Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 gangarbejde—gangende
må I kom een g— imæ’l, æn ænk^t g
—,
de wå dcen g
—, jæn g— får ål (D.);
så manø gåi^ som æ hær feydr o mi
Mn9r a tæ9r o mi fordr (Vlb.); de æ
no jæn gåri ves (Malt) o: den sag er
sikker; hyt do dæj sjæl fo dæn føst gåri,
så skal a hyt dæj får ål di andr (vestj.);
æn gåri imæ’l æ hwæra’nøn daw, Sgr. II.
60. 342 (Lisbj. Terp) ;
„jej gåvi ska føst
wær^, Grb. 234. 9o, en gang skal være ifi
den første ;
y^haj skul ji ham e ræjti gåt
aqi i gåti om ors^, Grb. 88. 51, en rigtig
god køretur en gang om året; de wa
déjgåti mi muw^r dø, da a ene wa hjærn,
de ska ohr ski mijar (Vens.); de wa wal
de gafif da æ minaskar ino’ war abekat
å æ diwrn ku snak (Fredericia) om det
utrolige; dæ’h gori el. dæn gofi da, også
de gori; dant gofi (Søvind) den anden
gang ; særlig mærkes udtr. kom in å fo 20
æn gåri o drek (vestj.), meget alm. brugt
som indbydelse til at komme indenfor;
fra Hors. -Årh.-egnen haves: de ohføst
goTi (Røgen); liq dæn føst gåri (Løsning)
straks ; imå’nøs dæn føst g
— (sts.) imorges
tidlig; vi ska ui å sæt samol imu’^n tiU
de føst goii igæ’n (Vor h.) ligestraks igen:
dondivoldrdn ska tahs dæn ohføst gori ’
(sts.) o : ligestraks ; de føst gori a komør |
åp (sts) o : straks jeg kommer op ; imå’rps so
de føst gdri (Ry) imorges ligestraks; lici
de føst gori han wa dø (sts.) o: Hge-
straks da han var død ; i denne forb. altid
el. mest itk. — Jfr. Aasen gang, isl. gangr
hak., mnt. gank Sch.Liibb. ; af-, alter-, by-,
dags-, den-, en-, fanniker-, fod-, for-, fram-,
gjemmel-, græs-, gase-, heste-, himmel-,
hjul-, hænde-, i-, ind-, kirke-, krebs-, kræm-
mer-, løs-, med-, mod-, om-, over-, pimpe-,
præste-, skole-, skule-, slamper-, slange-, 40
svik-, tudse-, ud-, under-, vand-, øre-, å-.
gangarbejde, no. gåriarhdd de
(Holmsl. kl.) alt ikke kørende arbejde
ved strandinger; se kjørearbejde.
gangbar, to. går^bor (Vens.); gåti-
bår el. gåribdr (Agger); gæ^bar (Rkb.)
= rgsm. ; de tøw æ så gåribdr no (Agger)
så stærkt i mode.
gangbro, no. gåribrow æn (Thy)
over en å, jfr. spang, stok.
gangbånd, no. gåybån et (Agersk.)
et bånd, der lægges om småborns bryst
og under deres arme, og hvormed voksne
leder dem.
gangdor, no. 1) gåriddor æn (Ager-
skov) doren til at gå ind ad ved siden
af æ gåydport, også kaldet jawpgrt-, ind-
kørselsporten. 2) gårisdpr æn hest. -don
(Vens.); gåydar æn (Agger) — indgangs-
dør; ,^liaj ej é gårisdøn ijemøl dawh-
stow9n å stæq9st å lut en brøqdsdør åp"
,
Grb. 30. 37.
1. gange, no. gåri æn -9r (Lild s.) —
1) bort om et torklæde. 2) krans af
fjælle uden om en klinkbygget (s. d.)
båd; jfr. gang 2. 3.
2. gange, uo. gåri -dr gårit tf. (Vens.)
— 1) gåri e hywl åp , sætte nye fælger
på hjulet. 2) gari et ban (N. Slesv.) lede
et lille barn til at gå; også intr. si følt
gåxi, se føllet gå. 3) udføre den regnings-
art, som kaldes: multiplikation (Tåning).
gangel, no. gåri^l æn (Thy) ; gåriil æn
(Agger) — gangvogn til born; se ganger.
-gangen, tf. se for-
gangende, govidn (Rårup); godn
(Tved); gåridn (Agersk., Hmr., D.); gqnin
(Agger); gawdn (D., Lynes.); ^(!c*^ (Bylde-
rup) ;
gåøn (Bradr.) — 1) tf. af gå; jfr.
Lyngby Uo. s. 86; han æ skit gåridfi,
han går dårlig; han sætdr åhr æn gårph
fuwdd te æ jor (D.) o : går aldrig tilfods
;
han var både krumbojet og ringe gan-
gende, Kr. VI. 216; ål bæst som a kbm
så . . .; æ æ komdn gorpn hété
(hertil); goiidé frænpt, falk, i mods. til
kørende, ridende, et gbridn arhit, et ar-
bejde, som man udfører gående; han æ
skit gbridn (Søvind s.) han går dårlig;
dær kornar æn gawdh (Lindk.) en gående
person ; æn gondn (Thy) en gående person
;
kom gqndfi, komme gående (sst.), men:
wal gåy9n, som går godt; kom goin el.
gonin, æn goin el. gonin (Agger) ; han
vå gårpn (Ang.) han var tilfods; æ jæ
får rask? — ja, han æ da gardin (Ag-
ger) o: han er på benene; gåt gåøn æ
bædr som reri qkøn (Ang.) o: rask gang;
et reri akdn æ bædr som et stodrjarta
gådn (Valsb.) o: at køre selv med en
simpel lejlighed er bedre end at være
stolt og gå; pigen måtte i æventyret ikke
møde gående, Sgr. VI. 152, X. 170, jfr.
Asbj. II. 33, Grimm K. M. nr. 94. 2) no.,
føre; de ær et^ gåt gåridn (Agerskov);
et gåt garpn (x4benrå); et gåt, svadr,
reri gådn (Bradr.) et let, tungt, dårligt
føre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
