Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 får—får
får, no. se fure.
får, no. for é best. -& flt. for bast.
fo9n (Vens.); for æn = flt. (D., vestj.,
Mors); fuw9r el. fyør æn == flt. (Thy,
Agger) ;
fodr itk. best. -» flt. fbdr best.
-m (S. Sams); fg^r best. fgrdd flt. /"p^r
best. fån (Tved, Mols, se fjord); fw
best. fgrdd flt. fgr best. -^w (Heil. h.),
best. fgrdt (Støvr. h.); fw best. -s« flt.
/pr best. -dn (Lild s.) ; fp^ et = flt. (Bjært, lo
Søvind s.) ;
/"år æ» = flt. (Sem) ; fåør et
’
= flt. (Branderup) ; fåd et = flt, (Sunde- !
ved); fo^r et = flt. (Fjolde, Egebæk) —
1) = rgsm. ; a skal ha fgm stænc ej
(Vens.) jeg skal have fårene indelukt;
om som9r9n malket vi fgrdn, å de mjælk
de skåht vi, å så kam vi let hyqmepl
å et æq i fomjælkdt å jaw^nt dt mæ de,
ja æqdt blow jo piskdt å ror ud mce mæ
mejdldt, så tøt vi de wa noj gåt not å 20
få op o hrødt i stæpt få smor, Kr. IX.
222 (Linå); gal fgr for gal lam (Mors);
nær jit får gær te va’hs, så gær di ål
(N. Slesv., alm.); æn ka hlyw ve å snak
mæ æn fgr, sålæ’n æn vel, de sæj^r enda
mæ te awt9n (vestj.); „c?e æ mæ!" (mæ)
soi æ fgr (N. Slesv.); hun æ lisom de
hæld fgr fræ Ranhøl hijd, te æ rondvær
war åhr å, Kr. VI. 328. 119; nqgr æn
sændr æn fgr hen, ka æn et vint mijdr^o
en æn væjdr hjæm; jæn skabd (?) fgr ka
dærd æ hijdld flak (vestj.) ; når en render
på hosesokker, kan siges : di fgr hår nåk
fåt tåw låm (D.) ; de gal fgr spretidr
owdr hækdn, nær di tåU spreijdr met i
(Himmerl.); han æ som syw fgr i jæn
lån (vestj.) om den urolige, stundesløse;
se om bondens fårehold i ældre tid,
Kjær, Stavnsb. s. 163; får skal mærkes |
fredag morgen, inden de slås løse om«
efteråret; man mærker dem ved forsk,
klip i øret, og så skal man sige til hvert
får: ,kom hjem til dit øre!" så kommer
de troHg hjem hver aften, Kr.VI. 264. no;
el. man skal trykke fåret baglænds ind
ad fårestiens dor, stiltiende, så løber det
ikke bort, Kr.VI. 362.83; frugtsommelig
kvinde må ej gå over et sted, hvor et
får er slagtet, at ikke hendes barn skal
få slag, Kr.VI. 253. 8; et får, som heksen so
solgte og som døde, blev kastet ned |
i et markskel; såsnart det rådnede, gik !
huden af heksen, Kr. VIII. 268 ; fårene skal
læmme på julemøget, Kr.VI. 264. ill, se j
fåresti; d. 25. Marts siges til fåret: no ka
do ta di lam ve di Igr å tak di hosbon
å sæj tak får igr (Sall.), Kr. IX. 17. 146
O: fåret behøver da ikke længer foder i
hus; vil fåret ikke kendes ved sit lam,
skal man kaste en hund på det, el. lade
en kat rive det på snuden med sine
klør, J.K. 183. 32.33; hvorledes man skal
få får til at trives, se J. Saml. IV. 161;
Sibylle spår, at får skal blive så sjældne,
at born skal sporge deres forældre, hvad
får er for skabninger, Kr. VIII. 385 ; når
himlen ser ud som et klippet får, kom-
mer der snart regn, Kr. VI. 271. 169;
jfr. agerhone, fårevom ; når farene hoster,
har det ingen nød, sålænge de kender
bogstaverne og siger: „o, o, 0.’^ efter
andre :
„æfå’ æfå’
!" Kr. IX. 85. 59, men
begynder de at stave og siger: „o — ef
of!" så dør de, Kr.VI. 301. 377; fåret
råbte, da det faldt i vandet: a håhr
åhr ud! Kr. VI. 303. 282; om får og
deres’ tale se Kr.VI. 300. .377, Sgr. II. 122,
IV. 59. 90, 76. 78. 242, VI. 191. 797, VII.
46. 163 flg., XI. 143.437.38; jfr. Wegener,
Volksth, Lieder nr. 227 ; Frischbier, Volks-
reime nr. 243; Bochholz, Kinderlied 97.
202; Simrock, Kinderb. nr. 782 flg. ;
gåde:
rut i rut (låddent); var æ de? Flb. Fr. H.
s. 148. 59, o: får i sit skind; fire fisse-
Hnkere, to gutteblinkere (el. stinneblin-
kere) og en vadmelsstjært, Sgr. IX. 141.
474; , hvidt får" i gåden sts. 189. 571,
(det skal være fåd) = hvid uldstrompe;
hwa fgr æ dær mjæst tbw g? svar: di
hund, dæm æ dær fljæst aw (vestj.), jfr.
to; om fåret, ulven og kålen, der skal
sættes over færgen, se Sgr. IX. 141.4^0:
fåret kaldes alm. Mette (s. d.); i en gåde:
hund fjæt, se ulv; agerpiller, Sgr. III.
182. 970; rantelfet, VI. 63.595; i borne-
rim: bræghals, låddenlår, tripitrå, tripitå,
brægiby, trampigård, musk-i-mund, Sgr.
V. 146 flg.; stampijord, tripitrug, trip-
trap, plukihø, mælimæk, brægomby, fim-
merhale, bæbæ, Gr. III. 190 anm.; i
æventyret skal jomfru Klaroje ud at passe
får, Kr. V. 112; manden går på jagt
med sit får, J. M, 30; bjærgmanden fører
får og geder ud, Kr. V. 278, Kr. Ævent.
216; prinsessen ser stox’e fåreflokke i et
af æventyrene om den dødes genkomst,
Kr. V. 306 ;
pigen skal vaske et sort får
hvidt, Kr. VII. 328 ; i lognehistorier for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
