Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forklage—forkrop 345
forklage, uo.
fåklq’w -kla’wd -Icla’wt -kla’wt (Sø-
vind s.);
fåkla’w -dr \klg’i -fcla’i] (Agersk.; Bradr.;
Fjolde); -kla’wd -klwwa (Sundv.) —
f— jcen, klage over en til foresatte; mest
om born; do ma ælerisri ene fåkla’w mæ
te’ ham (Vens.); han er henne at f
—
djævelen, Mb., o: han er til skriftemål
(sønderj. tim.); jfr. mnt. vorklagen, Sch.
Liibb.; forkjære.
forklare, uo.
fåklå’r -dr -9t (D.);
fåklo’ -rd -rdt -rdt (Søvind s.)
= rgsm.; jfr. mnt. vorklaren el. -kleren,
Sch. Liibb.
forklaring, no. fåklå’rdri æn (D.)
— 1) = rgsm.; ka do gi æn f— får H!
(D.). 2) hos de ældgamle, katekismus-
bogen (Balles el. Balslevs); navnet stam-
mer fra den tidligere brugte: Pontoppi-
dans Forklaring; fåklå’rdris læjs (Holmsl.
kl.) lektie i lærebogen ; også D. ; se grund.
forklog, to. i tim.; de æ hcejdr o
vær få’rklpq en håqkloq (vestj.) o: klog
i forvejen ; va do få’rklpq som ha’qklgq,
skul do ha van profe’t (Fredericia).
forkludre, uo. fåklu’ddr -drdr -drH
(D.) = rgsm.
forkltiinret, tf. haj æ så fåklom’ra
(Vens.) forjasket, forslæbt.
1. forklæde, uo. fåkle’ -9r -klæ’j
-klæ’j, (vestj.) = rgsm. ; æ kål ræj fåklæ’j
omkre’’^.
2. forklæde, no. få’rkle æn -r (D.
;
Agger); få’rkle el. få’rk^l et (Søvind);
fd’rklæj h -dr (Vens.) = rgsm.; ta et
fåkdl få (Søvind s.); wå få’rkledr wa
stribH mæ let gront å gult^ hwa vi no
ku fo å strib H å mæj, å de gul wa
farat i jæwndtpr, Kr. IX. 222 (Gjern h.)
;
di fc’rkle æ løs, di kærdst slor dæ fæjl
(Rkb.); jfr. Kr. VI. 278. 245; hun spr
i>på he row å jor te de staksn fd’rklæj
(Vens.) = hun er frugtsommelig; når
man hægter sit forklæde af og vender
det avet, så taber hekseri og djenforblæn-
delse magten over en, se Kr. VI. 191,
nr. 264; har en pige brændt hul på sit
forklæde, bliver hun lokket, inden året er
omme, Kr. IX. 52. 571, jfr. IV. 375.319;
bærer en frugtsommelig kone barn, må
hun have to forklæder på (M. Slesv.);
pigen løser sit forklæde og drejer det om
på ryggen; da spøgelset griber det løse
forklæde, slipper hun selv bort, Thiele II.
134; jfr. hosebånd.
forklædebånd, no. fårklebpn æn
(D.) = rgsm.
forklædelinning , no. fårklelenari
æn (D.) == rgsm.; øverste omfældede
som om forklædet.
forklædetbj, no. toj, passeligt til
10 forklæde; „så kam der jen i søhn no
pæhn tawlered fårklætøw mæ æn hjølli-
strygh i hans håhn", Blich. Bindst. om
harlekin.
forklæk, no. forslag i noget (Søn-
derj.), Pontoppidan.
forknag, no. få’rdknaq æn (D.);
den forreste krykke på leen, se framknag.
forknast, tf. foknå’st (Lild s.) knust
af træthed; se forknåsen.
20 forkneben, to. fåkne’vm(X).,Axiåsi);
I seddr gråw f
—, knebent, tæt på hver-
andre.
forkning, no. fårkndfi æn -dr (D.)
så meget, som på én gang kan tages
med en fork.
forknoffen, to. fåkno’fdn (Andst,
Lindkn.), han ær et så f— æn kål, for-
sagt, forknyt.
forknyt, to. fåknø’t (Vens., D., Sø-
bo vind s.) — 1) = rgsm.; et så f— i dt;
også i betydn. : forsat i væksten, f— dreng,
træ (Vens.). 2) forknyt på (Gind. h., Sall.)
;
vred på.
forknåsen, to. han ær it så får-
knå’sen (Søvind s.) forknyt, spøgende; se
forknast.
forkommelig, to. få’rkomdld (Vens.)
fremmelig; hon hår ålstedns ivq så f
—
te gårii, om et barn.
40 1. forkommen, to. få’rkomdn (D.,
Malt) velhavende.
2. forkommen, to. fåko’mdn (D.,
Malt); fåko’mdn (Vens.); fåko’mdn (Sø-
vind s.) — 1) stærkt medtaget, f. eks.
af kulde. 2) de æ fåko’mdn fåmæ (Malt)
blevet borte for mig.
forkommenhed, no. få’rkonidnhijdd
(Rkb.) velstand, gode kår; dær ær f—
;
jfr. bagslod.
forkorte, uo. fåkå’rt -dr -dt (D.)
= rgsm.; f— æn hrøk; jfr. mnt. vor-
korten, Sch. Liibb.
forkrop, no. få’rkråp æn (D.) =
rgsm.; se forprans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
