Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forlegenhed—forlov 347
han ær ålti f— mæ hva han korner te,
o: han kan nok arbejde, men gider ikke;
a wd gråw f— mæ dæn kal, den voldte
besvær, da der ingen foder el. lejlighed
var til den. 2) stærkt begærlig efter,
forhippet på; han æ så fåUpn får å
kdm mæ U marken; æ du f— får d
kom dip mé din peri, så ka du ju la
mæ fo nbw3 (Søvind s.); jfr. mnt. vor-
legen, Sch. Liibb. „miide geworden".
forlegenhed, no. fålæ’pnhipd æn
(D.); fålæ’pnhjæ æn (Vens.) = rgsm.;
se penge-.
forlét, to. fåli-p (D.); fåle’ (Sø-
vind s.), a tvår gråw fåli’p å H, o : jeg
har lét meget af det; se le.
forletning, no. folæ’tn^ti æn (Thy,
Mors) lettelse m.h.t. arbejde, afgifter o.lgn.
forlibelse, no. = rgsm.; ,de æ jost
ikki å næ (nogen) stur fålivels a beilæ 20
no". And. Frieri.
forlibt, to. fåli-ft (D., Søvind) =
rgsm., forelsket; de æ war å vær f
—
som hdskitf æ skit ka 9n da tuwd atc
(D.); fåli’vt som æn råt i æn gron tvåst
(Andst) ;
jfr. mnt. vorléven uo., Sch. Liibb.
;
verHebt htsk.
forlidt, tf. i udtr. de ka do vmr
foli’t pg (Mors) o: det kan du stole på.
forlig, no. fåli’q æn (D.); fåli’k et’M
(Ang.); fåli’q et (Søvind s.) — 1) enig-
hed; di hår æn søU f— imæl dæm, de
forliges slet indbyrdes. 2) a ska te fåli’q
(D.) på tinget, for øvrighed; æn mawdr
fåli’q æ hær som æn fer prosæ’s (vest-
slesv.). 3) sammenligning: dær ær enø
fåli’q no framst for (Sønderj.) det, som
nu er, tåler ingen sammenligning med
det forbigangne.
forliges, uo. fåU’q9s (Vens.), nf. nt. 40
fåli’qss ft. -t tf. fåli’q^st (Søvind s.) =
rgsm., blive enige; vi fåli’qas wal om
H; ft. di fålæ’jt^st da omsi9r (Andst);
fåli’qt^s (D.); fåli’q^s, hun o kat, imå’n
skal I o jawt! (Andst) til born, som
slås, el. : fåli’q^s, I hwalp, I hltjwdr ene
flijdr æn I ær! (Vens.); foli’qs knæc
(knægte)^ I hår ek o kom t9 reet åm
(Agger); di fåli’q^s lisom. hun o kat
(vestj.) om msker, der ligger i evig ufred so
(alm.); di ka et fåli’qs 6w9r æn dattræ
(vestj.) O: forliget, freden varer ikke så-
længe, de kan gå ud af huset; jfr. mnt.
vorliken, Sch. Liibb.
forligge sig, uo. ligge sig til skade,
se forstå.
forlis, no. fåli’s e hest. -t (Vens.);
fålæ’s æn (D.); fålojs [et} (Agersk.) —
1) tab; æn gråw fålæ’s (D.). 2) = rgsm.,
et skibs stranding.
forlise, uo.
fåli’js -9r -t fåli’jst (Vens.), nt. fåli’s
(Søvind s.);
fålæ’s -læ’s fålæ’st fålæ’st (D.), nt.
fålæ-s (Andst);
fålojs -lo’js -lo’jst -lo’jst (Agersk.);
fålø’s -lø’s -lø’st lø’dst (Bradr.);
fåli’s -le’ s -le’st -le’^st (Ang.);
fålys -lys -lø’s -lå’s^n (Fjelde) —
1) miste, tabe; a fåli’jst min påri åpd
Sujhy markej (Vens.); a hå fålæ’st ål
mi pæri; æ råw hår fålæ’st gråw ^wojf i
æ stårm (D., vestj.); do hå fåU’r9t (!)
dæ stærk (S. Hald) du har tabt dig. 2)
= rgsm. ; om skibes forlis ; „flir ha wat
næ ive å fålijs få de sam skyl^ , Grb.
204. 45; æ sib hæ fålå’sm (Fjolde). 3)
i en ejendommelig betydning i leg; når
man ikke længer vil være med, siger
man: a fdli’s9 mæ ni^r! e\. ptøj el. pøj,
a fdlijs9 mæ; jfr. frifra; vil man atter
med i legen, siges : a fdli’s^ mæ op ije’n
!
(Lild s.) ;
jfr. mnt. vorlésen el. -lisen,
Sch. Liibb.; lise.
forloddet, to. Mb., bestemt af skæb-
nen (Hors.), jfr. forlagt.
forlods, bio. få’rlås (D. , Veris.);
fårdis (Holstebro); få’rlpst (mell. Årh.
og Randers) = rgsm.; se lod; forlængs.
forlokke, uo. fålå’k (vestj.) lokke,
forføre ; „ da e herremand ett ku fålokh
hin ve nowv^^n meddel, så taw han hin
te kuen i tugt å ehr", Blich. Bindst.
forlonne, uo. se forlunde.
forloren, to. fålo’rdn (D., Søvind)
om msker, der er gåede tilhavs og blevne
borte, di æ f—; han kaldte den plet
mark „den forlorne ager", Kr. V. 14. 2;
jfr. mnt. verloren, htsk. verloren.
forlov, no. fålå’w (D., vestj., M. Slesv.)
— 1) tilladelse; hæj om fålå’w, bede
om lov til; de hå do f— te; ligeså
Bradr., Ang.; mæ fålå’w —, så ka æn
stæl æn hæst (vestj.); „di faj 9 ure’m.9l9,
de kong Knuiv ku leq dem sont i skat
åpå u^n djæt fålow^, Grb. 166. 10; også
alm. høflighedsformel: mæ f— o spør,
hur æ dæå pærsp’n, dæm hæst fræ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
