Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 furre—fust
å én furlmv åpå hwbt" , Grb. 51. 166;
jfr. eng. fur, pelsværk; foder,
furre, udrbso. se furs.
furs, udrbso. et tilråb til hestene,
når der plojes, = tilhojre, mods. »hid!"
== tilvenstre: fur9, furs! (D); fuj^r!
(Thy) ; fujdr ! (Vejr.) ; førs ! (Andst, Ager-
skov); fers! (Løgstør); se 2. fure 2.
furt, no. se fort.
1. fus, no. to. i kortspil : fus kart =
udenvelts kort, foser (s. d.); fus stek,
stik, som man får på ikke-truipfer ; a
ska nåk stek di fus (Andst h.), tumle dig.
2. -fus, to. farende i sit væsen: se
fage-, fare-, splitte- ;
jfr. Aasen fus, fyrig,
ivrig, isl. fuss.
3. fus, no. fus æn (vestj.) fart, stød;
gi æn f— apr (vestj.) fare til, jage
efter; æ il gir æn fus, fut el. fust,
ær dt ud (vestj.), et blus, glimt; han
kårn mæ æn fus, med en fart; jfr.
1. fors, fust, fut.
4. fus, no. fus (D.) et glds. kortspil
;
to spiller med ni kort hver, der er trumf
og der meldes: ters, når man har tre
kort i rad; kvart, når man har fire;
fus, når man har fem; hundrede konger,
damer, esser, når man har fire, men to
hundrede knægte; se frans-,
fuse, uo. fus fus fust fust (D.,
Agersk.); fmør nt. (Vens.) — stromme
stærkt ud, om vand, blod o. 1. ; æ hlgi fust
ur a æ sår (Agersk.); fig. hoij fust åp
å hløiv gal (Vens.); å fus astéj (vestj.)
fare afsted; kan fus te H, fus dt ow9r;
æ tdr9 fus hasts ud (D.) brænder hurtig
ud; jfr. fase, fustæl, 1. fors, juse; over-.
fuselvorn, to. se fusvorn.
fusende, tf. farende; hon kåm fus9n
imow9r mæ (Lemvig); kom fos9n (Lonb.);
fram-.
fuset, to. fus9 (Mors, vestj.) svampet,
løs om tørv; jfr. Aasen fos; holl. voos.
fusfaniiiker, no. fusfandkor æn (D.)
= fmkræmdr (Rkb.), en, der er frem-
farende i alt.
fusivorn, to. se fusvorn.
1. fusk, no. fusk æn -9 (Sundv.) et
bredt bånd, knyttet i en slojfe, som bæres
i nakken til „hølle" og „ hovedklæde "
.
2. fusk, no. fusk de (D.) — 1) kul-
støv, som flyver op af ilden i smedien.
2) arbejde, der gores underhånden på
værkstedet, ialfald af smede.
fuske, uo.
fosk -9r -9t (D.);
fowsk -9r -96 (Agger) —
1) = rgsm. ;
gore dårligt arbejde. 2)
begå svig (N. Slesv.) Mb. ;
jfr. htsk. pfu-
schen, gore uberettiget arbejde på værk-
stedet.
fusker, no. f<msk9r æn •9r (Agger)
= rgsm.
fuskeri, no. fusk9ri’j de (D.) =
rgsm,
fuskeværk, no. fowskwærk de (Ag-
ger) == fuskeri.
fusle, uo. fus9l -sl9 fus9lt (Tåning)
— 1) gå sagte, pusle (s. d.); å fus9l
asté’j; kom fusUn, gå med slæbende
skridt i hosesokker (Tåning, Mors); go
å fus9l (Mors), gå og pusle; kjæilingen
kunde ikke se ham, og hun stod og
20 famlede og fuslede ved ham for at få
ham lagt, Kr. V. 138; der mærkede
han sådan en fuslen inde, og han hørte
øgkobler rasle, Kr. 2) begå svig (N. Sles-
vig), Aagaard, Torninglen s. 224 ;
jfr. Rietz
fussla, sysle hemmelig med, der henvises
til plt. funsselen, hemmelig drive et hånd-
værk; fusvorn.
fusselværk, no. fuselværk de (Mds,
h.) hvad der står stærkt ud til siderne,
30 vanskelig lader sig lægge tilrette.
fussi, no. fusi i (V.Hassing s.. Vens.)
— 1) = i dowl, dk se9r i cérksn, hvor-
med born skræmmes, jfr. bussemand,
bomand, græk, kildemand. 2) et fusi
(Randers) langsom person, der ikke kan
komme tilende med sit arbejde, skældso.,
se fussie.
fussie, uo. fusi -9r ’•9t (Mds., Hovlbj.
h.) pusle ; kom fusi^h i huw9sfæd9r (Mds.
40 h.) gå med slæbende gang; se futte.
fussiværk, no. fusiwærk de (Agger)
fine, dunlignende smådele, som slides af
tvist, når det vindes, også om andet
lignende.
fust, no. fust é (Vens.) — 1) slag;
ji JkJ. é gåt fust, en god lussing (Vens.).
2) æn fust (Holstebro) glimt, blus af lys,
ild; æ il ga æn fust (vestj.); „a holdt
lyuset, te de ga en herlig fust". And.
50 Frieri; jfr. fus, fut. 3) stænk, byge;
e fust ræn, wenc9r (Vens,). 4) når man
tager et barn på armen og svinger det
frem og tilbage, siger man: fustd, fust9!
(Vens.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
