Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fugleast —fuglerede 381
kongen over fuglene, Gr. Ævent. III. 170,
Gr. GL d. M. II. 189; konen, som råder
over alle fugle, Gr. Ævent. II. 31, jfr.
Asbj. I. 41. 294: i æsken, som skulde
hentes i Hekkenfelt, var en fugl, Gr.
Ævent. I. 208; fuglene synger om, al
deres blod kan helbrede prinsen, Gr.
GI. d. M. II. 195; fuglene samler det
såede korn i tønden, Sgr.VI. 117, flyver
Støvr. h.) = rgsm. ; frø til burfugle;
kæmper, vejbredens frugtstande (Støvr.).
fugleføde, no. fåwlfø (D.) i udtr.
dær ær et f— o ham, o: han er meget
mager.
fuglegræs, no. J. T. 238, en plante,
stellaria media Sm. (Thy).
fugleham, no. fowlham i -ham
(Vens.) = rgsm.; „hon ha tvat i bl di
bort med manden, Sgr.VI. 35; æder åam^dyjr- å fowlham, de hæqs9m ho rådihjæ
hængtes kød, Kr. Ævent. 253; en hvid
fugl fisker rødder op af havet, J. M. 25
;
æventyr om en fugl, Sgr. VIII. 20. 27;
såsnart nogen rører ved slæden el. kanen,
siger fuglen bagpå : pip ! Gr. GI. d. M. II.
201 ; en stor fugl i skæratesagnet, Sgr.
VII. 198; gåde om fuglen: læt å læt å
leet, de håpH div9r æn strcedt (stente),
de vår så rut (låddent) som et fåor,
)næn haj dåk åhr et hå9r, Fb. Fr. H. 20
144. 21; nin9r flt/dr æ fvøl ar æ væstdn?
— væn æn hær ær a9s (rumpen) i ær
østsn (Valsb.), se halmknippe, kål, tørve-
stak, hvis gåder også udlægges: en fugl;
jfr. endnu legen: rig fugl kommer su-
sende, Gr. GL d. M. II. 145. 6. 2) kvinde-
lig konsdel (Sønderj., vestj., vist alm.);
pas o, han tæjpr et di fåwl (vestj.); læ
æ kål et sip di fåtvl (D.); ja, hør du
øwBr’’ , Grb. 106. 102.
fuglehøg, no. fåwlhøq æn (Vorbasse)
= kukkemanden (s. d.), Sgr. III. 157. 876.
fugleklør, no. [fåwlklø9r flt.] (Ang.)
en lille bælgplante, hvis frugtstand ligner
en fugleklo, ornithopus perpusillus L.
J. T. 158 (Ang.).
fuglekone, no. en fugl, engpiberen
(Brande s.), Sgr. V. 105.659.
fuglekoje, no. fåwlkåj æn (Fanø)
sted indrettet til fangst af vildænder og
andre havfugle; fra en dam fører en
kanal el. grøft, der bestandig bliver
smallere, indtil den ender i et garn;
derhen lokkes de vilde fugle ved tamme.
fuglelæg, no. go o fullek (Vlb.)
gå ud ved aftenstid at skyde vildænder
fra et skjul; leq te fåwls (vestslesv.).
fuglemog, no. fulmok de (Valsb.)
;
skjon ridder, du forvarer din hånd, den so /"oMJ^mo^ e (Vens.) — fuglegødning, hønse-.
fugel den haver så hvasse en tand, Kr.
II. 230. 2; jfr. fortællingen Sgr. VIII.
77.224; hone; se Fritzner^-: gås. — Jfr.
Aasen isl. fugl hak., sv. fågel; htsk.
vogel; mnt. vogel el. vagel, Sch. Liibb.,
gfris. fugel; eng. fowl; bi-, brok-, bævre-,
dam-, edder-, fil-, Gjertruds-, guld-, hav-,
hvidlings-, hvitte-, hår-, kanarie-, kirsebær-,
knarke-, kokke-, krams-, pirre-, præste-,
på-, sang-, sav-, skurve-, smidde
små-, sne-, sommer-, spille-, spå-, træk-,
turr-, ur-, vand-.
fugleast, no. se hvide tirsdag;
fredag-.
fuglebur, no. fowlhur itk. (S. Sams,
Søvind s.); fåwlhur æn (D.) = rgsm.
fuglebær, no. \fåwlhær\ (Ang,) et
træ, ron, sorbus aucuparia L. (Ang.);
snebolletræ, viburnum opulus (Sundev.),
se J. T. 232. 350; jfr
bere.
fuglefjer. no. fåwlfipr æn = flt
(D.) = rgsm.
fuglefrø, no. fowlfre de (Søvind s.
duemøg; guano (Valsb.).
fuglenavn, no. gi fåwlnawn (Ploug-
strup), borneleg: hornene stiller sig i en
række, f. eks. op til en mur, hver an-
tager et fuglenavn; A. er købmand, B.
ejer fuglene; såsnart A. kommer og vil
købe, begynder B, at tinge om prisen;
bliver de enige, flyver den fugl ud, som
bærer det forlangte navn, og skal løbe
smor-, 40 et vist stykke , inden den må vende til-
bage. B. får prisen betalt ved slag i
i den flade hånd af A., iraens har fuglen
forspring, nu må A. fange den, mens de
andre fugle bliver ved at råbe: fåwl,
kom igæ’n! bliver fuglen fanget, er den
ude af legen; fanges den ikke, får den
et nyt navn; der fortsættes, til alle er
fangne (D., vestj.); jfr. Sgr. V. 127.
fuglenæb, no. fåwlnef et (Sundv.);
htsk. vogel- 60 /"åM^/wev æn -9r (D.) = rgsm.
fuglerede, no. fulre æn -dr (Bradr.)
;
fåwlre æn -dr (D.); fowlrij9 æn -9r (S.
Sams); fowlréj e -»r (Vens.); fowlre et
(Søvind s., Tåning, Århus) — 1) = rgsm.
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
