Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gan—[,’ang
421
sladre; jfr. Aasen gamsa, spøge, fjase,
isl. gemsa; norsk også i betydn. gramse;
Rietz 183 garns no. letsindig tale, sladder.
gan, no. se garn.
gandelig, to. ganals (Agersk., Bradr.,
Ribe, vestj.); gqrld (Angel, Fjolde) —
tjenlig, passelig, brugbar, om alt muligt;
æu g— spå; de æ ham g —, g— te de;
signes kan rant. gadelik, Sch. Liibb.
(Søvind s.); gofi æn best. -dn flt. goy,
best. -dn (s. f. Randers) — 1) gang,
gåen; han komdr i æ gåfi igæ’n (D.),
kom^r te gåris (M. Slesv.) kommer til at
gå, kommer på benene efter sygdom;
no æ di da i æ gåy (vestsl.) o: opstået,
i arbejde; ?ian hår håns gåy dær; a
kirtør ham o æ gå^ (D.); æn guwd, æn
sold gåri i æn par sku (vestj.); i waq
ganding, no. ^ana;^ (Sønderj., Ager- lo^^?^ (Vens.) en dårlig gang på en vej,
skov, Bradr., D., vestj.. Vejr., Thy, Mors,
Lysg. , Andst h.); garnati (Ang. , Mell.
Slesv.); gar9i2 (Fjolde) — 1) bruges om
alt, hvad der er bekvemt, brugbart, pas-
sende, om livløst og levende: tømmer,
gård, sten, hest, ko, tjenestekarl, kæreste
kan være en mands gandri; de wå liq
æ ryw gafpri (D.) netop hvad jeg helst
ønskede; di æ væra’rprds (/a«9j^ (Agersk.)
i noget fodtoj ; han æ sop te gåy (Agger),
æ gåri ær et guwd (D.) han går dårlig;
h({j æ gon å gårii, waq te gårii (Vens.).
2) føre; dær ær æn sold gåri idå’ ; de æ
bæst o hål sæ in i de hæ gåri (!) (Agger).
3) græsgang, å ha for på gåri we jéj
(Vens.) have får på græs hos en; vi hår
æn guwd gåri te wår for (vestj.). 4)
indgang, forstue (Vens., Vejr., Agger), se
passer for hinanden ; nowd smo gandris 20 gangdor. 5) en gang i en have , æn
gryrdr; nøj gandris nøj (Vejr.) noget, som
rigtig passer; æn gandris kål (sts.) spø-
gende, om et barn, der er klogt; de vår
æn ggrndfi! soj æ man, han så i æ
rakdrs pos (N. Slesv.) o: det var noget,
jeg gad haft; bruden blev modtaget af
sin mands farbroder i brudegården med:
ka do ii ha mjølgrør, ska do ii ha vo
gandri (Agersk.) o: yndest. 2) ligemand
i æ kalgor (D.; Vens.), flt. gåri (D.);
jfr. sti. 6) fart, fremskriden; fo æ un
i gåri, de gek si jawn gåri (D.); han æ
guwd te o sæt sladdr o gåri (Lindk.); de
ær o gåri (vestj.) det er i gang; fo æ
mon o gåy (D.); korn, vær, sæt, hål i
gåri; ^an slog møllen i gang, Kr. V. 208
;
slå æ kluk te gåri, sætte i gang, dæn ær
i gåi^ (Agger); fo guwd goy p dt (Tå-
(SalL), Per el. Povls g—; de ær Aaws 30 ning) om kornet, når det er lejesæd
g — å di ær åsd omtræ’nt o jæn harpri,
omtrent lige store; de æ ræt æn par
gandrpr (Agger) et par, som passer til
hinanden ;
jfr. Aasen, gaaning, isl. gåningr,
hvad der behager en; mnt. gadinge, Sch.
Liibb.; se rive-, smadder-.
1. gane, no. gån æn -dr (D., vestj.,
Agger, Heil. h,); gdn æn -d (Søvind);
gån (Lild s.) — 1) = rgsm. 2) fiske-
komme til at høste, så at kornet ligger
bekvemt for arbejdet; fig. fo gåri ^V^
(Vens.) overvinde, magte ; de wa po gåri
(Agger) på moden; de war il komdn å
gori ind’ (Søvind) ikke blevet skik. 7) hjul-
fælge : æn gåri flt. -dr (Thy) ; den enkelte
fælge hedder: æn støk gåri (Lild s.); fo
gåri te æn hywl, nøj gåt g— (Mors)
mængdenavn; 12 stkr. hjulfælger, hvoraf
gæller; tgskgån, torskegæller; tar ^åw^ 40 kan gores omkredsen til to hjul, kaldes æw
torre gæller; Idivdr å howsdr (rogn) a
hud å gån hlywdr tån o di tosk dæ ska
såltds (sts.); jfr. Aasen gan, gæller i fisk;
gan, Rietz s. 184; gab.
2. gane, uo. gon -dr -t -t (Vens.) ;
gan
[-dr -dt’] (S. Sams) — række halsen lang,
stirre efter (Vens.), stikke næsen i vejret,
om heste (S. Sams); jfr. Aasen, gana,
strække halsen; se ganne.
g — (D.), 24 stykker kaldes æn sløv, lige-
ledes betyder g— den af hjulets flader,
hvorom hjulringen ligger: æ hjul hår æn
gråw g— (D.) o: brede fælger; i gåri
skawldr (Vens.) et sæt skagler; æn gåii
skawldr (Mors, Thy) o: 4 stykker, to til
hver hest i tospand; ligeså æn gåri sel-
trædr (Mors), se gange. 8) enkelt tid
eller tilfælde: jej_ gåri, flijd gåti, i gåri
gang , no. gåri i best. -i flt. gå^ 50 åmæ-l (Vens.) ;
jæn, tåw, mand gåri (D.)
;
(Vens., Thy, Agger); gåri æn = flt. (D.,
Thy; Vejr.); gån el. gåri et (Agersk.);
gåri ^^ (Bradr.) ; gåii flt. gåri (Angel) ;
gdri
æn flt. gorii (Gjern h.; Bj. h.); flt. goy.
jit gåri (Bradr.), sign. jessind, tøs; de
gåri, dejé-t gåri (Ang.) ;
jet gåri f^V (Vlb.)
;
de æ no jæn gåri så, han fæk et æn g
—
tak, jæn g
— mijdr; tåw ad æ g
—, så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
