Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fødestavn—føl 399"
fødestavn, no, føstawn æn (D.) =
rgsm.; han skul ha æ føstawn (Valsb.),
stedet, gården, hvorpå han var født; jfr.
hjemstavn.
fødevarer, no. føwo flt. (Søvind s.)
;
føtvår flt. (Lindk.); føu-uwr flt. (Vens.);
fojvar flt. (vestslesv.) = rgsm.
fødle, uo. tage korte skridt, trippe,
Mb.; se føddre.
fødning, no. \) i æ føneri (Malt)
i fødselen. 2) i smstn. : hjemme-, sen-,
silde-.
fødsel, no. føs9l æn (D., vestj., Ag-
ger) == rgsm.
fødselsdag, no. føsdlsdaw cm (D.)
= rgsm.; se fandens-; gebus.
fødselsmærke, no. føs9lsmærk æn
(Lindk.) modermærke.
født, tf. føt (Bjerring, Rødding Norl.
h., Sporup); fot (Vejlby Fredericia); føt
(Halling, Gimming, Nimtofte); fød (Uth,
Falslev); fæj (Smidie, Heil, h.), Kr. IX.
231. 70; fod (Saxild, Hundsl.); for (Vejlby
V. Århus, Skjærbæk Vestslesv.) ; fdj_ (D.)
;
føj (Rævs) ; fojt (Hammelev, Medelby, Rap-
sted) — 1) = rgsm., bragt til verden;
foi om’ nætdn Måksn tbl, Kr. IX. 232
(Øst. Hurup, Heil. h.); han ær el baw-
læns foj (Malt) o: han mangler ikke for^
stand el. snuhed b= han ær it foj igo’w9
(Søvind s.); han æ nåk lowdn foj, om
et lystigt mske; han æ foj mæ æn pæti-
skrin, een ggr o æ nak (D.), om den
rigtfødte; ^^a æ hv^^ærkind føj mæ en
smorrebrø i monnen, helle en tejenbog
i lommen", Tkjær I. 11 ; kræmmeren var
ikke født i aftes og t6rret ved kakkel-
ovnen i nat, Sgr. IV. 42, o: karlen var
hverken dum el. uforsagt; se bårne-,
bonde-, ind-, med-, ny-, stad-, u-. 2)
opfødt, ernæret; han ær et foj mæ halm-
hrøti (Mors) o : . ikke sultefødt ; „ a æ slæt
it føj få fjæt åp ow kalbøv^len*’, Tkjær
I. 1 1 ; de var, hvad vi kalder godt fødte,
Kr. VIII. 314, o: havde spist og drukket
tæt; se 2. føde; korn-, op-.
føgen, tf. se fyge.
Toj, tf. se født.
foj, udro. foj (Agersk., Sundeved);
fuj (vestj.), fy (Vens.) — 1) irettesættende,
bebrejdende til msker og dyr ; fuj få Satan,
få skam! (vestj.); foj dæ an, foj dæ
enda’ ! (Silkeb.); I, mæn fbj dal foj fo
skam (Lild s.); foj, endda, hvor ondt
det gjorde, Kr. V. 320; fy! fy fo skam!
fy dæ el. fyd9! fyj dæ! foj, foj! næj
fy inda! (Agger). 2) han hlow så foj
(Agersk.) så flov, også Holstbr. ; han
hUw så fbj3 we od (Lild s.) så skamfuld;
jfr. Kalk. foj; Aasen føy; Rietz fåj.
f8je, no. i udtr. fål t9 foj (D.; Agger)
=^ rgsm., opgive sin modstand.
fSje, uo.
10 foj "i^r -9t fojdt (D.);
fbj -9r -dt fbj9t (Søvind s.);
foj -9r foj foj el. f6J9d (Agger)
= rgsm. ; fow sæ æt9r hinå’n (S. Sams)
;
jfr. htsk. fligen; mnt. vogen el. vugen,
Sch. Liibb. ; for-.
Tojelig, to. fojl9 (Agersk., Agger,
D.) = rgsm.
føjst, bio. se først.
fojt, tf. se født.
fbjte, uo. se fovte.
fojtong, no. se faeton.
føl, uo. se fole, fylde.
1. føl, no. føl æn (D.) følelse, evne til
at kunne mærke berøring, smærte el. si.
i lemmerne: æ f— ær å mi fe’tpr, a
hår e^9n føl i æ hijm; dertil hører
sagtens udtr.: de vel do fo følor aw
(flt.) (D.) det vil du komme til at mærke,
2. føl, no. føl æn føl (D., Lyne s.,
30 Agersk., Bradr.), iM.føUr (Vejr.); føl æn
= flt. (Andst h. ; Fjolde itk.) ; føl æn føl
(Mors, Thy, Agger); føl et -9 (Røgen);
føl et == flt. (Søvind s.); føl best. føl9
el. følt flt. føl (Vens.); fyl (Brovst.);
føl ed best. følt flt. føldr (Heil. h.); fel
itk. best. fel9 flt. fel best. feUn (N. Sams)
;
føl itk. best. føl9 flt. føl best. føUn (S.
Sams) = rgsm.; dær æ føl i æ øq, hun
æ mæ føl (veslj., Vejr.); æn ka fuw9r
40 ÉE føl å æ øq (vestj.) o: bringe hoppen
til at kaste føllet ved for stærk fodring,
Kr. VI. 262. 90; do ska et trow, te a æ
føl, få de’ mi fcérar æ smq, ordspr.
;
sæl føl o kal, de gir pæri di hal (vestj.);
æn klat9 føl ka hlyw æn hæst, å æn
snat9 dræti ka hlyw æn prdest (vestslesv.)
;
æ tij ggr luw æ føl pat9r (N. Slesv.);
dæ^, dær vel §ør føhr i an9r djær øq,
di for nåwdr i djær æjn (vestj.); „følt
90^ fdn liq", Grb. 246. 338, føl er fader
I
ligt; „han har stukket et føl ihjel",
(Sønderj.) Mb. o: han er løben af sin
tjeneste; når der sporges: hvor er han?
og man ikke ved det, kan svares: han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
