Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 forgjorelse—forhildret
spildt; do hår gon hen o fågor dæj
(vestj.) gjort noget galt, arbejdet for
strengt. 2) forhekse; imeld godlag han
er henne, forgjor P. hans bøsse, Kr. VIII.
288, jfr. dølge, forgjort.
forgjorelse, no. det at blive for-
hekset; for at hindre, at køer blev for-
gjort, malkedes St. Hans aften tre stænk
af hver ko på en lille glød, der var lagt
i mælkespanden, J. Saml. ^- I, 48. d.
forglemme, uo. fåglæ’m -9r -glæ’mt
-glæmt (D.; Vens.) = rgsm.; o Sowr^n
et o fåglæ’m (D.) alm. vending, når man
ønsker at omtale noget i forbigåen(ie
;
„hon gne pojt^rn i hweftaw^r, ene å få-
glem" , Grb. 72. 12; se forgjæde.
forglemmelse, no. fåglæ’m^ls æn
(D., vestj.) = rgsm.
forglemmigej, no, foglce’mmiqæj
æn -9r (Thy) en plante, myosotis palu-
stris With (vestj.. Vens.); se forgjet-mig-ej
;
jfr. U. Bl. I. s. 103, imperative former af
sammensatte plantenavne.
forgrast, tf. fogra’st (Agger) mis-
handlet; se grase.
forgrenet, tf. fogræ’nt (Agger) =
rgsm.
forgrinnet, to. fågri’nH (D.); fo-
gre’n9d (Agger) — betagen af latter;
f— å 9t; jfr. forlét ; de ær æ just ek så ’
moj fogren^d af (Agger) kan siges om
hvad der ikke huer en.
forgrædt, tf. fågre’it (Søvind s.);
fågræ’t (D.) = rgsm.
forgøde, no. få’rgrø æn (D.) græsset
for det slås, mods. aprgrø , det græs,
som vokser efter slætten: han hår grest
aw båd^ f— o aprgrø.
forgulv, no. få’rgoU æn (Fjolde)
forstue, se gulveken; jfr. frammers.
forgylde, uo. fågyi (D.); fågyl -9
-dt -H (Søvind s.) = rgsm.; dæsom de
et sæd^r, vel a læ dæj f—, stærk be-
kræftelse; jfr. htsk. vergolden.
forgyldning, no. fågyln9ri æn (vestj..
Søvind s.) = rgsm.
forgyldt, to. fågylt (vestj,, Søvind s.)
;
fåjy’lc (Vens.) = rgsm.; fåguh el. fåjylc
Grb. 153. 11; a vil it ha dæ, om do
så wa fågylt, Sgr. II. 59. 318 (Lisb.Terp).
forgå, uo.
fågo’ -9r -ji’Jc -go’9 (Vens.);
fågp’ -ge9 -gi’k -go’n el. -gb’n (Søvind s.)
= rgsm.; alm. sønderj. tim. ol del få-
gæ’s, mæn ohr få gæ’s ^ræsA; (M, Slesv.);
ål teri fåggs, mæn åhr fågp’s træsker
(vestj.) ordspil mellem: forgås o: går til
grunde, og: får en gås el. gæs træsko;
æ skif æ fåga’w9nst (D.); æn stensyl
fågæ’9s ohr (Ang.) en stentærskel er
uopslidelig ; de hæ fågå’ms (Ang.) er gået
over, om legemlige svagheder f. eks. : jfr.
mnt. vorgån, Sch. Liibb.
-forgåen, se guds-.
forhaget, to. fåha’wsd (Han h.);
fåha’wi (Vens.) — forjasket; forfalden,
om en bygning (Vens.); ålteri si så få-
ha’wnt ui (Hovlbj. h.) forkomment, slemt
medtaget; huws9n sij9 så fåha’w9 (Yens.)
bygningerne ser så forrevne ud ;
jfr, Aasen,
isl. forhaga, fordærve, misbruge.
forhammer, no. få’rharn9r æn
(Vens., vestj.); få’harM æn (Sundv.) —
smedens store hammer, jfr. håndhammer.
forhandle, uo. fårha’n9l -nbr -nA
-n9l (D.) afsætte ved handel; jfr. mnt.
vorhandelen, Sch. Liibb.
forhaste sig, uo. fåha’st sæj -9r -9t
(D.) el. ft. tf. fåha’st (Søvind s.) = rgsm.;
jfr. mnt. vorhasten, Sch. Lubb.
forhave sig, uo. hun ka døqt9 fårha:
sæ mæ di stor (Agersk.) omgås med,
skikke sig blandt; de æ gråw, som han
ka fårha’ sæ ve H (sts.) skikke sig; jfr.
Aasen, isl. haga, ordne, lempe, se havlig.
forhavet, tf. se forhaget,
forhedet, to. fuhje’pd (Holmsl.);
fåhjH el. fåhrj9d9t (Lønb.) — varm og
svedig.
forhekse, uo.
fåhæ’qs -9r -9t (D., vestj.);
fåhe’ks -9 -9 (Søvind s. ;
glds. nf. -hh’qs)
= rgsm.; et kongerige er bleven for-
’
vandiet ved hekseri til en ørk, Kr. VII. 35
;
om forheksede kreaturer se Sgr. X. 15.37;
for at bibringe bonden tro på hekseri,
bestrøg heksemesteren græsset med gron
sæbe, så stod skummet køerne om munden
og de vilde ikke æde.
forheks-mig-nig, no. J. T. 320 =
forglemmigej, forgjetmigej (Als); om det
da ikke er en misforståelse af det i
Mell. Slesv. alm. tyske navn: forge’s-mi-
’
nich.
forhilde, no. få’rhel æn (vestj.) en
hilde, hvormed begge forben på et kreatur
sammenbindes; se hilde.
forhildret, tf, forsinket; hun bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
