Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fri begravelse—frimurer 371
en leg på is; den, som tager, A., slår
og siger: stg! så må vedkommende blive
stående; den utagne kan løse den, som
står, ved et slag med ordet: fri! sejren
er først vunden af A., når alle står.
fri begravelse, no. fri hdgraw9ls
æn (Mors) begravelse, hvortil der ikke
er udgået særlig indbydelse, men hvor
venner samles, som de lyster, alt efter
kundgorelse i avisen (Jølby).
fribojle, no. fribojl æn (Mors) fri-
gilde, omfatter fribegravelse og fribryllup
(s. d.) ;
jfr. 2. bojle.
fribonde, no. frihun æn (Als) per-
son i et kortspil, måske svinepisker (s. d.).
fri bryllup, no. fri hrøhp (Mors)
bryllupsgilde, hvor gæsterne møder uden
indbydelse, se fri begravelse (Jølby).
fridag, no. fridaw æn (Søvind s.,
D.) = rgsm.
frier, no. frijdr æn (D.); fri9 æn
-rd (Søvind s.); frister æn -dr (Valsb.)
= bejler (s. d.): gåde om nødden: law
æ vår ori å vidr . . . ens frist9r9r hai æ,
mæn Imv æ hlow mørkdhrtmi, mane fr —
fæk CB, (Vlb.) ; fortællinger om friere, Sgr.
XI. 15.18.19.20. 23.35.36. 33. 56-r33. 66,
Gr. GL d. M. III. 45, Sv. Landsm. VII. 8
nr, 1 ;
jfr. bejler, kjæreste.
frierbrev, no. fridhræw H (Søvind so
s.) = rgsm.; så skrdw dæn dansk koi^
sin son et fridbrow te’ hin, J. M. 65.
frieri, no. fridri’f æn (vestj., Sø-
vind s.) = rgsm.; indledes tit med en
handel, jfr. Fb. Fra H. s. 91, Gr. GI. d. M.
III. 42 ; også fig. : a ær ud o fi— ida’w
(Lindk.), når bonden går ud om en dag-
lejer.
fri forlov, udro. fri fålå’w (Lem-
vig) i leg = frifra (s. d.).
frifra, udro. frifra’ (Ribe) siges
af bom, der leger, når de vil gå ud af
legen = a her mi friher (Vejr.), fræj!
(D., Mellemslesv.) ; fræj salt, a æ et i
mæj (D.); a fræpr mæ, a b^fre^r mæ
(Mors), a frear mæ (Lyne), ty fré (Øst.
Starup); når alle deltagerne vil afbryde
legen, råbes: pi poj, fre mæ stol, hwar
a stor å hwar a ggr; [når man melder
sig til^ leg igen, siger man: fræj ær åp-^o
gin (Ars h.)]; a frap (Åbenrå); pdfrål
(Vlb.) ; sivifri (Lindkn.) ;
jfr. ptoj, tyrfred.
frihed, no. frihipd æn (D.); frihei
æn (Søvind s.); friher (Vejr.); frihje
huk. (Vens.) — 1) = rgsm.; no æ vi
dw9r æ frihipd, glds., sagdes, når Søn-
derjyllands grænse var overskreden nord-
til, der fandtes nemlig syd for Kongeåen
storre frihed i handel og vandel end nord-
for; æn friheisman (Søvind s.) = rgsm.
2) en fælled nær ved en by (Vens.),
„gjenne kreaturerne ud i friheden", Mb.
frikirke, no. frikérk æn (Søvind s.)
valgmenighedskirke.
frilig, bio. se frejlig.
frilod, no. frijlåd æn (D.) lod,
som trækkes ved sessionen og som fri-
gor den værnepligtige; et sådant kan
man trække, når man medtager en seddel,
hvorpå står skrevet: filibum strit maso
franco, Kr. IX. 391. 55.
frilærer, no. se friskole.
frimurer, no. frimur9r æn (D.,
vestj.) = rgsm.; almindelig er forestil-
lingen om grufulde ting, der bedrives af
frimurere ; en fr — er et afskyet og frygtet
mske; , bonden frygter lige så meget for
paven som for Satan og frimurerne",
Junge 238; han har solgt sin sjæl til
fanden (s. d.) og bærer dennes bil-
lede på sit bryst; fr^ må i et mørkt
rum underskrive pagten med djævelen
med deres blod , kan derfor ikke finde
ro i graven, men går igen, Sgr. X.
189. 467; de har penge nok, som djæ-
velen giver dem, på pengekisten ligger
en sort, skummel hund og holder vagt,
Kr. VIII. 323. 548, VI. 228. 312; de véd
forud, når de skal dø, Kr. IX. 77. 818;
ingen kan stjæle sig til at overvære
deres møder, de kan straks mærke, ,når
der er et oje for mange " ; de går ikke
til alters, Sgr. V. 206. 787; de skal levere
raenneskekød til tryntyrken (s. d.), og
derfra får de deres mange penge, Kr. IV.
407. 635; de slagter msker og sælger
kødet til Hottentotterne og får en tønde
guld for hver tønde mskekød. Junge 184;
i Sall. har man endnu forestillingen om,
at formanden for lavet tegner med blod
et billede på væggen af den, der op-
tages i samfundet; den optagne sværger
på ikke at røbe hemmelighederne og
ikke at ødsle for svært med pengene;
bryder han sin forpligtelse, falmer bil-
ledet, og formanden kan så dræbe den
mensvorne ved at stikke et spyd i bil-
ledet, J. K. 415, 1389; de har et hjærte,
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
