Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gigtknude—gildefællig 433
s.); giø^fep^t’ 05« (Agger) = rgsm. ; se
stivgigt.
gigtknude, no. jæqtknud æn -knuddr
(Lindk.) = rgsm.
gigtring, no. jæqtreri æn -reti (vestj.)
ring, som man tager på for at skærme
mod gigtsmerter; den laves at bly, som
er stjålet fra en kirke torsdag nat kl. 12,
og bæres på venstre hånds langfinger,
J. K. 374. 1172; eller den dannes af et
ligkistesom, som dog ikke må komme i
ilden, Kr. IV. 396. 541.
gigtstål, no. giqtstgl de (Agger) heste-
skoformet magnet, der bruges mod gigt.
gigturt, no. J. T. 332, en plante,
ranunculus acris L. (Silkeb.),,
gik, ft. uo. se gå.
gikke, no. gik æn (Holmsl. kl.) bom
på storsejlet agter; giksæjl, storsejl, mod-
sat sprødsæjl.
gil, to. se gjel.
gild, to. gil flt. gil (Agersk., vest-
slesv., Darum —Rkb., Mors; Valsb.); jil
flt. jil (Vens.) — artig, beleven, god-
sindet, dygtig; om born: æn gil kål,
knæjt, dræfi; æn gil kivinfålk (D.) god-
sindet; g— o gow, god og dygtig; ve do
vær gil! (Plougstr) vil du være skikkelig;
de æ da så moj 9t lih gil hadn (vestsl.);
se g — ud, endnu mere end mild og
god; tit spottende: dg ær æn gil kål,
swæn, om den, som bærer sig slet el.
dumt ad; jfr. Aasen, gild, gyldig, gæl-
dende; isl. gildr, SV. gill.
gilde, uo. se gjelde.
1. gilde, no. gil æn -dr (D., vestj.,
Hmr., Vejr., Andst); gil æn -ar (Agger);
gil et best. -dt flt. -d (Søvind s., Gjern h.);
gil ed best. gilt flt. gihr (Heil. h.) ;
jil é
best. -c flt. -9r (Vens.) — 1) selskabelig
sammenkomst med god mad, dans og
lystighed; i Mors og Thy synes ordet
sjælden brugt uden i smsætn. ; i Vens.
nok ligeså : é beta jil er tit uden dans
;
„sil ha di dej fordjæl, de (at) we jilc, de
fole étdr, løtv9 di frit åpå di a djæ
2)åri" , Grb. 9. 42; til et viilele gilde hører
der fisk, flæsk og fårekjød, ål, kål og
gåsekjød, hvilling, sild og pandekage,
Sgr. V. 33. 218; „de ær æn søld gil, hu
dær et gor nåwdt istø’kdr!" så æ kuwdn,
hin man hrækH æ hals (vestj.); gih å
slejførd skal dn pas, ne di æ (Vor h.);
næ 9n it kotnø te gil dæå daw 9n æ
Feilberg: Jydsk Ordbog.
håj^n, så skal dn hlyw hjæm (Århus),
Sgr. II. 60. 338; ska dær vær gil, så læ
dær vær gil, — så æ dær æn skæhri
få mæ å mi muw9r! el. — så læ wås
fo jæn fad sur mjælk te’! el. — så æ
JcæUri, hun stæjt dæn nå^n sil, el. — så
æ man, han o hans kål skywt æn dram
ywlawt9n (vestj.); do ær æn stås kål te
gihr, mæn do hlyw^r sjæhn hdpn (sts.);
10 hyrderne fra de to byer Urup og Hvo-
rup ved N. Sundby samledes hvert år i
de sige (lavninger), som ligger mellem
byerne, og holdt der et vældigt gilde;
de opslog en hytte og spillede og legede
og drak dygtig, Kr.VIII. 107.205; fig. de
æ mæ, dær ska bdtå’l æ gil (Malt), jfr.
Kr. Ævent. s. 35, gildet var gjort for
hans skyld, o: det skulde gå ud over
ham; i Sams, Silkeb., Horsens betyder
20 gilde kun bryllupsgilde ; „ å kjørmesdaw
hoj di gill", Tkjær II. 84; skek te gil
(Sams) sende forn til bryllup; jfr. bal,
besøg, bojle, forsamling, hojtid, værsågod,
øls; barsel-, begravelses-, binde-, bomre-,
bryllups-, brøde-, byg-, høste-, degne-,
doble-, drenge-, eng-, fastelavns-, flytte-,
forlovelses-, forn-, frues-, gadelams-, gam-
melmands-, græs-, gåse-^ hakke-, høst-,
igangs-, indgangs-, ja-, jule-, kalve-, karte-,
30 kjørmesse-, kline-, knoge-, kone-, konfir-
mand-, korn-i-hus-, kvinde-, maj-, mid-
sommers-, muse-, ophøst-, par-, pintse-,
rejse-, ride-, rug-, rutten-, skage-, skyde-,
skår-, slagte-, slæt-, smede-, spante-,
svende-, svire-, tale-, tiende-, tromme-,
tyre-, tørve-, venne-, vindues-, øg-. 2) i
Ang. og for en del Sønderjyll. „kaldes
hverken bryllup, barsel eller begravelse
gilde, men et sluttet selskab, som ved
40 sammenskud af gildesbrødrene søger fælles
fordel el. fælles fornojelse (se betydn, 1)",
Hag., jfr. Kjær, Stavnsb. 346, se: brand-,
døde-, heste-, ko-, møbel-. 3) i enkelte
smstn. : afgift, se land-. — Jfr. Aasen, gilde,
sammenkomst til fornojelse; isl. gildi itk.,
betaling (jfr. gjalda), drikkelag, broder-
skab; htsk. mnt. gilde, Sch. Liibb,
2. gilde, uo. holde gilde; dihåd giht
tre daw i træk (Bj. h.).
50 gildebrødre, no. gilhrødr flt. (Fjolde)
medlem af et gilde, en forening, se
gilde 2.
gildefolk, no. gihsfålk (D.) = rgsm.
gildefællig, no. gilfæld et best.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
