Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 fremmedstue—fri at stå
fremmedstue, no. fræmødståw æn
(Thy) skænkestue.
frepbuer, no. se fritbor.
frer, no. se fred.
frest uo. se friste.
fret, no. se fritte.
1. fri, to. bio. frij = flt. (D., vestj.
;
alm.); frij el. frie = flt. (Vens. hak.
huk. itk.); frij el. frit (alm.); fréf
(Klakring se Sgr. XI. 125. 316, ligeså i
o
Skader) — 1) ubunden, uafhængig, a ær
æn frij maé; i frij el. frie nic^, de æ
frit, m æ frij el. frie (Vens.); så frij
som æn fåwl (vestj.); vær o frij fuw9d,
ha frij hindr (D.); også: hun wå hipl
frij ve dt (D.) O: hun lod sig ikke for-
bløffe el. kyse. 2) rask; do må go
nåtv9r frijdr! (vestslesv.) noget raskere;
do ka tæj 9m liså frij som di korner
(D.) ligeså rask som de kommer. 3) 20
uskyldig, sagesløs; „a’ ved mæ frij!" så
han æ dræy, di spur ham om, hwæm
dær håd skabt værdm (vestj.); i lign.
betydn. upersonligt: de ær et frij (vestj.)
o: det kan ikke nægtes; de tvår et frij,
te han hlow let skalu’ ve dt (D.) det kan
ikke nægtes, at han blev noget skamfuld
derved ; ka do gy måq te de’ ? — ja, de
ka æ sajt! — næj, do æ frij! (Agger);
også: de æ do frij fuw^r o ka $f«/j3r;3o
— „æ do vre?" „de ær et så frij!" —
også: „de ka a’ gyj^r!" „næj hål, do
æ frij!" (vestj.) nej holdt, du magter
det ikke; — „hår do nøj?" „tu, a ær
et frij!" (Mors) o: jo, jeg har. 4) sikker,
tryg, jfr. brand-, dirke-, flod- osv. ; hål
jæn frij får, kyjsv sæj frij (D.). 5)
ledig, fri for arbejde; gi æ bon frij, give
hornene fri fra skolen; a hår abr æn
frij tim (D.) ; her kan også nævnes udtr. : 40
vi hår da æn frij uq te ywl ino’ (vestj.)
O: en hel uge, der ikke berører julen,
og som man endnu ikke er inde i; han
gik frij o æ sesjp’n el. han trak sæ frij
(Agger). 6) uhindret tilgængelig; do ka
frit go in (D.). 7) frit tilstået uden
særskilt betaling; do ka fo frij husnøri
ve mæ i vinter (vestj.) frit husly ;
jfr. Aasen
fri; mnt. vri, Sch. Liibb. ; htsk. frei, eng.
free ; brand-, dirke-, fejl-, flod-, plet-, so
rane-, skatte-, sorg-, svide-, tjeneste-.
2. fri, uo.
frij -dr frij frij (D., Andst; Agersk.,
Ång., Bradr.);
frij frifr frij frij}6 (Agger);
frij -dr frijd frijd (Vens. sj.);
fri -d -H -dt (Søvind s.) —
1) = bejle (s. d.); fr— mæ hin (Bradr.)
være forlovet med; „de frier sammen*
(Ang., Vlb.) er forlovede; ,fri sig ind
til " pengene, stedet (Ang.) o : få ved gifter-
mål; „fri med" 1000 daler o: have så
meget at byde en pige; „det friende"
har N. N. gjort o : det parti har han bragt
i stand ; „ det friende er forbi " o : det parti
er hævet (Ang.) ; alm. frij te jæn (D.)
;
æ dl frij te’ dæ (Gram) ; hvorledes karlene
i Handbjærg ved Struer frier, se Sgr. VII.
174, 770. 2) borneleg: ska vi leq: o frij!
(D.); hornene deler sig i to partier; de,
som forestiller friere, går udenfor; inde
i stuen sætter et vist antal piger sig på
rad, alm. tre el. fire, og aftaler ind-
byrdes, hvem hver skal have; så kaldes
frierne ind, en for en; han kommer,
bukker for en af pigerne: er han den
rette, rejser hun sig og nejer for ham
eller giver ham hånden, er han den
urette, rejser hun sig og vender ham
ryggen; den modtagne bejler får lov til
at blive inde i stuen, de uheldige må
vedblive at gå om igen, til de træffer
den rette; se bejler; legen kaldes: hal
in o hal ud (Plougstrup) , se kattehale;
jfr. Aasen fria, isl. frjå; htsk. freien; mnt.
vrien el. vrigen, Sch. Liibb, ;
goth. frijon,
elske, se Weig. Wb.
3. fri, uo, udholde, synes kun brugt
i nf. og nt. a frijdr et å go læt^dr (Mors)
jeg kan ikke udholde at gå længere, el.
a ka et fri dd å go; a ka et fri å go
bårfud (Lild) udholde for kulde at gå
med bare fødder; a skul uwd, mæn a
kan ejt fri dd (sts.), jeg kan ikke ud-
holde det.
4. fri, uo.
frij -dr frij frij (D.);
frij frijdr frij frij’d (Agger);
fri -9 -dt -dt (Søvind s.) —
gdre fri; han frij mæ får æn slem ræjs
(D.); guj fri wbs el. friwds! el. guj fri
wds da ival! (Søvind) med endnu stær-
kere eftertryk.
friaf, no. på Fanø siges: ska vi
så ha æn frija’ ! udtr. betyder : en pons
;
den, der i kortspillet får det sidste stik,
drikker frit.
fri at stå, no. fri å stp (Støvr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
