Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flødespand— flejte
325
flødespand, no. flé^span i -spån
(S. Sams) = rgsm.
flødestikke, no. fløstek æn (Vens.)
spån til at røre i fløde med.
-flødet, tf. se af-.
flødevalle, no. flywal flt. (Søvind
s.); flijdwal (Hads h.) — en ret mad;
efter at have gjort sødmælksost, kogte
man vallen, kom deri et fad sødmælk
el. to, også et fad surmælk; så kogtes
del hele 2 —3 timer og spistes som grød
med mælk til; se 1. fløde.
flødevæder, no. flødvéjr æn (Nørv.
Tørrild h., Han h.) en flødeskæg.
flødgyde, no. f-ø-djyw el. -jyw æn
(Vennebj. h.) ; fløj æn (Vens.) , flødgj/d æn
(Løgstør) ; flijgi æn (Mors) — sluseværket,
hvorigennem vandet strommer ind under
møllehjulet; også den anden ledning,
hvorigennem det overflødige vand slip-
pes ud.
flødning, no. flyd^ti de (Thy, Mors,
Agger) ; flén9ti i (Vens.) ; flyrdti de (Vejr.)
;
måske også flyrn^fi (Lemvig) — aks og
stråstumper, som skummes ovenaf, når
kornet sældes ;
jfr. hælmter, sælde ; af-, op-.
fløg, no. se fløde.
fløg, to. fløk flt. fløk (Angel) flyve-
færdig, om fugleunger, også et stærkt
udtryk om hestens raskhed ;
jfr. plt. fliigge,
Schiitze; mnt. vlugge, Sch. Liibb.
fløgræjs, no. se flydegræs.
fløi, no. se 4. fløde.
floj, no. se 2. fløde, flødgyde; uo.
se fly.
1. floj, to. Mb. er fejllæsning for sloj,
se dette.
2. floj, no. floj æn floj (Vens., Mors)
;
flew i (N. Sams); fløw i (S. Sams);
f,øw et = flt. (Søvind s.); flyj æn -dr
(Thy, Agger, SaUing); f,ø æn (Holmsl.
klit) — flag på et hus til at vise vind-
retningen; flø, vimpel, jfr. 2. flugt 2; se
Aasen fløy, sv. floj el. flojel; Rietz 150
flog; mnt. vlogel, vlugel, Sch. Liibb.
flojel, no. f,åx9l de (Søvind s., alm.)
= rgsm. ; en slags toj ; æn flåjdls væst
(Søvind s.) ; „ do ska stræv å fo ... di
flyvis lu åpo", And. Bars., „flyvlsboend
sts.); i æventyret bliver jorden beklædt
med silke og to rader flojel, en ved hver
side af silken, som kongesonnen skal gå
på, Kr. V. 199; jfr. Aasen fløyel; hofl.
fluweel; mnt. fluwel, Sch. Liibb.
flojelsblomst , no. J. T. 136. 344,
navn til forskellige planter, trævlekrone,
lychnis flos cuculi L. (Rkb.), Sgr. IIL
189. 1104; tagetes patula L. ; dyrkede
arter af iris L., Sgr. V. 75. 586 (Lindk.).
flojelsblød, to. fléi9lsblé (Vens.) =
rgsm., blød som flojel.
flojelsgræs, no. J. T. 307, en græs-
art, holcus lanatus L. (Saxild).
flojelsgrød, no. flåj^lsgrøi flt. (Sø-
vind s.); ftøjHsgrbd (Lild s.) — kartoffel-
melsgrød, jfr. *amdamsgrød.
flojelspote, no. „fløjalspojti" , Grb. 7 1
.
nr. 2. hak. hest., navn til en slesk kvinde,
hak. fordi kat er hak.
fløjer, no. se flynder.
flojhus, no. flojhus æn (vestj., Thy);
flyhus æn (Sall.) — sidebygning, modsat
sals el. råling; tilbygning til en lade
20 (Sall.).
flojl, no. flojal æn (Bradr., Sundv.,
Ang.) — 1) = floj (s. d.). 2) fldj9l æn
= flt. (Sundv.) skydedor for alkovesengen,
jfr. skudflojl. 3) den fremstående kant
på brættet, som dannes ved plovhovlen,
fjeren (s. d.) (Ang.); jfr. htsk. fliigel;
mnt. vlugel, Sch. Liibb.
flojstang, no. flyståy æn (Agger)
stang, som bærer et floj.
flojt, no. gi ét fløjt (Søvind) frem-
bringe en enkelt flojtelyd.
1. flojte, no. flojt el. fløc æn best. -9n
flt. -9r (Vens.); flojt æn -9r (D.); fléjt
een -d (Søvind s.) ; flojt æn -9r (N. Slesv.,
Agersk.); f,øict æn -dr (Lonb.) — 1) =
rgsm.; flojte til at spille på; f,øc (Vens.)
betyder barneflojte ; stek pivdn in å gøj^r
9n fløjt bw 9n (Søvind s.) tim. o: slippe
de store ord og begynde på en beskeden
40 måde ; å, we do ene blæs i fløc^n ! (Vens.)
afvisende svar til den påtrængende; i
æventyret bringer flojten grisene til at
danse, Gr. Ævent. II. 105, Kr. V. 91;
påkalder hjælp i nød, J. M. 14, Gr.
GI. d. M. II. 6, Gr. Ævent. I. 40. 177; jfr.
Asbj. II. 24, Grimm March. II. nr. 91.
126. 181; alle dyr adlyder den, J. M.
48, jfr. Asbj. I. 293; lindormene, Thiele
II. 291; den samler harerne, Kr. V. 76,
60 Sgr. IX. 162, jfr. Asbj. IL 195, Mhoflf 433.
2) spøgende: en tobakspibe; hår do il
o æ flojt? (vestj.). 3) et redskab, sko-
magerne bruger, se puds-. 4) et skælds-
ord, se gal- ;
jfr. Aasen floyta, huk. ; htsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
