Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 framad—frammersdor
frammen, frammer, frammest; frams, til- ’
(D.); framgold [et] (Ang.) — forstue;
framme, viderefram i; lige-.
framad, bio. framaj (Silkeb.) fremad
;
kom fr — O: vinde formue, kræfter eller
lign.
frambede, no. framher æn -hersr
(Vejr.) på træsko, den forreste forhojning,
klampe, under dem, den bageste ved
hælen hedder bagbede.
framben, no. frambipn é best. -tio
flt. -bijm (Vens. ; Vejr., Agger) ; flt. -bij^n
-bjæn (Mors); flt. -bijdn (D.) — forben,
også: de framd bipn (Vens.).
frambesætning, no. frambdsætndri
æn (vestslesv.) alt, hvad der hører til
gårdens ydre drift, kreaturer og avisred-
skaber.
frambov, no. frambåw æn (Agger)
;
æ frambåw (D.) forbov på dyr.
æ sæ9k stær å æ framgoh (Angel) sæk-
kene står i forstuen; jfr. husgulv.
framgulvsdor, no. framgoldar æn
(Lyne s.) døren fra forstuen til opholds-
stuen.
framhjul, no. framhywl e best. -t
flt. -hywl (Vens.) ; flt. -hywl (Vejr., Mors)
;
framhjul æn = flt. (D.) — forhjul.
framhus, no. framhus æn (Vejr.)
køkken, bryggers.
framkjærner, no. framkæwr flt.
(Lindk.) == framkorn.
framkommelig, to. framkomab (Ag-
ger) fremmelig; han hår otti wæt så
fr— O: dygtig fremfor de fleste.
framkorn, no. framkuwdn (Andst,
Rkb.) mods. agterkorn, er det vægtigste
korn, som flyver længst frem ved kast-
frambøste, no. frambøst æn -ar2oningen = de framast kuw9r (Thy).
(Rkb.) skinken ved forbenet på svin,
mods. bagbøste.
framdor, no. framdor æn best.
-don (Vens.); framdar el. framdar æn
(Agger) — køkkendor.
fram-ende, no. framæn æn (vestj.)
;
framdræn æn (Lild, Agger) — forreste
ende, for-ende på en vogn, et dyr; no
skal I tå dr fræ æ framæn (Agger).
framkrop, no. framkråp æn (D.)
forkrop.
framme, bio. se fram.
frammelig, to. frameld (D., Vejr.,
Agger, Bradr., Vens.) fremmelig, temme-
lig langt fremme; fr— mæ æ arbad, æn
fr— dræti (vestj.); „lave fr — til barsel"
(Vens.), være nærved at føde, jfr. falds-
fode; ofte i nedsættende betydning: vidt-
framfald, no. brokskade; et barn so gående (Salling).
kan få fr —, når den frugtsommelige j
frammen, bio. forfra o: gennem
moder går over et dige og der falder }
køkkenet ;
go framan ej (Vens.) ; sæt dæn
en jordklump ned efter hende, og hun ’
gryjd framan te’ epo pal (Lild s.) sæt
forsommer at lægge den op, Kr. VL den gryde foran på palden (ildstedet);
253. 11.
framflygtig, bio. framfløwt^ (Rkb.)
for tidlig på veje med sit arbejde, ikke
i rosende betydning.
frarafod, no. forben; i tim. : hqj
framøn te dar , framdn en (sts.); jfr.
Aasen framan.
frammer to. komp. af fram (s. d.);
de framdr aqstol (Vens.); de franpr be9n
(M. Slesv.) , det forreste ben ; se smsætn.
kam wal framøU mæ hans framfédr 40 frambipn, -æh osv.
(Vens.) o : han var næsvis.
framfor, fho. fremfor; fræmfår
dit (D.); fram fuw9r, men: de tår æ
fram fo de åht (Agger).
framfusende, to. fræmfus^n (D.) =
rgsm. frem-.
framfører, no. framførar æn (Vind
s.) forlover, brudefører.
framgang, no. fræmgåri æn (D.);
framgåri æn (Rkb.) = rgsm. frem-.
framgangsmåde, no. framgåtismåd
æn (Agger) = rgsm. frem-.
framgulv, no. framgol æn -9r
(Agersk., Brader,, Sundv.); fra’tigol æn
frammers, no. franps e best. -t
(Vens., vestj. ; Rkb., Thy, Mors, Sall., Lild)
;
framdls et (glds., Søvind, Vær) — køkken
(vestslesv., vestj.) ; men vistn. også glds.
:
bryggers (sål. Søvind, Vær), idet bryggers
og køkken i gamle huse har været ét
rum; store fr —, bryggers; lille fr —
,
køkken, Kr. VIII. 221. anm.; se mellem-
dor; de næj9r framas (vestj.?) bryggers;
sojen gwl (fag) te franps o: kykan å
brøqi)s (Lild s.); jfr. Mejborg s. 90; se
forgulv; uder-.
frammersdor, no. framdsdar æn
(Thy) dor fra køkken til opholdsstuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
