Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 frugt—frygt
det fortælles, at når en sådan fandtes
i en mands have el. på hans mark,
skulde han gore gilde for sine naboer,
et sådant kaldtes: frudsgil; om efter-
retningen er pålidelig, er det så for at
få disse planter udryddede som skadeligt
ukrudt?
frugt, no. froqt de (D., vestj.); frdqt
een (Søvind s.) = rgsm. ; moi froqt, froqt-
awl (D.) om træfrugt; gåde om en frugt,
Sgr. IX. 222. 732; jfr. Aasen frukt; mnt.
vrucht, Sch. Liibb.; lat. fructus.
frugtbar, to. froqtbar (O., vestj.,
S. Sams) = rgsm,
frugtsommelig, to. froqtsd’m9li (Sø-
vind s., sj.) = rgsm.; andre udtr. bruges
alm. : lion æ sjæla’n^n, et jæn, tyk, laiv9r
te has^l, ska ha smo, hår smg bipn i æ
maw, ska hå æn lih, hår æ lytp ful el.
åpgor (vestj.); når man vil vide, om en
kvinde er fr —, så skal man plukke en
fjer af en hone, når hanen har trådt
den, men inden den skudrer sig, og
sætte den fjer op et steds, hvorunder
kvinden må gå; er hun fr —, vil hun
skudre sig som honen, Sgr. XI. 93, 166
(Hoven); den fr — kvinde, som dør, skal
have bornetoj, saks, synål, tråd og noget
linned at khppe af med i kisten, Kr. IV.
132, VIII. 212. 362-63, 34-1; Thiele II.
135; jfr. Wigstr. I, 102. 149, II, 322;
skal have penge med i graven at ofre
på alteret, Thiele Overtro nr, 700. 701,
Junge 193; for at få utugtige piger
fr — lader man dem gå til og fra kar-
lene imellem de adskilte stykker af en
hjulbør, hvorefter man igen sammen-
sætter denne, Sgr. IV. 70. 166, jfr. sts.
62. 124, se også Wigstr. I. 188. II. 133;
om alt, hvad frugtsommelige kvinder skal
gore el. undlade at gore, findes megen
folketro, se Kr. IV. 264. 381. 384, 346.
446%., VI. 252. 341 flg., IX. 1. i flg.; Sgr.
III. 94. 15, IV. 66. 131 flg., VII. 35. 46%.;
J. K. 367. 1129 flg. 1147; Kjær, Stavnsb.
s. 369 ; Thiele Overtro nr. 1 79. 360 flg.
;
lignende folketro i Tyskland, se Wuttke
nr. 571 flg.; Ploss, das Kind in Brauch u.
Sitte I. 10; Busch, Volksglaube s. 158,
Z. f. M, III, 314, 62-66, NB, pagineret galt!
IV, 1 ; i Sydsverig se Wigstr, I. 97. 228,
II. 126. 139. 156. 161 flg., 219. 274 flg.;
i æventyret loves den frugtsommelige
moders ufødte barn bort, Kr. Ævent. 25.
37.307, IV. 324, Gr. Ævent. I. 2.52, 11.79,
III. 164; J.M.25; Gr.Gl.d.M.II. 171.186,
III. 22; Sgr. VII. 21, X. 192, 472, jfr.
Wigstr. II. 240, Asbj. I, 38, Grimm K, M.
nr. 12, Mythologie^- 977, anm. ; en kvinde
bhver fr — af at spise en ost, Gr. Ævent.
I, 67, kravestykket af en fisk, sts, s. 87;
en knop, s. 143; en rose, Gr. GI. d, M.
j
I. 173; drengen bliver frugtsommelig af
mat spise en spegesild, Gr, Ævent. II, 113^
prinsessen bliver fr — af den unge karls
ønske, Sgr, I. 172, Gr. GI. d. M. II,
308, jfr, Gervas. s. 73; af hans drom,
Kr. Æv, 80; Z, f. M, I, 39; jfr. Wigstr.
I, 243 (et løg); Volsunge Saga k. IV.
Rafns Overs., (æble) se Ark, f. Nord.
Fil, ny følge I. 36, Bugge om Iduns
æbler med henvisn. ; Arnås. II. 424. (fisk),
ligeså Grimm K. M. nr. 85; Asbj. I. 279
20 (blomst), Z. f. M. IV. 191 (urt), I. 207
i
(tårer), Grimm Myth,^- 977 (spyt), ligeså
Liebr.Volksk. 79, se endnu Busch 236 ;
jfr.
boghvede, flyve, føde, hjærte, jordemoder,
knude, lue, mare, pisse, tyvefinger, usynlig.
frugttræ, no. froqttræ æn -9r (D.,
vestj.) = rgsm. ; når frugttræerne beskæres
på Abeions dag (Abdon 30. Juli), vil de
gro bedst, Kr. IX. 75. 795; de skal rystes
juleaften og ombindes med halmbånd for
30 at få megen frugt, Sgr. V. 6. (Sydfalster),
Sgr, VII, 72. 428, jfr. Wuttke nr. 668,
Busch 34; i æventyret forlanges, at fr
—
skal bære guld- og sølvæbler, Gr. GI. d.
M, II. 192; el. hjælpes til at bære frugt,
Sgr, IX, 151.
frunt, no. se frynt.
fruse, uo. fr’us frus frust fru9st
(Bradr.) skumme, om fløde i kærnen,
jfr. 2. bruse, fråde, prose.
fryd, no. = rgsm.; „fry å glæi få
de di bløu narred". And. Bars.; jfi-, isl.
frygb huk. frugtbarhed, pragt; hjærtens-.
fryde sig, uo. gronnes, trives, om
korn og græs [kuw^nH fryd^ sæ; gresH
stær så fryd^fuU] (S. Himmerl.); ligeså
N. Sams; jfr. Aasen frygda.
frydefuld, to. se fryde sig.
frye, no. se frø.
frygt, no. frøqt æn (D.); froqt æn
50 (Malt; Søvinds., Støvr.); frøc æn (Vens.,
Agger) ; frøkt æn (Bradr.) = rgsm. ; de
bær a frøqt får (D.); jfr. mnt. vruchte
el. vorchte, Sch. Liibb.; glfris. fruchte;
guds-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
