Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 følbasse—følge
’Cer o æ nar Ian el. i SaUri o gør føhr
{vestj.); vår do i Fol igå’r? — ja! —
vodan føl fæk do? (N. Slesv.) ordspil
mellem landsbyen Fol og ifol o: drægtig;
når man på en el. anden måde berører
øget, der springes af hesten, får føllet
mærke deraf, se Kr. VIII. 332. 567 ; det
er et godt forårstegn at se æn føl te’
sæ, Kr. IX. 54. 584, el. æn føl, dæ vænør
æ 9n nr. 588, hvad der sagtens betyder: <o
til venstre; hyrdedrengen skal se følt
gå^ (Vens.) nr. 590; i bornerina:
hyk te mdl mæ tow føl,
hyk tebaq mæ tdw jjlaq (Søvind s.);
man kalder på føllet: fylæ’! (D.); fyU,
fyld el. fylsdn! (Bj. h.); flæ, flæ! (vestj);
fle, fle! (Vens.); se følhoppe, lef, lyve;
føllet kaldes i bornerim: gronhale, se Gr.
GI. d. M. III. 190 anm., Sgr. V. 147. 8;
et spøgelse-føl uden hoved, Kr. IV. 147.20
212; i æventyret et gråt hjælpende føl, Gr.
GL d. M. II. 47 ; hvidt spøgelse-føl, Sgr.
111. 65. 188; hvor et toårigt føl trimlede sig,
skulde findes vand, Sgr. IX. 127; i Syd-
Bverig ligger der et føl på skatte, Wigstr.
11.194. 302 ; et hvidt føl, som ingen kendte,
mødte på kirkevejen, da morderen fulgte
sit offer til jorde, Fisch. 149; når der
fødes et hvidt føl med rødt hoved og
hale, varsles Holger Danske, Kr. VIII. 3o
384. 691; Sybille har spået, at der skal
fødes et hvidt føl med røde ben, og at
det skal komme til at vade i blod så
hojt på benene, som de er røde, Kr. VI.
534; såmegen jord, herremanden kunde
omride på et spædt føl, mens præsten
stod på prædikestolen, skulde være hans,
Thiele 1. 300. 327; jfr. Aasen isl. fyl;
htsk. fullen; henføres til gr. polos, føl;
se fole, græde, klod, plag, åring; dægge-, 40
heste-, horse-, mar-, Vorherres-, øg-.
følbasse, no. fyldhasd æn (Øst. Sta-
rup) kælenavn til føllet (s. d.).
følbider, no. øgenavn til folkene
fra Bøl s., Ang. ;
plt. de falenbiters flt.,
se fort. derom Mhoff 91. 106.
føldragen, to. føldræpn (D.) op-
draget som føl, også spøgende om msker,
a ær f— i Dqrom, født og opvokset;
gåt f— (vestj.) o : godt opfødt. so
føle, uo.
føl føUr følt følt (Tolstr. s.), ft. tf
fol (Åby, Vens.);
føl -9r fut ful (Agger);
føl føhr ful ful (Fur);
føl føpr føl føl (Heil. h.);
føl føl fol fol (Søvind s.);
føl føl føl føl (Gylling);
føl føl ful ful (Andst), nt. føl (D.,
N. Slesv.);
føl fol fol fuøl (Bradr.);
(m. h. t. bojningen jfr. følge)
= rgsm. ; føl te dt, o dt (vestj.); føl sæj
får lisom hliå man te kuw9n (Andst);
de ka æn da føl o æn vek el. o æn
Ijérvek (D., vestj.); „de fåhl a såmanne
steje " ; „ pisksnerten fåhl a no slaw i
slaw", Jyd. I. 13. l. 2; ,hvv^em der æ den
ringest ow vi tow føle a ålt få gåt, å
alle hoeh a fål et hore in no " , s. 1 1 . l
;
„somtih fåll hon ve sæ sjel", Tkjær II. 83;
„a folt mæ som a ku ha vaht (været)
i bete knetj", To Nov. s. 12; også kan
siges om et uår f. eks.: spn æn pr føl
te falk (D.) o: sådan et år føler folk
svien af; „de fål håt nåk te hin åpo flie
moje", Tkjær II. 79 o: det fik hun hårdt
at mærke på flere måder ;
jfr. fornemme
;
se htsk. fuhlen, mnt. volen, Sch. Liibb.
;
eng. feel; henføres til lat. palma, den
flade hånd; op-.
følelse, no. føMs æn -dr (Vens.,
vestj.. Søvind s., alm.) = rgsm.; se 1. føl.
følfod; no. følfuw’c)d æn -fæddr (Mors
;
Angel —Thy) en plante, tussilago L.;
følfgr å hokhlai, da ær æ dræq glai,
mæn kom9r di i ven å stærk æ^,
da gær æ kal fra æ dræri (vestsl.)
;
ved høslæt går leen let igennem følfod
og bukkeblade, mens hvene og tæt marsk-
græs gør stor modstand.
følge, uo.
føld -r fold el. fole foU el. fole (Vens.)
;
føld -r fule fule (Bjærgby, Vens.);
føh -r fuh fuh (Havbro, Hvejsel, Ag-
ger, Lødderup, Andst, D.); ft. fuU,
tf. fuU (Torring, Ginnerup, Grenå,
S. Sams);
føld -r fuld ful (Støvr.);
føld føldr fuh fuld (S. Hald h.);
feh -r fult fult (N. Sams);
føld féld fuld fuld (Søvind s., Røgen s.,
Tåning);
føld føld fult fuh (Hads h.);
føld -r ful ful (N. Sall.); ft. ful tf.
ful (Heil h.); ft. fuh tf. fuh (Mo-
genstrup) ;
føld -r fut ful (Vejr., Rævs);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
