. sagtens regnspoven,
Sgr. III. 159. 896; i Fredericiaegnen:
stæren, Sgr. III. 174. 11.
fløk, no. se flykke.
flør, no. se fløde.
flore, to. se fledig.
fløs, no. -fløs i (Vens.; vestj.) —
1) lok fløs el. hål fløs (vestj.) hold mund,
jfr. flab, 1. flerpe, flås. 3) en uopdragen 50
vigtig person (Vens., vestj.. Røgen). V. S. O.
har fløs, åbenstående mund; plt. flozze
el. flozze, Schiitze, flab.
fløse, uo. fløs -dr -t -t (Vens.) —
1) hjaske (Vens.). 2) du sku ha nøj o
fløs får (Holstbr.) at tude, græde.
fløsk, no. fløsk æn -9r (Vens.) en
dyb flænge, jfr, flisk.
fløske, uo. fløsk -9r -9 -9 (Vens.)
= 2. flæske, skære dybt.
fløskjæbe, no. fløskæv æn (Holstbr.)
en person, som græder meget.
fløte, no. fløt æn -9r (Vlb.) en byld;
er det beslægtet med mnt. vlote, flod?
fløv, uo. se flyve; no. se floj.
fløvt, no. se flugt, 1. flojte.
fløvte, ^to. se flygtig.
1. flå, uo.
flo -er flåj flåj (D., vestj., Agger, vest-
slesv.)
;
fip -9r flo9 flg9 (Vens.);
fip flp9r flod flod (Torring v. Randers);
fip flp’) flåj flåj (Søvind s.);
fip fip9 flåd flåd (Bj. h.);
flå -9r flåi flåi (Agersk.);
flå9 flæ9r flåi flåi (Ang.), nt. fiåar
(Bradr., Sundev.) —
1) = rgsm., drage, krænge skindet af
et dødt dyr, alm. ; æn flåj fuw9r (Agger)
;
rakkeren måtte flå døde heste og hunde
og alle slags selvdøde husdyr, endogså
nøgterne kalve; han måtte ikke alene
flå disse „uærlige" dyr, men tillige op-
hænge skindene til torring i bondens
gård; men da ærlige folk ikke måtte
berøre slige „bælge", skænkede bonden
dem som oftest til rakkeren; når nat-
manden krængede skindet af „uærhge"
dyr, kaldes det at flå; ærlige folk der-
imod „toge huden af" ærlige dyr, J. Saml.
III. 126 anm.; dæn, dær håhr ve’, æ
hrøstfæh mæ dæn, dær flor (glds. D.)
O: den, som hjælper rakkeren, er ikke
bedre end han selv ; også : rive voldsomt
;
„haj f.09r ham så gåt, de hqj for ham
å cdw9l", Grb. 6. 31; også fig. : berøve
en hans penge :
fip jæn te æ skin hæq^r
om hans ør9r (vestj.); øget bliver i æven-
tyret flået og huden omvendt sat til krop-
pen, så bHver det en prinsesse, Sgr. 111.
211 ; se hoved. 2) herhen hører sagtens
udtr. flo ærm9 åp (Søvind s.), han hbj
hdws9r9n flåj åp (sts.); så flåede hun
hendes ærmer op, Kr. V. 93 ; flø æ hdws9r
åp, bojes: nt. flø9, ft. flod, tf. flod, flot
el. flød (Bj. h.); flø hdws9rn åp) (s. f.
Randers), bojes: nt. fl^9, ft. fl.ø9, tf. flbt,
smøge, krænge op; jfr. Aasen flaa, isl. flå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
