Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 gildegrød— gimmerskulder
-fæUr9t (Røgen s., S. Hald) bydelag, gilde-
lag; å vær i
g— mæ hinå’n; ,hie æ vi
arbisfålk it i gilfælle mæ goehmannen,
ahn (uden) neh di trænge få å fo let
bestillt å så te bassele å son tih, neh
de kaste nojj å kom mej", Tkjær. II. 92.
gildegrød, no. gilgrod di (Randers)
grød, der trakteres med ved gilde; „hår
a et wot mæ å lau gilgrød faer i dau?"
And. Bars.
gildegård, no. gården, hvor gildet
holdtes; i g—en tilberedtes det^fornødne
forråd af grovbrød, sigtebrød, kringler
og gildesøl; mjøden købte man i nabo-
laget hos de enkelte, der i efterårene
gav sig af med at tillave denne drik;
kaffe, sukker og andre kolonialvarer købtes
i købstæderne, J. Saml.V. 100 (S. Omme).
gildelms, no. gilhus et (Silkeborg)
hus, hvor der holdes gilde ;
jfr. pintse- 20
bod.
gildelag, no. gihlaw et (Søvind s)
= rgsm. ; vi er i g —, siges, når man
kommer til hinandens gilder, se gilde-
fællig; sognene havde afdelt sig distrikt-
vis, mest efter byerne, til „
gildeslag "
;
denne laginddeling ^ som tildels består
endnu, bærer præg af hoj ælde, J. Saml.
V. 99 (S. Omme).
gildemad, uo. gilmaj de best. -majH 30
(Silkeb.); gilmad de best. -maddt (Ran-
ders) = rgsm.
gildenstikke , no. J. T. 340, en
plante, St. Hansurt, sedum telephium L.
gildevogn, no. vogn, som kører
gæster til gilde; „der wa gillwown i den
hiele goer å towten fulh åw hæister",
Blich. Bindst.
gildeøl, no. øl, som brygges til
gilde, se gildegård.
gillie, uo. bejle til en pige, søge
elskov; jeg tykker, det er sært, du skam-
mer dig ej, du vild’ sådan en skjon
jomfru gilli, Kr. I. 339. l, jfr. 283. %
II. 71. 1, 250. 12, 296. 3; jfr. Kalk. gilje;
isl. gilja;, Fritzner^- under ordet mener,
at det danske mulig er forskelligt fra
det gi. nordiske, som betyder at have
samleje med en kvinde, og at det er
indkommet fra tysk, jfr. mnt. gilen, Sch. 50
Liibb., tigge; mht. gilære, tigger.
gilliekrcg, no. — 1) kravebenet af
en frø (s. d.), dermed kunde en mand
drage en kvindes villie til sig, når han
rykkede msd krogen i hendes halsklæde
og sagde: min gillekrog kaster a i dæ,
for at do skal hold ad mæ! eller han
kunde støde hende fra sig, når han med
den tykke ende af benet gav hende et
lille stød og sagde: med min gillekrog
a støder dæ, for do ska blyv*^ rywgal
på mæ! J. Saml. IV. 243; jfr. J. K. s. 76
anm., Ingemanns ævent. : Frøbenet. 2)
en dobbelt, S-formig krog; binderne (s. d.)
hægtede deres strikkenogle på den ene
krog og fæstede den anden på venstre
side af brystet, når de arbejdede.
gillieurt, no. J. T. 175, en orchidé,
platanthera solstitialis Drejer, og pi. chlor-
antha Gustor, Ålborg.
giløs, to. se gjædløs.
gimmer, no. gim^r æn -dr (Vejr.,
Thy. Agger) ;
gemdr æn gemrdr (D.) ;
gimdr
æn -dr (Moi’s, Lild s.); gørnør et -dr
(Daler, Sønderj., Bradr.); gømdr et gømrdr
(Agersk.) ;
jimør el. jermr æn best. jimdn
el. jemøn flt. jemrdr el. jimr9r (Vens.);
gémø et (Søvind s.) — 1) et årsgammelt
hunlam ; de gømdr fæk to lam (Agersk.)
;
æn drs, æn hala’jdngrs gimør (Lild s.);
no’da, no slap æ hål å æ gimør !{0]god s.)
udbrud af overraskelse, når noget går i
stykker f. eks. ; fig. de æ nåk æn hæU gem^r,
a dæm, æ væpr åhr ær å (vestj.) om en
hykkelsk og utugtig kvinde; i byremser:
Jensgård gimmer, Kr. IX. 133. 356 (Søn-
derh. v. Grenå); se Kristen. 2) ordet
synes også at bruges som navn på en
art bekassin, scolopax gallinago (Mors?),
se Sgr. 111. 159. 898; jfr. Aasen gimber,
isl. gymbr huk., ungt får; sv. gimber.
Rietz, eng. gimmer; ållam, åring.
gimmerbænk , no. ginørhænk æn
(Holmsl.); du sepr nåk o æ g— siges
spøgende til den, som sætter sig på
pigernes plads, bænken nederst ved bordet.
gimmerlam, no. gimdrlåm æn -låm
(Lyne s.; Andst); gimørlam æn -lam
(Mors); gimdrlam æn (Thy); gémølam et
= flt. (Gj. h., Søvind s.); gømørlani et
-lam (Agersk. ; Emmerl.) ;
jenvdrlam é best.
-Iam9 flt. -lam (Vens.) — 1) = gimmer
(s. d.). 2) lam af et årsgammelt får
(Agersk.); se ållam.
gimmerkrykke, no. gimørkrøk æn
(Holmsl.) spøgende navn til et røget
fårelår.
gimmerskulder , no. gemørskåhr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
