Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 forkrympet —forlegen
forkrympet, tf. fåkre’mpa (vestj.)
forfrossen; do æ da æn f— skrcej^r.
forkrøben, to. fåkré’vm (Hovlbj. h.)
tvær, uvillig.
forkrøblet, to. fåkrø’tpl (D.) =
rgsm.
fåkrojt, to. fåkro-jt (Støvr.) for-
knuget, maset.
forkrø(n)glet, to. fdkrø’tid (D.) ; få-
krø’qalt (Vens.) — krøllet.
forkråst, tf. fåkrå’st (Vens.) for-
krammet.
forkuet, tf. fåhrks (Vens.) = rgsm.
forkulderet, to. fåku’hr9t (Fafiø);
fokn’hd (Mors) — forkølet; jfr. mnt.
vorkulden, Sch. Liibb,
forkumret, to. fåko’mdrd (Vens.)
forfrossen.
forkvakle, uo. fåkwa’kH -kiva’kUr
-kwa’kd tf. (D.) = rgsm. 20
forkyle sig, uo. fåky’l sæj (vestj.)
kaste med noget, således at man får
skade deraf; bjærgmanden gottede sig
over, at han nu skulde komme til at
forkyle sig, efter at han havde ædt så
meget, Kr. V. 261.
forkynde, uo. fåkø’n (Silkeborg) =
rgsm.; „da dommen bløw fåkønnet få
ham, wognet han føst ow hans sløwhej",
Tkjær II. 4; jfr. mnt. vorkundigen, Sch. »o tøjj^w (vestj.) beskikket
Liibb. ham (Rkb.) vred på;
forkyst, to. fåcywst (Vens.); få-
kø’sm (vestj.); fåkå’s^nt (Hovlbj. h.) =
rgsm.; „di wa fåcywst ol trej å tur oh
rér ham", Grb. 21. 24; « hlotv så få-
cywst, met hjat flow te men row å pip9
uw, Sgr. X. 111. 368.
forkøle, uo. fåkø’l -kø’l -kø’l -køl
(D.) = rgsm.; /— sæj.
forkølet, to. fåkø’l (D., Andst) ; 40 Ball.)
fåkø’9l (Sundv., Bradr.) = rgsm.; a æ
mdj_ f—.
forkøling, no. fåkø’bri (D., Malt,
Sundv.) = rgsm.; æ hær mye f— in-
høsta (Vlb.) ;
jfr. kuld.
forkår, no. fåkå’r (D., Fjolde) for-
skel; de æ dær stuw9r f— o, også uo.
:
de fåkår myl (Fjolde).
forlad, no. få’laj et (Søvind s.);
udtr. guj fålg’i dæ H! som siges til den,
der har ladet en ond el. styg, letsindig
ytring falde; jfr. mnt. vorlåten, Sch.
Liibb.
forladelse, no. fåla’Hs (Vens.); få-
la’dals (D.); fola’d^ls (Lild s.) = rgsm.;
„om fålaals! høw herdr! ser haj", Grb.
10. 58.
-forlader, no. se vin-.
forladet, to. fålaj (D.); fålajt
(M. Slesv.), a æ hlow^n f—, er kommen
til at bære mere end jeg evner, bleven
overlæsset.
forladning, no. få’rlajnari æn (Sø-
vind s.); få’rlån^ri æn (D.) == rgsm.,
stopningen foran skuddet i bøssen; di
tåw mæ te få’lajndti å skør mæ tør i
æ haw, dæ hlotv æ slåk^n a æn valfesk,
J. M. 67.
forladt, to. fåla’t (Agersk.); de ka
do vær f— g, o : forlade dig på, stole på.
forlag, no. få’rlaw æn (D., Agersk.
;
Søvind s. itk.); han ka saivt, han hår
f
—, har oplag af hvad det nu kan være
:
varer, korn, penge; å ha nåw9r i f
—
(Agersk.).
forlagt, to. få’rlå el. få’rlo (vestj,);
fo-lå (Thy); fdlø-d (Hors.) - 1) i tim.
dær wår ham et lætidr lyw få’rlå el. få’r-
2) a hlow fålo’ o
o hlyw fålp’ mæ
(Rkb.) komme i forlegenhed med, f. eks.
arbejde; do ær altir så folå’ (Agger)
misfornojet; han æ så folå’ rnæ alteri
(sts.) er så misfornojet med alt; se for-
lundet.
to. få’rlarn (D.) lam på
hjåltet.
no. få’rlan de (vestsl.,
udenfor overet (s. d.) el.
digerne ved havet.
forlange, uo. fålå’ti -9r -lårit -låø
(Vens.) = rgsm.; de ær et o fåla’ti; få
moj o f— (D.) ;
„hqj skul fålåti i gam9l
h9skit doq, de lo i hénkhont" , Grb. 91. 52;
jfr. mnt. vorlangen, Sch. Liibb.
forled, no. få’rle é -le9r (Vens.)
ankelkode på hest og msker.
forleden, to. fåle’dan (Vens.) =
forlam ,
et forben, jfr.
forland ,
landet
folet et (N. Slesv.) — et arbejdsbed med so rgsm. ; æ so ham f— daw; se lide, uo.
hestene, se 2. bed; måske også i formen;
få’rlaw (Torrild s.).
forlade, uo. nf. fålo’i tf. fåla’t (Sø-
vind s.) = rgsm.; men næsten kun i
forlegen, to. fålæ’pn (D., Bradr.;
Vens.) — 1) = rgsm.; i forlegenhed
med, betrængt, han sto å wa fåle’pn å
vest it, hwa han sku sej (Søvind s.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
