Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.378 fræd—frø
fræd, no. se fred.
fræde, uo. fræ -dr (Ang.); frær
fræd^r frår fræt (Fjolde) — om dyr:
æde; dyret fr —, msket æder; jfr. mnt.
vreten, Sch. Liibb,
fræele, to. se fredelig.
fræg, to. fræq (Vens.) kejtet af
undseelse; også no.: e fræq, en kejtet
person.
frægvom, to. fræqwurn (Vens.) =
fræg.
fræk, to. fræk (Sønderj., D., alm.)
— 1) i god betydning: rask, uforsagt
.(Mellemslesv., N. Sams). 2) i N. Jyll.
vistn. altid i ond betydn. = rgsm. ; æn
fræk tøs (D.); jfr. Aasen frek, grådig,
begærlig, isl. frekr; nærmer sig i betyd-
ning til htsk. frech, der også oprindelig
har betydet: dristig, modig.
fræn, no. se fregne. 20
frænde, no. fræn æn (D., glds.) =
rgsm.; vist kun gemt i et enkelt udtr.,
se frynt; „fr\j e fréj wkjst! sd rotci,
hqj so di røj huj", Grb. 246. 340; „go-
daw! åll I gue venner å frænner", Blich.
Bindst. ;
jfr. Aasen frende, isl. frændi hak.
;
eng. friend, goth. frijonds, af frijon, elske.
frænke, no. = rgsm.; i en vise:
,ær ænkefru æj frænken din", Gr. GI. d.
M. III. 223. 4. 30
fræst, uo. se friste.
|
frævorn, to. se fravorn.
1. frø, no. frø æn -dr (D., vestj., I
Brande s.. Åle, Lemvig, Mors, Thy,
Agger); frøj el. frø æn best. -dn flt.
frødr (Vens. , Hjelmsl.) ; flt. frødr (S.
Hald); frø æn (Heil. h.) = rgsm., rana;
frøerne klurker, knurrer, kurrer, kvæk-
ker, skræpper el. synger; en frø gives
koen levende ind for at råde bod på 40
forstoppelse, Kr.VIII. 293; kaldes: Maren
af storken, Kr. VI. 295; frøerne siger:
længe har vi levet i verden, altid bliver
det værre, værre, værre! Kr. IX. 85.64;
Sgr. VII. 231. 856 (Sundeved); jfr. Frisch-
bier, Volksreime 71, Kochholz. 94. 190%.,
Grimm K. M. nr, 7; de sår havre, når
de synger (s. d.) , Kr. IV. 360. 145, IX.
36. 387; det er i foråret godt at se æn
frø fræ sæ, Kr. IX. 54. 584. 88, o: til so
hojre for sig; det er godt første gang,
man hører frøerne synge, at trille sig
på ryggen, så sHpper man for rygsmerter,
Sgr. VIII. 107. 455; se også J. K. 185. 45
(Sælland), Sgr. VIII. 121.541 (Langeland);
råd for en bollen finger er det at sprætte
en gul frø levende op, stikke fingeren
ind i den og binde et klæde om, Sgr.
VIII. 140. 601 (Randers); jfr. forestillingen
om, at frøen suger sygdom til sig, Wigstr.
II. 282, Wuttke nr. 155, Busch 75;
tudser og frøer kaldes fandens lærker,
Kr. VIII. 394; i æventyret skal pigen:
,^lij å græ frøjdr å tus9r" , Grb. 103. 39,
jfr. Grimm K. M. nr. 13; almuen antager,
at hunfrøen hersker over hannen, J. K.
59. 19; hå æn frø i æ hals (D.) være
hæs, se kukkemand ; der er et ben i frøen
(se gilliekrog), som kan vække elskov,
J. K. 75. 90, Sgr. VIII. 87. 243, se Ingemanns
ævent. „ Frøbenet ", jfr. Wigstr. I. 188,
II. 283, hvor det samme siges om flagger-
musen, Wuttke nr. 550, Z. f. M. III. *328
;
en talende frø i æventyret, Sgr. VIII. 103;
prinsen forvandlet til frø, Sgr. IX. 1 06, jfr.
Grimm K. M. nr. 1 ; se hoppentaje, padde,
tudse. 2) kør mæ frødn (Støvr.) o : køre
det sidste læs el. rest af korn ind; den,
der får sidst indhøstet, for frødn (sst.);
vi kom9 mæ frødn (Røgen s.). 3) æn
frø o sæt æ kipl g (D.) et lille træstativ
at sætte kaffekedlen på, således hængt,
at det giver efter for trykket, så man
uden at løfte kedlen kan skænke; jfr.
Rietz froa, Aasen frosk, isl. froskr hak.;
sjældnere norsk form er fraud; htsk.
frosch; eng. frog.
2. frø, no. frø é (Lemvig, D., Husby,
Bur, Agger, Brande, Åle, Mols, Elbo;
Sønderj., Bradr.); fré é best. frød (Vens.);
fræ et (Hjelmsl., S. Hald, Heil. h.. Vor,
Hads h.); fre dæm (Mors, Lild s.); fré
et de (Søvind s.); fry[d itk. (Fjolde); så-
ledes findes formen frø i Sønderjylland,
det sydlige N. Jylland, syd for en linje
fra Horsens fjord til Struer og Agger
samt hele Vens. ; fræ i det nordøstlige Jyl-
land, undtagen Vens., Thy, Hannæs, Him-
merland medregnet; = rgsm.; semen, a
skal ha dæm fre sgdd (Mors); spergelfrø
(Rkb.), J. T. 234 ; i æventyret kastes nogle
frø på løver og tigre, så bliver de uskade-
lige, Kr. Ævent. 9 ;
jfr. Aasen fræ, isl.
fræ el. frjo itk.; almanak-, bar-, brægen-,
byg-, due-, dukat-, flintestens-, fugle-,
gjer-, glinder-, græs-, have-, hø-, hør-,
kløver-, korn-, kål-, orme-, pil-, sletkåls-,
specie-, spir-, sten-, strø-, stub-, tudse-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
